Tema: Angst og stress

Stress: Få den vigtigste viden og gode råd på 10 minutter

Har du svært ved at falde i søvn? Glemmer du tit ting? Og har det stået på i længere tid? Det kan være tegn på stress. Bliv klogere på stress lige her og få råd til, hvad du kan gøre.
Sidst opdateret 21. juni 2018

Jeg følte mig helt udkørt
Mine hænder rystede konstant
Jeg sov næsten ikke

Sådan husker tre unge tiden lige inden, de fik konstateret stress. Forud var gået måneder, hvor de konstant følte, at de skulle kæmpe for at leve op til egne og andres krav.

Kender du det? Føler du også, at livet mere handler om at overleve end at leve? Du er langt fra alene. Undersøgelser viser, at 20 % af alle unge ofte føler sig stressede.

stress

Heldigvis behøver det ikke være sådan. Der findes masser, du kan gøre for at passe på dig selv. Og der findes også gode muligheder for at få hjælp.

Men lad os først se på, hvad stress overhovedet er for en størrelse.

Hvad er stress? (Det korte svar)

Vi starter med et lille tankeeksperiment: Forestil dig en verden helt uden stress.

At leve i sådan en 100%-stressfri verden ville uden tvivl være nemt. Men også dødkedeligt. Og helt unødvendigt. Du er nemlig bygget til at håndtere stress.

hvad er stress

Når du står i en stressende situation, begynder din hjerne helt af sig selv at pumpe stoffer ud i kroppen, der kvikker dig op og gør dig klar til yde dit bedste. Kortvarigt er stress altså ikke noget problem. Tværtimod. Den hjælper dig med at håndtere farlige og krævende situationer.

Men stress er noget møg, hvis det står på i længere tid. Hvis du uge efter uge er i alarmberedskab og aldrig får ro til at få puste ud og geare ned. I den situation hjælper stressen dig ikke længere. Nu slider den bare. Og jo længere det står på, desto hårdere er belastningen.

Har jeg stress? 13 tegn du skal holde øje med

Stress viser sig på mange måder. Her får du en liste med typiske tegn.

Når du skimmer listen, så husk, at det er helt normalt at have flere af tegnene i kortere tid. Skal du for eksempel til eksamen lige rundt om hjørnet, så er det helt naturligt, hvis din krop lige nu kører i ekstra højt gear, og du har svært ved at falde i søvn. Men du skal helst ikke have det sådan i flere uger eller måneder.

tegn på stress

Nikker du til et tegn, så stil derfor dig selv spørgsmålet: Hvor længe har jeg egentlig haft det sådan? Er det et par dage? Eller har det stået på i en længere periode?

  1. Du sover dårligt
    Eksempler: Du har svært ved at falde i søvn. Du sover uroligt. Du vågner midt om natten og kan ikke falde i søvn igen.
  2. Du føler dig træt og udkørt
  3. Du føler dig urolig
    Eksempler: Dine hænder ryster. Du får hjertebanken. Det føles som om, at det hele bare kører i kroppen.
  4. Du bliver let vred, irritabel eller aggressiv
  5. Du har svært ved at koncentrere dig og fokusere
  6. Du føler dig trist, modløs og græder måske mere, end du plejer
  7. Du glemmer ting, du ikke plejer at glemme
  8. Du har mindre lyst til at være sammen med andre
  9. Du har ofte mavepine, hovedpine eller spændinger i skuldre og nakke
  10. Du har svært ved at overskue ting og træffe beslutninger
  11. Du føler dig rastløs og har svært ved at geare ned
  12. Du tænker konstant på alt det, du skal nå
  13. Du bruger mad, alkohol, cigaretter eller stoffer til at berolige dig selv

Nikkede du til flere af tegnene?

Allerførst så husk: Selvom du nikkede til flere af tegnene, betyder det ikke nødvendigvis, at du har stress.

Men genkender du dig selv i flere af punkterne og har det stået på et stykke tid, så er det vigtigt, at du snakker med nogen om det. Uanset, om det er stress eller ej, så skal du ikke have det sådan. Få idéer til, hvem du kan snakke eller chatte med i guiden her.

Hvad er stress? (Det lidt længere svar)

Wuhuu. Fedt, du hænger på. Det er nemlig super godt at vide, hvad der sker i kroppen, når du føler dig stresset.

Så lad os fluks komme igang.

Vi starter med at skrue tiden 12.000 år tilbage. Din tip-tip-tip-oldefar tuller rundt på savannen. Pludselig hører han knasen i græsset, og så ser han det: Lige dér. 200 meter foran ham står en glubsk sabeltiger.

YAK.

kamp-flugt-systemet

I løbet af splitsekund stiger oldefars puls til det dobbelte. Alle sanser skærpes, og blodet hamrer ud i musklerne, så han lynhurtigt bliver klar til at flygte eller kæmpe.

Og hvad har det med stress at gøre, tænker du måske? En hel del.

Det er nemlig præcis den samme kæmp-eller-flygt-mekanisme, der tænder i dig, når du føler dig presset. Forskellen er bare, at du stort set aldrig står overfor sabeltigere eller andre fysiske farer. Du lever i en verden, hvor frygten i langt højere grad lever oppe i vores hoveder. Som forestillinger og bekymringer om alt, der kan gå galt. Du kender sikkert tanker som:

I den slags situationer er den bedste løsning sjældent at kæmpe eller flygte. For hvad skal du kæmpe mod eller flygte fra? Truslen sidder jo i høj grad oppe i dit hoved. Ikke desto mindre er det dét, du er programmeret til.

Men det er heldigvis ikke hele historien…

Du har både en speeder og bremse indeni

Du kan tænke på kamp-flugt-systemet som en indre speeder. Jo mere du jokker sømmet i bund, desto mere anspændt og kampklar bliver du.

ro-hvile-systemet

Men kamp-flugt-systemet har også en tvilling, som eksperter kalder for ro-hvile-systemet. Som navnene siger, fungerer de to systemer stik modsat. Ro-hvile-systemet fungerer som en bremse. Når du træder på den, daler din puls. Tankerne falder til ro. Og en følelse af fred breder sig i dig.

Problemet er, at langt de fleste af os er meget bedre til at speede op, end vi er til at bremse ned. Mange vænner sig simpelthen til mere eller mindre konstant at være i alarmberedskab.

Heldigvis kan du lære enkle teknikker, der hjælper dig med at berolige dig selv. Prøv fx vejrtrækningsteknikken, der tænder din krops krops ro-og-hvile-system.

Få råd til at forebygge og håndtere stress

Vejrtrækningsteknikker er bare én måde at skrue ned for stress. Tjek også guiden: Ro på: 10 tips til mindre pres og krav.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål