Tema: Angst og stress

Det skal du vide om panikangst

Har du haft et angstanfald? Frygter du hele tiden, at det vil ske igen? Det kan være tegn på, at du lider af panikangst. Få den vigtigste viden om panikangst og råd til, hvad du kan gøre.
Sidst opdateret 16. august 2018

Allerførst skal du vide, at du langt fra er alene, hvis du kæmper med panikangst. Omkring to procent af alle danskere lider af sygdommen. Og mange flere har prøvet at få et angstanfald.

Heldigvis findes der gode behandlingsteknikker mod panikangst. Nogle slipper helt af med angsten. Andre oplever, at den skrumper ind og ikke længere styrer deres liv.

Men lad os først se nærmere på, hvad panikangst overhovedet er for en størrelse. Typisk er det nemlig sådan, at jo bedre du kender angsten, desto mindre skræmmende føles den.

panikangst

Hvad er panikangst?

Lige pludselig blev jeg bange. Og jeg vidste ikke, hvad jeg var bange for. Det var sindssygt ubehageligt. Jeg kunne slet ikke være nogen steder.

Sådan beskriver Sebastian Klein sit første angstanfald.

Angstanfald er ikke farlige, men de føles meget skræmmende. Nogle udvikler derfor det, der kaldes panikangst.

Kort fortalt er panikangst en tilstand, hvor du hele tiden frygter at få nye angstanfald. Nogle kalder det derfor også angst for angsten eller forventningsangst.

Panikangst viser sig på mange måder. Måske tænker du hele tiden ‘åh nej hvad nu, hvis det sker igen’. Måske vænner du dig til, at du skal gøre bestemte ting for at holde angsten nede. Det kan fx være, at du kun tør at gå i supermarkedet, hvis du har en papirspose med til at trække vejret med. Eller, at du kun vil køre i det yderste spor på motorvejen for, hvad nu hvis der sker noget…Eller måske begynder du at undgå bestemte steder og situationer, som du forbinder med dit angstanfald.

Det lyder måske harmløst. Men angsten har det med at gribe om sig, så der bliver flere og flere ting, man undgår. Og til sidst kan det blive rigtig svært at få hverdagen til at hænge sammen, fordi man bliver mere og mere styret af angsten.

Behandling af panikangst

Panikangst behandles typisk hos en psykolog. Mange bruger en metode, der kaldes eksponering.

Kort fortalt går eksponering ud på, at du trin-for-trin udsætter dig for det, du frygter.

Lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du frygter at besvime, hvis du får et angstanfald og får hjertebanken. En øvelse kunne i den situation være, at psykologen beder dig om at løbe på stedet, så du får pulsen op. Altså ligesom, når du oplever et angstanfald.

De første gange føles det sikkert vildt skræmmende. Men lige så stille lærer du, at det ikke går, som du frygter. Du besvimer ikke af at få pulsen op. Du mister ikke kontrollen. Det er bare forestillinger, du har oppe i hovedet. Fidusen er, at du gradvist lærer, at måden din krop reagerer på under et panikanfald ikke er spor farlig.

Kan jeg selv gøre noget for at passe på mig selv?

Ja, for pokker. Der er masser, du selv kan gøre. Både for at passe på dig selv og puffe til angsten.

Start med at tjekke de her: 13 gode råd til dig, der kæmper med angst.

Hvorfor udvikler nogle panikangst?

Panikangst er ikke ligesom et brækket ribben. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.

Måske har du i lang tid været under et for stort pres? Stress og pres slider på dig – og gør, at du kommer ud af balance.

Måske har du været udsat for hårde ting. Enten for nyligt eller længere tilbage. Eksempelvis: mobning, ulykker eller tunge ting i familien.

Den slags kan være med til at udløse angstanfald og efterfølgende panikangst.

Få hjælp og støtte

Det er vigtigt, at du får hjælp, hvis du har mistanke om panikangst. Har du snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Ellers er det et godt sted at starte. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores guide til at tale med forældre om svære ting.

Duer det ikke at snakke med dine forældre, så husk, at der findes mange andre muligheder. Eksempelvis på din skole eller uddannelsessted eller hos din læge.

Måske har du mest lyst til at snakke med én, der ikke kender dig? Så er Headspace og Børnetelefonen nogle super tilbud at kende. Her kan du ringe eller chatte med en frivillig – helt anonymt. Husk, du er også meget velkommen til at skrive til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd.

Måske også nyttigt for dig:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål