Tema: Svære følelser og tanker

Nødhjælpskasse til dig, der er alt for bekymret

Fylder bekymringer meget i dit liv? Grubler du tit over alt det, der kan gå galt? Velkommen i klubben. Vi er mange, der har det sådan. Heldigvis findes der masser, du kan gøre. Her får du en stribe tips til at tackle dine bekymringer.
Sidst opdateret 28. marts 2018

Hvad nu hvis mine forældre bliver skilt…

Hvad nu hvis jeg dumper til eksamen…

Hvad nu hvis min kæreste slår op…

Har du også dage, hvor bekymringerne bare kværner derudaf? Fra morgen til aften.

Allerførst skal du vide, at det er helt normalt at bekymre sig. Alle mennesker gør det. Det er simpelthen en del af pakken.

bekymret

Du er programmeret til at bekymre dig

Lad os lige hive fat i to pelsdyr. Fx en spidsmus og en odder. De to nuttede fætre lever – ligesom alle andre dyr – 100 % i nuet. Helt fri for bekymringer og tanker om morgendagen.

Du er anderledes. Du kan tænke: ‘hvad mon der sker på fredag, til sommer eller næste år’. Og det er på mange måder en fantastisk evne. Den har bare også en bagside… 

Tankerne kommer nemlig let til at kredse om alt det, der kan gå galt. Om alle ulykkerne, problemerne og de pinlige svipsere, der vil ramme dig i nakken – lige om lidt.

Heldigvis behøver det ikke være sådan. Trin for trin kan du skrue ned for dine bekymringer. Så de ikke stjæler din tid, din energi og dit humør. Her får du en nødhjælpskasse med tips og tricks. Tjek dem ud. Så er du klar, næste gang du rammes af: ‘Åh nej, hvad nu hvis…’

7 gode råd til at skrue ned for dine bekymringer

1. Giv dig selv 15 minutters bekymringstid hver dag
Tænk på en mælkekarton. Minimælk, letmælk, sødmælk. Det er helt lige meget. Bare en mælkekarton. Mælkekartoner har én vigtig funktion: At dæmme mælken ind. Uden kartonen ville mælken flyde ud til alle sider. Splat.

Og hvad har det så med bekymringer at gøre, tænker du måske?

En hel del.

Bekymringer har det nemlig også med at flyde ud over hele døgnet. Altså medmindre du hegner dem ind.

bekymringstid

En god måde at gøre det på er at afsætte et fast tidsrum til bekymringer hver dag. Fx fra 15.45-16.00. Popper der bekymringer op udenfor dette tidsrum, så skriv dem ned på et stykke papir eller på din telefon. Lad ellers være med at bruge energi på dem. Læg dem væk.

Først når klokken slår “bekymringstid”, hiver du tankerne frem igen. Nu kan du give fuld los for bekymringerne, men kun i 15 minutter. Og så er du færdig med dem for i dag.

I starten vil du sikkert synes, at det er svært at gemme dine bekymringer væk. De har det med at rive og flå i os. Men jo flere gange du fanger en bekymring i løbet af dagen og siger: ‘Jep, jeg har set dig. Vi ses igen kl. 15.45’, desto mindre kommer de til at fylde.

Appbefaling

Worrytime

Appen WorryTime hjælper dig med at hegne dine bekymringer ind, så de ikke fylder hele din dag. Tricket, at du hver dag afsætter 5, 10 eller 15 minutter til ‘bekymringstid’. Popper der bekymringer op i løbet af dagen, så gem dem til det planlagte tidspunkt.

2. Få tankerne over på noget andet
Gå en tur med hunden.
Bag en plade kanelsnegle til din far.
Tag på stadion med vennerne.

Kort sagt: Få tankerne over på noget andet end bekymringerne.

‘Hvorfor pokker skulle det virke?’, tænker du måske.

stop bekymringerne

Forklaringen er enkel. Ligesom du sikkert kun kan jonglere med 2 eller måske 3 bolde, er der også grænser for, hvor mange ting din hjerne kan rumme på én gang. Bekymringerne får simpelthen mindre plads, når du er optaget af at sprøjte glasur på kanelsneglene eller se dit hold jagte en udligning.

Afbrækket får måske ikke dine bekymringerne til at forsvinde, men du får et pusterum. Og det er i sig selv vigtigt.

3. Del dine bekymringer
Har du prøvet at fare vild i en skov eller en fremmed storby? Du vader rundt – og bliver bare mere og mere forvirret. På samme måde er det med tanker og følelser. Nogle gange tonser de bare rundt i hovedet. Og du mister helt retningen.

del dine bekymringer

Løsningen er den samme: Tal med nogen. Fx dine forældre eller en god ven. Sig, hvordan du har det. Sig, at bekymringerne er ved at tage pippet fra dig. Så længe tankerne suser rundt i dit eget hoved, får de ikke modspil. Du kan derfor let komme til at overbevise dig selv om, at alle mulige ulykker vil ramme dig. Andre kan se det udefra – og åbne dine øjne for nye perspektiver.

4. Dyrk mindfulness – og lær at give slip på bekymringerne
Tanker og følelser fiser gennem dig. Dagen lang. Livet igennem. Mindfulness er en ældgammel teknik, der lærer dig at iagttage tanker og følelser – uden at blive revet med af dem. Målet er altså ikke at stoppe dine bekymringer. Men at slutte fred med dem, så de ikke hvirvler en masse nye følelser og tanker op i dig.

Nysgerrig?

Tjek de her 4 enkle mindfulness-øvelser du kan prøve allerede i dag

mindfulness mod bekymringer

5. Øv dig i at handle på dine bekymringer
I samme øjeblik du handler og tager styringen, mister dine bekymringer en smule af deres magt. Næste gang en bekymring kommer rullende, så spørg derfor dig selv: ‘Hvad kan jeg gøre ved den?’ Er du eksempelvis bekymret for en eksamen, så tænk på, hvad du kan gøre. Sådan helt, helt konkret. Lige nu og her.

Lav fx en plan for, hvad du skal nå at forberede. Snak med nogen, om hvordan du har det. Eller lær teknikker til at håndtere eksamensnervøsitet, hvis det er årsagen til din bekymring.

Og husk: Det er altid muligt at gøre et eller andet ved dine bekymringer. Du kan måske ikke få en bekymring til at gå helt væk. Men du kan indrette dig, så den bliver lettere at leve med og fylder mindre.

6. Tag en dag ad gangen
Kender du udtrykket: “Hver dag har nok i sin plage”? Jep, det lyder lidt dystert. Men det rummer altså en god sjat visdom. Pointen er, at du skal lade være med at lægge planer alt for langt ud i fremtiden. Jo mere du grubler og planlægger, desto flere bekymringer får du bare. Tag hellere en dag, uge eller måned af gangen. På den måde undgår du, at dine bekymringer tårner sig op.

mange bekymringer

Og ja, vi er med på, at det er lettere sagt end gjort. Ikke desto mindre er det en god ting at øve dig på.

7. Undersøg dine bekymringer som en detektiv
En klog mand sagde engang:

“Du skal ikke tro på alt, hvad du tænker”.

Kort fortalt handler detektiv-metoden om at give dine bekymringer et kritisk tjek. Nysgerrig? Tjek guiden: Sådan undersøger du dine tanker som en detektiv

Bekymringerne fylder alt for mig: Hvad gør jeg?

Kværner bekymringerne døgnet rundt? Føler du dig helt udkørt? Og har det stået på længe? Det kan hænge sammen med depression, angst eller stress.

Sørg derfor for at tale med nogen om, hvordan du har det. Fx dine forældre eller en på din skole eller uddannelsessted.

Har du ikke mod på at tale med en, du kender? Så husk, at der også findes gode hjælpetilbud på nettet. Hos Børnetelefonen kan du fx chatte med en frivillig alle ugens dage – helt anonymt. Her på Mindhelper hjælper vi dig selvfølgelig også gerne. Skriv til vores brevkasse og få gode råd til, hvordan du får det bedre.

Måske også interessant for dig:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål