Kæmper du med angstanfald? Eller har du mistanke om, at du har haft et? Få den vigtigste viden om angstanfald og råd til, hvordan du passer på dig selv.
Lyt til artiklen
Lige pludselig blev jeg bange. Og jeg vidste ikke, hvad jeg var bange for. Det var sindssygt ubehageligt. Jeg kunne slet ikke være nogen steder.
Sådan beskriver Sebastian Klein sit første angstanfald i klippet herunder:
Kender du det? Har du også oplevet, at en bølge af frygt pludselig skyllede ind over dig uden, at du forstod hvorfor?
Allerførst skal du vide, at angstanfald ikke er farlige. De føles sindssygt ubehagelige, men de er ikke farlige.
Og heldigvis findes der meget, du kan gøre for at passe på dig selv og forebygge nye anfald. Et godt sted at starte er at blive klogere på, hvad der egentlig sker i kroppen, når man får et angstanfald. Det gør nemlig tit, at de føles en anelse mindre skræmmende.
Din hjerne fejltolker en situation eller følelse og sætter dig i alarmberedskab
Forestil dig det her: Du slentrer ned ad en villavej en skøn sommeraften. Alt ånder fred. Men så sker det … En bister bulldog fræser pludselig ud lige foran dig. Lynhurtigt fanger din hjerne, at der er fare på færde. Pulsen stiger til det dobbelte. Musklerne spændes. Og alle sanser zoomer ind på den firbenede trussel foran dig. Alt sammen helt uden, at du tænker over det.
Dét, du oplever, der på fortovet er i virkeligheden en urgammel (og super smart) overlevelsesmekanisme. Din hjerne opsnapper en trussel, og 1-2-3 er du klar til at kæmpe eller flygte.
Angstanfald: En falsk alarm i hjernen
‘Okay, men hvad har det med angstanfald at gøre?’ Tænker du måske.
En hel del.
Det er nemlig præcis den samme kamp-flugt-mekanisme, der tænder i dig under et angstanfald. Forskellen er bare, at her er der ingen savlende bulldog eller andre trusler, der kan forklare, at din krop reagerer, som den gør.
Du kan altså tænke på angstanfald som en falsk alarm i din hjerne. En alarm, der fortæller din krop, at nu er tid til at kæmpe eller flygte. Måske går alarmen af helt ud af det blå. Eller måske starter den i en presset situation – eksempelvis til en eksamen eller før du skal præsentere noget for klassen.
Resultatet er det samme: Du bliver anspændt og kampklar. Præcis, som hvis du stod overfor en fysisk trussel.
Sådan føles et angstanfald
Angstanfald varer typisk ikke ret længe. Angsten skyller ind over dig og peaker efter et par minutter. Derefter klinger den af. Men tit mærkes det som længere tid, fordi anfaldene føles så ubehagelige.
Noget af det mest skræmmende ved angstanfald er, at du ikke forstår, hvad der sker. Måske tænker du:
Hvorfor begynder mit hjerte lige pludselig at hamre?
Hvorfor begynder jeg at svede og ryste?
Hvad sker der med mig?
Den slags. Og fordi, der ikke er en synlig forklaring, går hjernen tit i gang med at lede efter forklaringer andre steder.
Måske spørger du dig selv: Er jeg ved at miste kontrollen fuldstændig? Er jeg ved at blive sindssyg? Er jeg ved at få et hjerteanfald? Er jeg ved at dø?
Helt naturlige tanker. Men desværre kommer de let at forstærke uroen i kroppen, så du havner i en ond cirkel, hvor angsten bare stiger og stiger. Og du begynder måske også at blive svimmel, få kvalme eller kvælningsfornemmelser.
6 råd til at forebygge og håndtere angstanfald
1. Snak med dine forældre eller andre tæt på dig om, hvordan du har det
Alt for mange, der har haft et angstanfald, går alene med det. Måske skammer du dig eller frygter, hvordan folk vil reagere.
Men hør lige her: Angstanfald er meget almindelige. Og selvom det måske føltes, som om du var lige ved at blive sindssyg eller dø, så sker det ikke. Angstanfald er vildt ubehagelige, men ikke spor farlige.
Et godt sted at starte er at gribe fat i dine forældre. Sig til dem, at du har haft et angstanfald, og at det føltes virkeligt skræmmende. Bum, så er det ude. Og dine forældre får mulighed for at støtte dig. Er du i tvivl om, hvordan du tager hul på snakken? Få tips i vores: Guide til at snakke med forældre om svære ting.
Duer det ikke at snakke med dine forældre, så husk, at du kan også kan få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
En tredje mulighed er at få hjælp på nettet. Her kan du være 100 % anonym. Du fx chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace.
2. Lær at berolige dig selv med enkle vejrtrækningsteknikker
Munke og kloge koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Kæmper du med angstanfald, kan du både bruge teknikkerne til at forebygge anfald og stoppe dem i opløbet. Nysgerrig? Prøv øvelsen lige herunder:
Tjek også guiden: Pust uro ud med to enkle vejrtrækningsteknikker.
3. Skru ned for stress og pres i hverdagen
For meget stress og angstanfald er ingen god kombi. Langvarig stress slider på dig og øger risikoen for angstanfald. Det er derfor vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Her får du 10 tips til at skrue ned for pres i hverdagen.
4. Giv katastrofetanker et kritisk tjek
Vi har alle en stemme indeni, der kværner døgnet rundt. Har du nogensinde stoppet op og lagt mærke til, hvordan du taler til dig selv?
Mange kæmper med det psykologer kalder for katastrofetanker. Det er tanker, hvor du konstant forestiller dig, at det værste vil ske. Måske tænker du: ‘Jeg mister kontrollen’ eller ‘Jeg ender helt sikkert med at besvime’.
At tænke på den måde er enormt hårdt, og det kan være med til at udløse angstanfald. Heldigvis findes der teknikker til at puffe til negative tankemønstre. Læs meget mere om dem i guiden: Undersøg dine bekymringer som en detektiv.
5. Dyrk motion og brænd stresshormoner af
Ville du ønske, at du var mindre anspændt? At du havde lettere ved at falde i søvn? At du kunne få en pause fra bekymringerne?
For mange er motion en vigtig del af løsningen. Læs mere om, hvorfor motion hjælper på angst, og hvordan du kommer i gang i guiden: Dæmp din angst med motion.
6. Find ro med enkle mindfulness-øvelser
Amanda på 18 har kæmpet med angst i flere år. Noget af det, der har virket for hende, er mindfulness. Daglige meditationsøvelser har hjulpet hende med at skrue ned for bekymrede tanker, og når de alligevel popper op, så har hun teknikker, der gør, at hun ikke så nemt bliver revet med af dem. Her får du 4 enkle mindfulness-øvelser du kan prøve allerede i dag.
Hvorfor rammes nogle af angstanfald?
Angstanfald er ikke ligesom et brækket ben. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får dem.
Måske har du i lang tid været under stort pres? Stress og pres slider på dig – og gør, at du kommer ud af balance. Det gør, at risikoen for at få et angstanfald stiger.
Sådan var det fx for Emil Nørlund. I klippet herunder fortæller han om, hvordan han havde følt sig presset og sovet dårligt i lang tid, inden han fik et angstanfald.
Eller måske har du været udsat for hårde eller voldsomme ting? Eksempelvis: mobning, ulykker eller svære ting i familien. For nogle kan det også udløse angstanfald.
Får frygten for nye anfald dig til at undgå bestemte steder og situationer?
De fleste oplever heldigvis kun et enkelt angstanfald. Eller de får dem med lange mellemrum. Men nogle rammes af flere anfald inden for kort tid og udvikler det, der kaldes panikangst.
Panikangst viser sig på flere måder. Måske fylder angsten for at få et nyt anfald så meget i dit hoved, at du har svært ved at fokusere på andet. Måske frygter du at miste kontrollen eller blive sindssyg. Eller måske begynder du at undgå steder og situationer, som du forbinder med dit angstanfald.
Genkender du det? Så er det vigtigt, at du får hjælp. Der findes nemlig gode behandlingsteknikker. Og det er typisk sådan, at jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er det at slippe af med angsten. Læs meget mere i artiklen Panikangst: Det skal du vide.
Angstanfald og panikanfald: To ord for det samme
Vil du søge mere info, så vær opmærksom på, at nogle bruger ordet ‘panikanfald’ i stedet for ‘angstanfald’.