Mathilde bliver nogle gange spurgt, om man kan få det godt igen. Og det kan man.

Ole fortæller, at vi er mere bange for det, vi ikke kan se. Hvorfor er det nemmere at tale om et brækket ben end psykiske problemer?

Kristian fortæller, at man ikke skal lukke sig selv inde, når man er ked af det. Få det sagt - selvom det er svært.

Sebastian fortæller, at hans angstanfald var en mystisk oplevelse af at være bange. Og det gjorde ham endnu mere bange.

Sara var meget åben omkring sin sygdom. Det gjorde, at folk omkring hende også åbnede op.

Karens råd til dig der vil fortælle noget svært: Skriv det, hvis det er svært at sige face to face.

Emil fortæller, at man som pårørende bare skal prøve at spørge: "Hvordan går det?"

Kalle giver sine gode råd videre, der har hjulpet ham med sin angst. Han fortæller, hvad han ville have sagt til sig selv som 15-årig.

Mathilde fortæller, at du skal turde lytte, hvis du kender en med anoreksi. Du må ikke gå væk.

Ole siger, at man skal finde en der ville lytte, hvis man har det dårligt. Hvis du deler det svære, bliver det fortyndet.

Kristian fortæller, hvad han gør, hvis hans venner ikke har det godt.

Sara fortæller, at pårørende kan hjælpe ved bare at lytte. Og hjælpe med praktiske ting, for de kan være uoverskuelige, når man har en depression.

Emil anbefaler at skrive til folk, hvis det er svært at sige. Så har du muligheden for at læse det igennem igen.

Kalles psykolog har fortalt ham, at de lykkeligste mennesker er de mest simple mennesker. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver dag.

Vladimir fortæller, at der på et tidspunkt ikke var plads til flere negative ting inde i hovedet. Det eksploderede og blev til socialangst.

Sara fortæller, at det er svært at forklare, hvordan en depression føles. Men hun prøver at sætte ord på, hvordan hun har oplevet det.

Mathilde fortæller, at hun har haft en god og kærlig barndom. Men også, at hun nok har et misbrugsgen og sammenligner anoreksi med en form for misbrug.

Emil fortæller, hvad han selv gør, når han ikke er glad. Han prøver at acceptere de dårlige ting tænke på det gode der også er sket i løbet af dagen.

Det handler om, at du skal gøre det, som du er bange for. Og bagefter finde ud af, at det ikke er farligt. Fx. at røre ved et dørhåndtag.

Ole fortæller om, at vi alle har vores små særheder. De kan minde om symptomer på psykiske lidelser. Men mange gange er de blot særheder.

Kalle fortæller, at alle indeholder angst - og at det er en grund til, at vi har overlevet gennem tiderne. Men det kan også køre af sporet.

Karen fortæller om, at det blev værre og værre for hver gang, hun skar sig. Og skabte flere og flere negative tanker. Derfor at det vigtigt at turde åbne op.

Alle mennesker skal igennem noget hårdt. Sara fortæller om, at vi alle har forskellige livsomstændigheder.

Mathilde beskriver, hvordan du selv skal gøre noget for at få det bedre. Det har hjulpet hende med at komme over anoreksi.

Kristian har et godt tip, som han selv bruger, hvis han har en dårlig dag.

Sara fortæller, at man ikke bare kan tage sig sammen, når man har en depression. Selvom en dag er perfekt, gør depressionen det alligevel til en dårlig dag.

Karen fortæller, hvordan nogle ting rammer hende lidt hårdere end de ville ramme andre. Hun beskriver sig selv som et orkidebarn, mens andre er mælkebøttebørn.

Ole fortæller, at de fleste gerne vil være som andre. Men det kan også have sine styrker at være anderledes.

Kalle fortæller, at der skal sættes ord på det svære. Og man kan ikke bare tage sig sammen.

Sebastian snakker om at hjælpe andre og hvor vigtigt det er at spørge ind. De fleste tager imod den fremstrakte hånd. Så grib ud efter dem, der ikke har det godt.

Efter Emil havde været i bad troede han, at han skulle besvime. Og han havde det som om, at han havde været vågen i tre døgn.

Kalle fortæller, hvordan han får det, når han får angst. Og i de situationer kan han ikke bare tage sig sammen. Selvom han nogle gange siger det til sig selv.

Mathilde forklarer, hvordan hendes nevø fik hende til at indse, at hun kunne være noget for andre. Hun fortæller også, hvordan musik har hjulpet hende.

Ole stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er normalt.

Karen fortæller, at hendes veninder greb fat i hende og motiverede hende til at få hjælp - uden at være fordømmende.

Mange gange er der en grund til, at folk er kede af det. Men det havde Sara ikke, da hun havde en depression.

Kalle var som barn ved lægen. Hans mors reaktion gjorde ham bange og triggede et angstanfald.

Mathilde fortæller, hvordan anoreksien fyldte alt i hendes liv, så de svære følelser blev lukket ude.

Karens psykolog var "en skrap dame", der lærte hende at håndtere sine følelser uden at skære i sig selv.

Emil fortæller, at han godt kan lide folk, der er lidt skæve. Det gør dem særlige. Nyd det, hvis du er pudseløjerlig.

Vladimir fortæller om, at han var bange for, hvad andre mennesker tænker om ham. Det er ligegyldigt om det er en baby eller en gammel mand - han var bange for alle mennesker.

Sara var fra starten ærlig om sin depression til hendes pårørende. Det har gjort det lettere for dem omkring hende at forstå hendes situation.

Kalle fortæller om at være meget sensitiv. Det har gavnet ham som musiker, men også været en modspiller ift. hans angst. Yoga, meditation og trommer har hjulpet Kalle med at leve med sin angst.

Emil fortæller, hvad han gør, når han har det lidt svært. Han gør det, der virker for ham indtil han er ovenpå igen.

Sebastian fortæller om at have et angstanfald. Han beskriver det som om, at virkeligheden forandrer sig og trygheden er væk.

Sara fortalte sine lærere, at hun havde en depression. Det gjorde, at de kunne tage hensyn til hende i skolen.

Kalle er opdraget til ikke at være en belastning for andre. Derfor har han været dårlig til at fortælle om sin angst.

Sebastian fortæller, hvordan det hjalp ham meget at tale med nogle om det. Hans budskab er klart: Du skal ikke gå alene med det.

Emil fortæller, at hvis du får en psykisk diagnose, skal du ikke skamme dig over det. Det er jo ikke dig der har valgt at få en psykisk sygdom.

Sara gjorde alt det hun fik at vide ville hjælpe hende. Men det var hårdt, når intet af det hjalp med det samme.

Sebastian fortæller, at han ikke ved, hvorfor han fik angst - eller hvorfor det gik væk igen. Men han har et godt råd til alle med angst.

Fysisk smerte var en måde at styre min psykiske smerte på