Hvad nu, hvis der sker noget slemt.
Hvad nu, hvis jeg kommer til at skade et andet menneske.
Hvad nu, hvis jeg bliver syg.
De fleste kender den slags tanker. Men for nogle griber det om sig. Tankerne kværner konstant og for at undgå, at forestillingerne bliver til virkelighed, begynder de at gøre bestemte ting.
Nogle tænker, at der er farlige bakterier overalt og føler sig derfor tvunget til at vaske hænder igen og igen for ikke at blive syge. Andre skal sige eller gøre bestemte ting, inden de går ind i bussen – ellers frygter de måske at køre galt.
Den slags tanker og handlinger kaldes for tvangstanker og tvangshandlinger. Og de er kernen i OCD.
Har du mistanke om OCD?
Allerførst skal du vide, at det er super godt, at du lytter til dig selv og søger viden og råd.
Mange med OCD går alt for længe alene med sygdommen. Nogle fordi de ikke ved, hvad OCD er. Andre fordi de skammer sig.
Men hør lige her: Du er langt fra alene, hvis du har OCD. Og der findes gode behandlingstilbud.
Her får du først en liste med typiske tegn på OCD. Bagefter får du forslag til, hvor du kan få hjælp. Og til sidst får du en række råd til, hvordan du passer på dig selv.
Typiske tegn på OCD
OCD viser sig på mange måder. Og sygdommen kommer i mange forskellige grader. For nogle fylder den blot en smule. For andre fylder den hele deres liv. Her får du en række typiske eksempler på tvangstanker og tvangshandlinger.
Eksempler på tvangstanker:
- Jeg kommer til skade
- Jeg bliver til grin, når …
- Jeg kan ikke stole på mig selv
- Jeg kommer til at skade nogen ved at …
- Jeg kommer i helvede for at tænke eller gøre …
- Jeg kunne i virkeligheden være pædofil
Eksempler på tvangshandlinger:
- Du gentager bestemte handlinger igen og igen
- Du gentager de samme ord eller sætninger for dig selv
- Du skal gøre ting i en fast rækkefølge
- Du tæller hele tiden ting omkring dig
- Du har brug for at tjekke ting igen og igen
- Du vasker dig igen og igen. Eller gør rent i flere timer hver dag
Folk med OCD ved typisk godt, at deres tvangstanker er overdrevne. Og at det selvfølgelig ikke er muligt at afværge ulykker ved at udføre bestemte ritualer. Om en bus kører galt eller ej hænger ikke sammen med, om man siger en bestemt remse, når man træder ind i den.
Ikke desto mindre føles tvangshandlingerne nødvendige. Tvangshandlingerne bliver en måde at holde ubehag og angst nede på. Problemet er bare, at ritualerne har det med at vokse. Først er det måske nok at tjekke, at døren virkelig er låst 5 gange. Men efter et stykke tid skal du måske tjekke 10, 20 eller 30 gange for at få ro. På den måde risikerer ritualerne at komme til at fylde rigtig meget. I værste fald så meget, at de overskygger alt andet og gør det umuligt at leve et almindeligt liv.
Mistanke om OCD: 5 steder du kan få hjælp og støtte
Det er vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det. Det er nemlig sådan med OCD, at jo tidligere du får hjælp, desto lettere er sygdommen at behandle. Her får du 5 forslag til, hvem du kan gribe fat i.
1. Snak med dine forældre eller andre tæt på dig om, hvordan du har det
Har du snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Ellers er det et godt sted at starte. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores: Guide om at tale med forældre om svære ting.
2. Få hjælp på din skole eller uddannelsessted
På de fleste skoler sidder sundhedsplejersker, studievejledere og lignende klar til at hjælpe. Har du en lærer, som du klikker særligt godt med, så kan du selvfølgelig også gribe fat i ham eller hende. Læs mere om mulighederne for at få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
3. Ring til OCD-foreningens telefonrådgivning
Hos OCD-foreningen kan du snakke med frivillige, der selv har haft OCD inde på livet. Telefonlinjen har åben alle hverdage.
Èn gang om ugen kan du ringe til OCD-foreningens Ungelinje og få råd fra unge, der har OCD. Find telefonnummer og tjek åbningstider hos OCD-foreningen
4. Snak med din læge
Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har OCD eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for mere hjælp – eksempelvis hos en psykolog.
Er du i tvivl, om hvordan bestiller tid hos lægen eller andet? Få svar på typiske spørgsmål i guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen.
5. Få hjælp og råd på nettet – helt anonymt
Måske har du mest lyst til at tale med en, du ikke kender? En, som du kan være 100 % anonym overfor?
Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til Brevkassen her på Mindhelper.
Behandling af OCD
OCD behandles typisk hos en psykolog. Mange bruger en metode, der kaldes eksponering.
Kort fortalt går eksponering ud på, at du trin-for-trin udsætter dig for det, der udløser tvangstankerne og tvangshandlingerne.
Lad os tage et eksempel. Forestil dig, at du kæmper med tvangstanker om, at der er farlige bakterier overalt – og at du derfor er nødt til at vaske hænder hele tiden for ikke at blive syg.
En øvelse kunne i den situation være, at psykologen beder dig om at tabe en blyant på gulvet og tage den op uden at vaske hænder. Lige bagefter vil du sikkert føle uro og mærke trangen til at vaske hænder, som du plejer. Men lige så stille vil du opdage, at angsten og uroen klinger af. Den forsvinder måske ikke helt. Men den føles mindre voldsom efter et stykke tid – og det helt uden, at du har udført tvangshandlingen.
Idéen er, at du lige så stille lærer, at du kan godt kan rumme og håndtere angsten uden at berolige dig selv med tvangshandlinger.
Herunder kan du høre Theis fortælle om, hvordan eksponering hjalp ham med at overvinde hans frygt for bakterier.
Tvangstanker og tvangshandlinger: Få 4 gode råd til at passe på dig selv
1. Find ro med enkle mindfulness-øvelser
Amanda på 18 har kæmpet med OCD i flere år. Noget af det, der har hjulpet hende, er mindfulness. Daglige øvelser har hjulpet hende med at skrue ned for tvangstankerne, og når de alligevel popper op, så har hun teknikker, der gør, at hun ikke bliver “revet afsted med tankerne”. Måske kunne det også være noget for dig? Her får du 4 enkle mindfulness-øvelser du kan prøve allerede i dag.
Læs også vores interview med Amanda
2. Husk at holde pauser og vær dig selv
For meget stress og pres kan forstærke tvangstanker og tvangshandlinger.
Forklaringen er enkel: Når du føler dig stresset, pumper din hjerne en række stoffer ud, der sætter kroppen i alarmberedskab. Resultat: Du bliver anspændt og klar til at kæmpe. Det kan være fint i nogle situationer. Men bokser du med OCD, er det vigtigt, at du undgår for meget stress. Husk derfor at lægge pauser ind i løbet af dagen, hvor du gør ting, der gør dig glad og giver dig energi.
4. Snak med dine venner om, hvordan du har det
Har du fortalt dine venner om din OCD? Ellers er det en super god at gøre. De vil garanteret gerne støtte og hjælpe dig. Men hvordan får jeg det lige sagt? Tænker du måske. Her får du 6 gode råd til at snakke med dine venner om psykisk sygdom.
5. Øv dig i at sige til dig selv ‘Tanker er bare tanker’ – også selvom de føles skræmmende
Døgnet rundt suser tanker gennem hovederne på os. Nogle tanker hjælper os, men mange er ren støj.
Det lumske er, at vi let vænner os så meget til vores tanker, at vi begynder at tro på dem. Vi tror, at tankerne er virkelighed. Men stopper du op og kigger efter, så bliver det tydeligt, at tanker bare er tanker. At du kan forestille dig noget er langt fra ensbetydende med, at det rent faktisk sker.
Det er vigtigt at huske – ikke mindst, hvis du lider af OCD og måske har skræmmende tanker om at komme til gøre skade på dig selv eller andre.
Tjek også artiklen: Stop op og mærk efter – før du koger over.
Hvorfor får nogle OCD?
OCD er ikke ligesom et brækket ben. Det er typisk ikke muligt at pege på én enkelt årsag til, at nogle får sygdommen.
Typisk er det en blanding af flere ting. Måske har din mor eller far bokset med noget lignende? Eller måske har du været udsat for hårde ting? Eksempelvis: Mobning, sygdom eller dødsfald i familien. For nogle kan det udløse OCD.
Uanset hvad, så er det vigtigt, at du husker:
- Du er langt fra alene (2 % af alle danskere kæmper med tvangstanker og tvangshandlinger)
- Det er ikke din skyld.
- Langt de fleste får det bedre med den rigtige behandling.
