Hej 🙂
Jeg har et spørgsmål vedr. angst. Jeg er 25, og studerer en videregående uddannelse. Jeg har/haft panikangst og eksponeret mig til at kunne gå ud af huset igen og faktisk bevæge mig længere og længere væk. Jeg kører ofte 45 minutter i bil hen til min bror og besøger ham, og det har jeg gjort uden angst i 2 år. Dog efter en hård praktikperiode hvor jeg dagligt overtænkte irrationelle tanker osv, er jeg begyndt at få hjertebanken, angst og også oplevet anfald når jeg skal køre langt igen. Det skal siges at det er noget jeg havde ofte og ikke kun under praktikken. Jeg undrer mig hvordan det kan være? At steder jeg har eksponeret for og kan gøre uden angst, nu igen er blevet angstprovokerende? Jeg troede at når man først har indset noget, og når kroppen har eksponeret som jeg har, at det ville forsvinde? Det er som om jeg har fået mindre tillid til at kunne klare det igen.
((De irrationelle tanker har jeg længe udfordret, men det var på daglig basis under praktikperioden. et par gange om ugen kørte jeg lange ture for også nærmest at teste mig selv, ift om jeg nu stadig kan fordi jeg var bange for at praktikperioden ville gøre, at jeg mistede fremgang.))
(Pige, 25 år)
Kære du,
Mange tak for dit meget ærlige brev. Det første, jeg får lyst til at sige til dig, er: Hvor har du været sej! At have arbejdet dig ud af panikangst til et punkt, hvor du i to år har kunnet køre frit og besøge din bror, er en kæmpe bedrift.
Det er et tegn på en enorm viljestyrke og en krop, der rent faktisk har lært, at verden ikke er farlig.
Det er derfor helt forståeligt, at det føles som et nederlag og et tillidsbrud fra din egen krop, når hjertebanken og de ubehagelige anfald vender tilbage på ruter, hvor du følte dig tryg.
Men lad mig starte med at berolige dig: Du har ikke mistet din fremgang. Den viden og de erfaringer, du har gjort dig de sidste to år, ligger stadig i dig – de er bare blevet ‘overskygget’ af en periode med ekstremt meget pres.
Hvorfor vender angsten tilbage?
Du spørger, hvordan det kan være, når du nu har eksponeret dig, at angsten vender tilbage.
Egentlig er der ikke tale om, at eksponering sletter de gamle ‘stier’ i hjernen, som angsten har lavet, men at du gennem eksponering bygger nye og stærkere veje ved siden af.
Men når du er presset, som i din praktik, kan hjernen komme til at vælge den gamle, utrygge sti, fordi det er det, den har været vant til.
Det betyder ikke, at den nye vej er væk. Den er bare dækket til af det ‘snevejr’, som stress og overtænkning har skabt.
Når dit ‘alarmberedskab’ er skruet op i praktikperioden, har hjernen altså lettere ved at aktivere de gamle angststier igen, fordi din krop tolker alt stress og hjertebanken som et tegn på fare, fordi dit ‘bæger er fyldt’.
Den “farlige” test
Du nævner noget meget interessant: At du kørte lange ture for at “teste” dig selv under praktikken, fordi du var bange for at miste din fremgang.
Selvom det er gjort i den bedste mening, kan selve det at “teste” faktisk nærmere forstærke angsten.
Når vi “tester”, sender vi et signal til hjernen om, at der stadig er noget, som potentielt er farligt, og som vi skal holde øje med.
I stedet for at være til stede i en situation kan vi så begynde at ‘overvåge’ vores egne kropslige symptomer, og der risikerer vi at komme i tvivl og overtænke rigtig meget.
Hvad kan du gøre nu?
Det er megavigtigt, at du ikke ser det her, som om du er slået helt tilbage til start, men som en naturlig reaktion på overbelastning. Her er nogle ting, du kan overveje for at komme tilbage på sporet:
Acceptér det fyldte bæger: Anerkend, at din krop er træt efter praktikken.
I stedet for at kæmpe imod hjertebanken, så prøv at sige til dig selv: “Min krop reagerer på stress lige nu, og det er okay. Det er ubehageligt, men det er ikke farligt.”
Genfind tilliden: Husk på, at din krop har gjort det her før, og du har stadig opskriften til at finde ro.
Tillid tager tid at genopbygge efter en overbelastning, men du lægger dit fundament i alle de små, modige øjeblikke, hvor du viser din krop og din hjerne, at du er stærkere end din angst.
Find støtte
Det er altid en god idé at række ud efter støtte i perioder, hvor tingene er blevet lidt svære – det gør du jo allerede ved at skrive til os her i brevkassen!
Men skulle det have interesse, er der også andre tilbud, som kan støtte dig.
Da du læser på en videregående uddannelse, kan Studenterrådgivningen måske være spændende for dig at undersøge.
De tilbyder både individuel rådgivning og gruppeforløb med kort ventetid og har erfaring med unge, som oplever angst og stress.
Angst & Stressforeningen har også rigtig meget erfaring med at hjælpe folk med angstproblematikker. De har både en telefonlinje og en chat, som du kan bruge, hvis du har brug for råd.
Men det lyder som om du har godt kendskab til din angst og har levet med den – og også haft den under kontrol – i lang tid.
Jeg ved personligt godt, hvor ubehageligt og overvældende angst kan føles, og jeg ved også, at det ikke er nemt at håndtere.
Men du skal huske på, at du har klaret det før, og at du har alle redskaberne til at finde roen igen.
Giv dig selv lov til at være i en proces, hvor det går lidt langsommere lige nu. Det skal nok blive godt igen!
De bedste hilsner fra Aske!
