Tema: Angst og stress

Angst: Få den vigtigste viden på 10 minutter

Rammes du nogle gange af voldsom uro? Undgår du steder og situationer, fordi du frygter dem? Bekymrer du dig meget? Det kan være tegn på angst. Bliv klogere på angst lige her og få råd til, hvad du kan gøre.
Sidst opdateret 6. juni 2018

Allerførst skal du vide, at angst er en helt naturlig og almindelig følelse. I mange situationer hjælper den dig faktisk.

Forestil dig fx, at du kommer cyklende. Pludselig ser du ud af øjenkrogen en bil, der har kurs lige mod dig. På et splitsekund opsnapper din hjerne, at der er fare på færde, pulsen stiger, og alle sanser skærpes. Resultat: Du får lynhurtigt bremset og undgår at blive kørt ned.

Når angsten bliver en modstander

Men for nogle løber angsten løbsk. I stedet for at hjælpe bliver den en modstander, der begrænser dem i hverdagen.

Måske begynder du undgå bestemte steder og situationer, fordi du frygter, at forfærdelige ting vil ske.

Måske føler du, at du skal gøre bestemte ting igen og igen for at holde angsten nede.

Måske kværner bekymringer konstant rundt i hovedet på dig. Hvad nu, hvis jeg bliver syg? Hvad nu, hvis jeg mister kontrollen? Hvad nu, hvis jeg dør?

Kender du det? Du er langt fra alene. 350.000 danskere lider af angst.

Heldigvis findes gode behandlings- og hjælpetilbud til angst. Og der findes også masser, du kan gøre for at passe på dig selv.

Det er derfor super godt, at du lytter til dig selv og søger viden og råd. Start med at blive klogere på forskellige former for angst.

5 forskellige former for angst

Tit taler folk om angst, som om det er én ting. Men faktisk findes der flere forskellige former. De mest almindelige er:

Fobier
Alle har noget, de er bange for. Nogle er bange for edderkopper. Andre bryder sig ikke om højder. Andre igen får kuldegysninger bare ved tanken om at skulle præsentere noget for andre. Men ofte fylder det ikke særligt meget for dem.

For nogle udvikler frygten sig imidlertid til en fobi, der hæmmer dem og gør deres liv besværligt. Det kan for eksempel være, at du må droppe ferien med vennerne, fordi hotelværelset ligger på fjerde sal. Eller at hverdagen bliver enormt bøvlet, fordi du ikke tør køre i bus eller tog.

Heldigvis findes der gode teknikker til at generobre kontrollen. Læs meget mere om dem i guiden: Sådan udfordrer du din fobi trin-for-trin.

Social angst
De fleste kender til at føle sig usikre, nervøse og forkerte sammen med andre. Men for nogle griber det om sig. Måske bekymrer du dig så meget om, hvad andre tænker om dig, at du forsvinder helt ind i dig selv. Måske begynder du at ryste, svede voldsomt eller føle, at du skal besvime. Og fordi angsten føles så ubehagelig, ender du måske med at trække dig mere og mere. Ikke fordi du ønsker at være alene, men fordi angsten styrer dig. Det kaldes social angst eller socialfobi.

Tjek typiske tegn på social angst og få råd til, hvad du kan gøre.

OCD
Fik jeg nu låst døren? Fik jeg nu slukket strygejernet? Og hvad skrev jeg egentlig i den besked? De fleste kender til, at man lige skal tjekke ting en ekstra gang. For nogle er det imidlertid ikke nok at tjekke ting en enkelt eller to gange. De skal måske trykke dørhåndtaget ned 10, 20 eller 30 gange, før de har ro til at gå hjemmefra. At trykke dørhåndtaget ned igen og igen bliver en tvangshandling, de bruger til at holde angst og skræmmende tanker nede.

Læs meget mere om det i guiden: OCD: Typiske tegn og råd til hvad du kan gøre.

Panikanfald og panikangst
En bølge af frygt, der pludselig skyller ind over dig. Mange prøver at få panikanfald. Det føles skræmmende og ubehageligt, men ligesom andre former for angst er det ikke farligt.

Nogle oplever kun et enkelt panikanfald, eller de får dem med lange mellemrum. Andre rammes af igen og igen. Oplever du flere panikanfald i en periode kan du udvikle det, der kaldes panikangst.

Panikangst viser sig på flere måder. Måske føles anfaldene så voldsomme, at du frygter, at du er ved at miste kontrollen, blive sindssyg eller dø. Måske fylder frygten for at få et nyt panikanfald så meget i dit hoved, at du har svært ved at fokusere på andet. Måske begynder du at undgå bestemte steder og situationer, som du forbinder med dit panikanfald. Læs mere om panikangst.

Generaliseret angst
Generaliseret angst. Hvad pokker er det? Tænker du måske. Navnet er lidt kryptisk, men det er egentlig ret enkelt. Det hedder generaliseret angst, fordi angsten ikke er knyttet til bestemte steder og situationer. Det er en generel følelse af uro, frygt og anspændthed.

Måske farer du sammen, hver gang du hører en sirene i trafikken, og tænker: ‘Åh nej, bare der ikke er sket en af mine kæreste noget!’ Eller måske koger dit hoved over af bekymringer i dagene op til ferien, fordi du frygter at komme for sent til toget. Den slags.

Bliv klogere på generaliseret angst i guiden: Generaliseret angst: Det skal du vide.

Typiske tegn på angst

Angst viser sig på mange måder. Her får du en liste med typiske tegn.

Nikkede du til flere af tegnene?

Allerførst så husk: Selvom du nikkede til flere af tegnene, betyder det ikke nødvendigvis, at du har angst.

Men genkender du dig selv i flere af punkterne og har det stået på et stykke tid, så er det vigtigt, at du snakker med nogen om det. Uanset, om det er angst eller ej, så skal du ikke have det sådan. Få forslag til, hvem du kan snakke med i guiden 9 gode til dig, der (måske) kæmper med angst.

Behandling af angst

Angst behandles typisk hos en psykolog. Mange bruger en metode, der kaldes eksponering. Kort fortalt går eksponering ud på, at du trin for trin udsætter dig for det, der udløser din angst.

Lad os tage et eksempel. Forestil dig, at du kæmper med tanker om, at der er farlige bakterier overalt – og at du derfor er nødt til at vaske hænder hele tiden for ikke at blive syg.

En øvelse kunne i den situation være, at psykologen beder dig om at tabe en blyant på gulvet og tage den op – uden at vaske hænder. Lige bagefter vil du sikkert føle uro og mærke trangen til at vaske hænder, som du plejer. Men lige så stille vil du opdage, at angsten og uroen klinger af. Den forsvinder måske ikke helt. Men den føles mindre voldsom efter et stykke tid. Idéen er, at du lige så stille lærer, at du kan godt kan rumme og håndtere angsten.

Herunder kan du høre Theis fortælle om, hvordan eksponering hjalp ham med at overvinde hans frygt for bakterier.

Få råd til, hvordan du passer på dig selv

Har du angst, er det vigtigt, at du får hjælp af en professionel. Det er ikke noget, du skal gå med alene.

Men du kan også selv gøre meget for at puffe til angsten og passe på dig selv. Mange bruger fx enkle vejrtrækningsteknikker som den herunder til at berolige selv. Læs meget mere i guiden: 9 gode råd til dig, der kæmper med angst.

Hør andre unges historier om angst

Tusindvis af unge kæmper med angst. For nogle fylder angsten ikke så meget i hverdagen. For andre fylder den alt. Herunder kan du læse to interviews med unge, der har kæmpet med angst og fået det bedre.

Årsager til angst

Angst er ikke ligesom en brækket fod. Som regel er det ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får angst. Det er typisk en blanding af flere ting. Måske har din mor eller far bokset med noget lignende? Eller måske har du været udsat for hårde ting? Eksempelvis: Mobning, sygdom eller svære ting i familien. For nogle kan det udløse angst.

Stress og angst hænger også tæt sammen. Presser du dig selv alt for hårdt i lange perioder, stiger risikoen for at få angst.

Angst: De 3 vigtigste ting, du skal huske…

  1. Du er langt fra alene, hvis du har angst. 350.000 danskere lider af angst.
  2. Der findes gode behandlingstilbud. Nogle slipper helt af med angsten. Andre lærer at leve med den på en måde, som den ikke fylder hele deres liv.
  3. Jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er angsten typisk at behandle. Tøv derfor ikke med at række ud efter hjælp.
Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål