Tema: Angst og stress

Panikangst: Det skal du vide

Har du haft et angstanfald? Frygter du hele tiden, at det vil ske igen? Det kan være tegn på, at du lider af panikangst. Få den vigtigste viden om panikangst og råd til, hvad du kan gøre.
Sidst opdateret 6. marts 2019

“Lige pludselig blev jeg bange. Og jeg vidste ikke, hvad jeg var bange for. Det var sindssygt ubehageligt. Jeg kunne slet ikke være nogen steder.”

Sådan beskriver Sebastian Klein sit første angstanfald. Mange oplever kun et enkelt anfald eller får dem med lange mellemrum. Men for nogle rammer anfaldene hyppigere, og så kan man udvikle det, der kaldes panikangst.

Kort fortalt er panikangst en tilstand, hvor frygten for at få nye angstanfald kører rundt oppe i hovedet på dig. Du begynder at holde øje med fornemmelser, som du forbinder med tidligere anfald. Det kan fx være, at du blev forpustet, svimmel eller begyndte at svede. Mærker du nu blot et strejf af disse fornemmelser, så rammes du af tanken: “Åh nej, får jeg nu et angstanfald igen”. Og du begynder måske helt at undgå ting, der kan gøre dig forpustet, svimmel eller lignende, fordi du frygter, at det vil kunne udløse et nyt anfald.

panikangst

Heldigvis findes der gode behandlingsteknikker mod panikangst. Og der findes også masser, du kan selv kan gøre for at passe på dig selv og puffe til angsten. Det kommer vi til om lidt. Først skal vi se nærmere på, hvad der sker i kroppen og hovedet, når man rammes af angstanfald. Jo bedre du forstår angsten, desto mindre skræmmende føles den nemlig.

Angstanfald: Når en falsk alarm i hjernen sætter dig i undtagelsestilstand

For at forstå hvad der sker i os, når vi får et angstanfald, skal vi en tur op i din hjerne. Mere præcist skal vi et par centimeter ind, hvor der sidder en lille valnøddestor klump. Den kaldes amygdala.

Du kan tænke på amygdala som din personlige alarmcentral. Så snart amygdala opsnapper, at der er fare på færde, ryger der en besked ud til kroppen: Gør klar til at kæmpe mod eller flygte fra truslen. Det mærker du fx ved, at dit hjerte begynder at banke hurtigere. Musklerne spændes, du begynder at svede og alle dine sanser zoomer ind på truslen foran dig. Det hele sker på et splitsekund. Helt automatisk.

angstanfald

Du har garanteret prøvet det. Fx i trafikken. Du kommer cyklende eller gående helt i dine tanker. Men pludselig fanger din hjerne, at den blå Toyota Yaris lidt længere fremme har kurs mod dig. Føreren har tydeligvis ikke set dig. Uden, at du overhovedet tænker over det, springer du til side og undgår at blive kørt ned. Det hele sker på et kort øjeblik. Kroppen tager over. Og det er super smart.

Forestil dig omvendt, at du i den slags situationer begyndte at gruble og tænke: “hmmm…hvad skal jeg gøre?” Det ville gå alt, alt for langsomt.

Din amygdala-alarm er med andre ord helt afgørende. Men nogle gange sker det, at alarmen går af uden grund. Din krop reagerer, som om du stod foran et glubsk rovdyr eller et lastvognstog havde kurs lige mod dig. Problemet er bare, at der ikke er nogen trussel, der kan forklare din reaktion. For mange er det lige præcis det uforklarlige, der gør angstanfald så skræmmende.

Panikangst: ‘Åh nej, hvad nu hvis jeg får et nyt angstanfald’

Fordi angstanfald føles så ubehagelige og skræmmende, udvikler nogen det, der hedder panikangst. Kort fortalt er panikangst en tilstand, hvor du konstant frygter at få nye angstanfald. Panikangst bliver derfor også kaldt angst for angsten eller forventningsangst.

Du er langt fra alene, hvis du kæmper med panikangst. Omkring to procent af alle danskere lider af sygdommen. Og mange flere har prøvet at få et angstanfald.

hvad er panikangst

Sammenhængen mellem angstanfald og panikangst kan godt virke lidt kringlet. Lad os derfor lige samle op med et 3-trins resumé:

  1. Din krop er fra naturens side skruet sammen til at reagere på trusler, så du lynhurtigt enten kan bekæmpe dem eller flygte fra dem. Psykologer kalder denne reaktion for dit kamp-flugt-beredskab.
  2. Kamp-flugt-beredskabet er i mange situationer super smart. Det hjælper dig med at styre udenom fysiske farer. Men nogle oplever, at alarmen tændes i situationer, hvor der ikke er fare på færde. Kroppen går i alarmberedskab, men uden at du kan forklare hvorfor. Det kaldes et angstanfald. Og de kan føles meget skræmmende.
  3. Fordi angstanfald føles skræmmende, så udvikler nogle frygt for nye anfald. Det kaldes panikangst. Typiske tegn på panikangst er, at du holder nøje øje med fornemmelser i din krop, som du forbinder med dine angstanfald.

Heldigvis findes der effektive behandlingsteknikker mod panikangst, og der findes også masser, du selv kan gøre for at passe på dig selv.

Udfordr angsten trin for trin – sammen med en god hjælper

En af de mest almindelige og effektive behandlingsteknikker mod angst kaldes eksponering.

Kort fortalt går eksponering ud på, at du trin-for-trin udsætter dig for det, du frygter. Ikke alene, men sammen med en god hjælper med forstand på angst – fx en psykolog.

Lad os tage et eksempel:
Forestil dig, at du frygter at få et nyt angstanfald, hvis du bliver forpustet eller svimmel. Derfor gør du alt, hvad du kan for at undgå begge dele. Første opgave kunne i den situation være, at psykologen beder dig om at løbe 30 sekunder på stedet, så du får pulsen en lille smule op.

behandling af panikangst

De første gange føles det sikkert vildt skræmmende. Men lige så stille lærer du, at det ikke går, som du frygter. Du får ikke et angstanfald, når pulsen stiger. Du mister ikke kontrollen. Det er bare forestillinger, du har oppe i hovedet. I samme øjeblik, du opdager og forstår det, begynder angsten lige så stille at miste noget af sit greb om dig.

Læs meget mere om teknikken i guiden: Eksponering: Sådan udfordrer du din angst.

3 tips til at passe på dig selv

Panikangst er ikke noget, du skal klare alene. Når det sagt, så er der masser ting, du kan gøre for at passe på dig selv og puffe til angsten. Her får du 3 gode råd:

  1. Find ro med enkle afspændings- og vejrtrækningsøvelser
    Vores krop, tanker og følelser hænger meget tættere sammen, end vi normalt tænker over. Når bekymrede tanker og følelser pibler op i dig, spænder kroppen automatisk op. Omvendt kan du faktisk også skrue ned for indre uro ved bevidst at spænde af i kroppen og berolige din vejrtrækning.
    hvorfor får man panikangst
    Start med at tjekke guiden: Træk vejret roligt – og skru ned for angsten.
     
    En anden god teknik hedder progressiv muskelafspænding. Idéen bag er enkel: Du gennemgår din krop del for del. Først spænder du op i musklerne. Så holder du spændingen et øjeblik. Og bagefter lader du dem slappe af. Resultat: Du falder til ro og bliver mere fortrolig med, hvad vil det egentlig sige at være afslappet og afspændt i din krop. Prøv en 13-minutters guidet muskelafspænding på Mindhelper.dk – og læs mere om teknikken.
  2. Undersøg dine bekymringer som en detektiv
    Stjæler bekymringer alt for meget af din tid og energi? Husk, at det er helt almindeligt, hvis du kæmper med panikangst. Den gode nyhed er, at der findes masser af teknikker til at udfordre og håndtere “Hvad nu hvis”-tankerne
     
    bekymringer
    Læs meget mere om dem i guiden: Undersøg dine bekymringer som en detektiv.
  3. Fortæl folk omkring dig om, hvordan angsten påvirker dig
    Noget af det allerbedste, du kan gøre, er, at fortælle andre om, hvordan angsten påvirker dig. Jo mere du åbner op, desto bedre kan folk omkring dig forstå, hvordan du har det og støtte dig. Få tips til, hvordan du tager hul på snakken med dine forældre, eller læs mere om hvordan du taler med dine venner om svære ting.

Andre steder der er gode at kende

350.000 danskere kæmper med angst. Og særligt unge rammes ofte af sygdommen. Du er med andre ord langt fra alene. Husk det. Angst er ikke noget, du skal skamme dig over eller gå alene med.

For nogle er det af og til en lettelse at snakke om angsten med nogen, der ikke kender dem. Altså folk, som du kan være 100 % anonym overfor, hvis du ønsker det.

Du kan fx ringe til AngstTelefonen. Her sidder dygtige frivillige klar til at hjælpe dig. Headspace er et andet godt sted at kende. Headspace er et gratis rådgivningstilbud til unge i alderen 12-25 år. Headspace har mødesteder over hele landet og har desuden en chat, hvor du helt anonymt kan vende tanker og følelser med en frivillig.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål