Bekymringer popper op, når det passer dem. Men med en simpel teknik, kan du lære at hegne dem ind, så de ikke ender med at kræve al din energi.
Måske går du og bekymrer dig over noget, du har sagt eller gjort.
Eller måske bekymrer du dig om en skoleopgave, som egentlig først skal afleveres om et par uger, men som allerede nu fylder dig med bekymringer.
Bekymringer har det med at flyve rundt inde i hovedet på os og føles af og til helt umulige at kontrollere.
Selvom bekymringer er en del af livet, betyder det heldigvis ikke, at vi ikke kan gøre noget ved dem. Du kan nemlig bruge en teknik til at hegne dine bekymringer inde, så du ikke ender med at bruge al din energi på dem.
Vi kalder teknikken for ‘bekymringstid’.
Med bekymringstid lærer du ikke at stoppe med at bekymre dig. Men ved kun at forholde dig til dine bekymringer på et bestemt tidspunkt hver dag, kan du lære at hegne dine bekymringer inde.
Når du indfører bekymringstid, vil du helt sikkert opdage, at nogle bekymringer mister deres kraft, simpelthen fordi mange bekymringer har det med at aftage over tid.
Hvordan du skal gribe bekymringstiden an, guider vi dig igennem lige her.
Sådan gør du
Ideen er, at du lærer at sige til dig selv: ‘Jeg skal nok forholde mig til mine bekymringer – det bliver bare ikke lige nu’.
Her får du vores guide til at lave bekymringstid.
Vælg et fast tidspunkt
Start med at beslutte et godt tidspunkt på dagen for bekymringstid. Det kan fx være fra kl. 18.00-18.15.
Det skal helst være et tidspunkt, hvor du ikke skal nå for meget, og hvor du har lidt tid for dig selv. Det kan også være i bussen på vej hjem fra skole.
Hvad hvis bekymringerne popper op uden for bekymringstid?
Når der popper en bekymring op i løbet af dagen uden for din bekymringstid, så skriv den ned på et stykke papir eller på din telefon – eller køb en notesbog, du kan bruge til dine bekymringer, som du har med dig.
Prøv at lade være med at spekulere for meget over bekymringerne, men nøjes i stedet med at anerkende at de popper op i dit hoved i ny og næ, skriv dem ned, og læg dem så væk, indtil bekymringstiden starter.
Når klokken slår bekymringstid, så tager du din liste over bekymringer frem. Og så er der 3 trin:
Trin 1: Streg ud
Gennemgå din liste, og start med at mærke efter, om de ting, du har skrevet ned, stadig fylder for dig.
Tit vil du opdage, at du har noteret noget, du ikke længere bekymrer dig over. De ting kan du bare strege over.
Tag nu de bekymringer, der er tilbage, én for én fra toppen, og gå gennem trin 2 og 3 for hver enkelt.
Trin 2: Lav en plan
Spørg dig selv: ’Kan jeg gøre noget for at undgå, at den her bekymring bliver til virkelighed?’
Hvis du har svaret ja til, at der er noget, du kan gøre, så prøv at lægge en konkret plan for, hvad du så kan gøre.
Det kan fx være, at du bekymrer dig for en eksamen i skolen dagen efter.
Hvad kan du gøre ved det?
Det kan for eksempel være en plan, at du beslutter dig for at øve din eksamen foran dine forældre. Eller foran en god kammerat.
Trin 3: Udfør planen
Så er det tid til at gøre det, du har planlagt. Der kan sagtens være flere ting. Hvis der er det, så start med det, der er lettest.
Måske vil det tage længere tid end din planlagte bekymringstid, og så kan du skrive på listen, hvornår du vil gøre det, du har besluttet dig for.
Det kræver øvelse
I starten vil du sikkert opleve, at det er svært at udskyde dine bekymringer.
Men stille og roligt vil du blive bedre, hvis du begynder at øve teknikken. Så vil du opdage, at du bruger mindre og mindre tid på dine bekymringer i løbet af dagen.
Måske vil du endda også opleve, at bekymringerne lige så stille mister deres magt over dig.
Derfor er det også vigtigt, at du giver teknikken en chance i et stykke tid, selvom du i starten ikke føler, det virker.
Noget af det vigtigste med bekymringstid er, at du lærer at handle på dine bekymringer. Det gør, at du tager styring over dine bekymringer – frem for at bekymringerne begynder at styre dig.
Hvis der ikke er noget at gøre
Vi ved godt, at det langt fra er altid, at du kan gøre noget.
Måske har du ikke nogen at øve din eksamen med. Eller måske er du bekymret for noget, der er udenfor din kontrol.
Der er imidlertid én ting, du altid kan gøre. Du kan snakke med andre om dine bekymringer. Fx en god ven, dine forældre eller din studievejleder.
Bare det at sætte ord på bekymringen gør ofte, at den bliver lettere at rumme – og på den måde kommer den til at fylde mindre.
Når bekymringstiden slutter
Hvis du øver teknikken, så vil du som sagt stille og roligt blive bedre. Men der er lige en sidste ting, du skal huske.
Vi er desværre ikke sådan indrettet, at vores bekymringer tager hensyn til bekymringstid.
Eller måske havde du så mange bekymringer, at du ikke nåede dem inden for bekymringstiden.
Sker det, så er det vigtigt, du husker dig selv på, at det kun er i bekymringstiden, at du skal bruge tid på dine bekymringer.
Så kan du sige til dig selv: ‘Nu skal jeg ikke bruge mere tid på bekymringer i dag, jeg må gemme dem til i morgen, hvor der kommer en ny runde bekymringstid’.
For mange fungerer det godt at have en fast ting, de gør, når bekymringstiden er slut.
Du kan planlægge at løbe en tur eller gå tur med hunden. Eller du kan se et afsnit af din yndlingsserie, ringe til en ven eller prøve den enkle øvelse herunder, hvor du ryster spændinger ud af kroppen.
Det vigtigste er, at du har lagt en plan, og at du ikke bruger mere tid på bekymringerne.
