Jeg er ret sikker på, at jeg er afhængig af selvskade, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har snakket med flere om, at jeg gør det – også lærere på den efterskole jeg går på. Jeg har bare virkelig ikke lyst til at stoppe, men jeg får virkelig dårlig samvittighed over at gøre det, fordi dem jeg så har snakket med, siger at det ikke kun er mig selv det gør ondt på. Det gør også ondt på dem, at de ikke kan gøre noget, og at det gør ondt på mig. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal gøre! Jeg ved godt det er meningen jeg skal hive fat i nogen, når jeg jeg får trangen til at gøre det, det er bare så tilfredsstillende at cutte, eller, noget nyt jeg er begyndt på, at slå min hånd i smadder på et træ. Jeg tror måske godt den kunne være forstuvet. Den er helt blå og hævet, og det gør ondt når jeg bevæger den.
Jeg vil gerne sige det til nogen, når jeg har gjort det, hvis jeg siger det før, prøver de bare at tale mig fra det, men de giver mig også bare dårlig samvittighed over at have gjort det uden at hive fat i dem først, så de kan hjælpe.

Jeg vil gerne stoppe for deres skyld, jeg har bare alligevel virkelig ikke lyst. Jeg har ikke nok motivation til at stoppe. Jeg kan ikke se hvor slemt det måske egentlig er. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til hvordan det må være at se en man holder af, have det så dårligt, uden rigtig at kunne gøre noget. Jeg kan heller ikke rigtig forholde mig til hvor dumt det er, og hvordan det kan påvirke mig senere. Jeg ved det egentlig godt, jeg kan bare ikke rigtig få det ind i hovedet. Jeg har bare svært ved at forholde mig til at jeg kommer til at have ar på armen resten af mit liv.

Hvad skal jeg gøre?!

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16

Det kan være helt vildt svært at slippe af med at selvskade. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, delt dine tanker, og spurgt efter hjælp. For selvom det er svært, så kan man godt slippe af med den selvskadende adfærd.

Du skriver, at du godt ved, at det er en god idé, at lade være med at selvskade. Og at folk omkring dig fortæller dig, at du skal lade være. Men det er altså også nemmere sagt end gjort, når det kommer til selvskade. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at du ikke kan finde motivationen til at lade være, og at du finder en stor tilfredsstillelse i at cutte. For det er altså fuldstændigt normalt, at have det sådan hvis man selvskader. Selvskade kan føles rigtigt rart, og derfor kan det også være svært at finde motivationen til, at skulle stoppe. Men jeg tænker, at der må være en eller anden form for motivation fra din side, for ellers havde du ikke skrevet herind, og spurgt efter hjælp. Så klap dig selv lidt på skulderen for det, for det er et super fint første skridt mod at komme selvskaden til livs.

Selvskade – hvad er det?

Selvskade kan virke som en mærkelig ting at gøre. For hvorfor skulle man have lyst til at gøre noget, som gør ondt på en? Men det er giver faktisk mere mening, end man lige regner med. Selvskade er et tegn på, at man bærer rundt på nogle svære tanker, følelser, oplevelser og/eller smerter indeni, som man har vildt svært ved at håndtere. Det er ikke nødvendigvis en bestemt ting, der udløser, at man begynder at selvskade. Det kan godt være en masse små ting, som begynder at fylde så meget, at man har brug for en distrahering fra det. Så kan selvskade blive en copingstrategi.

Når man selvskader kan det nemlig føles som om at man bliver lettet, føler sig mere fri og rolig. Men den lettelse vare kun meget kortvarigt, og så kommer ubehaget tilbage igen. Og på den måde kan selvskade blive en ond spiral, hvor man skader sig selv for at slippe af med nogle følelser, som så kommer igen, så man bliver nødt til at selvskade igen osv. osv osv. Og det er selvfølgelig ikke så godt, og kan give en mange ar og måske varige skader/mén. 

Selvskade – en uheldig copingstrategi

Selvskade er det man kalder en copingstrategi. Det er som jeg nævnte ovenover, en metode til at håndtere svære følelser og ubehag. Derfor kan det også virke helt umuligt, at skulle lade være med at selvskade. Så kan man blive fuldstændig rastløs og småpanisk, indtil man igen selvskader. Derfor er det også rigtigt svært, bare at holde op med at selvskade. Og derfor er det heller ikke et særligt effektivt råd, når dine lærere siger at du skal lade være. Det er helt sikkert kærligt ment, fordi de holder af dig. Men det kan være nødvendigt at erstatte den selvskadende adfærd med noget andet. Altså erstatte den dårlige copingstrategi med en god copingstrategi. Selvskade kan blive en slags afhængighed, og derfor er det også vildt svært at tage “en kold tyrker”. Derfor kan det også være en god idé, at få hjælp til at håndtere følelserne, så man kan undlade at selvskade.

Hvad kan du gøre i stedet?

Der er nogle forskellige ting, som man kan gøre, når man får lyst til at selvskade. Først og fremmest kan det være rigtigt smart, at prøve at undersøge hvornår det er, at man får lyst til at selvskade. Så næste gang du kan mærke trangen, så prøv lige at skriv ned, hvad det var der “triggede” lysten? Det kan være nemmere, at stoppe med at selvskade, hvis man ved hvorfor det er man gør det i første omgang. Derfor kan du også overveje, at have en lille bog og blyant med dig (eller bare en note på din din telefon), og så skriv ned hver gang du får lyst til selvskade. Du kan prøve at stille dig selv følgende spørgsmål:

Alternativer til selvskade

Det kan føles næsten umuligt, at lade være med at selvskade. Derfor kan det også være en god idé, at prøve at erstatte selvskaden med noget smartere, frem for helt at prøve at undgå at selvskade. Det kunne eksempelvis være:

Læs også gerne denne her artikel med 8 gode råd til folk der selvskader. Den har flere gode forslag til, hvordan man kan håndtere lysten til selvskade. De kommer ikke til at være nemt, at lade være med at selvskade. Og det er også helt okay. Det er en del af processen at komme til at falde i. Selvom det kan føles som en fiasko, så er det godt at huske sig selv på, at selvskaden har været ens copingmekanisme rigtigt længe. Og derfor kan det godt tage tid, at lære en ny. Så selvom det måske virker helt uoverskueligt i starten, så giv ikke op. Det kan sagtens lykkedes.

Lav en nødhjælpsliste

Hvis du finder nogle strategier, som virker godt for dig. Så kan du overveje at lave en liste, hvor du skriver det ned. På den måde har du altid en liste, du kan hive frem, hvis du mærker trangen ramme dig. Så kan du udvælge et punkt (fx. se et comedyshow), og så på den måde fjerne trangen til selvskade, ved simpelthen at udsætte trangen så længe, at den går over. På den måde kan man faktisk ende med at glemme selvskaden. Er trangen ikke gået over efter det første punkt – jamen så fortsætter du bare med det næste punkt på listen. Det kan være med til i sidste ende, at bryde den onde cirkel og afhængigheden.

Snak med dine lærere

Det lyder til, at dig og dine lærere har lavet nogle aftaler om, at du skal snakke med dem, hvis du føler trangen til selvskade. Det lyder dog også til, at du ikke rigtigt gør det. Jeg tænker lidt på, hvordan det kan være? Og har du prøvet det af endnu? For jeg tænker, at det lyder som en super fin idé, at snakke med dem, når trangen kommer. Hvis du synes, at de ting i snakker om nu ikke giver mening for dig. Jamen så kan du jo prøve at overveje, hvad der så ville være rart for dig at snakke om. Måske er det slet ikke selvskaden i skal snakke om. Måske skal i snakke om film, skole, musik eller noget helt 3. så du bare kan få tankerne i en anden retning end selvskaden. Altså bruger samtalerne som en måde at flytte fokus på. Nogle gange kan det godt trigge ens lyst til selvskade, hvis man snakker meget om den. Så er det bedre at snakke om noget fuldstændigt andet, og så distrahere sig selv.

Snak med dine kammerater

Jeg tænker også på, om du måske har nogle venner på din efterskole, som du er tryg ved at snakke med. Hvis du har det, så kan du jo overveje, at søge støtte hos dem. Du kan jo prøve at snakke om selvskaden med dem, hvorfor den kommer, hvordan det føles og så kan i måske sammen finde på nogle gode håndteringsstrategier. Det kan være du kan aftale med nogle, at i gør noget fuldstændigt åndsvagt/fjollet, hvis du bliver ramt af trangen. Løber hele skolen rundt, danser åndsvagt til høj musik – bare et eller andet, som kan få dine tanker på noget helt andet. Det kan også være i kan se et afsnit af en serie sammen, gå en tur eller måske noget helt andet.

Snak med dine forældre

Har du fortalt dine forældre om, hvordan du har det. Jeg tænker at de nok godt ved at du selvskader, for det har skolen nok fortalt dem, hvis du ikke selv har. Men snakker du med dem om, hvordan du egentligt har det? Selvskade kommer ofte fordi man bærer rundt på nogle tunge tanker og følelser, og det kan være rigtigt rart, at få snakket de ting igennem med nogle. Så er det ikke så vigtigt hvem det er, men mere at man får delt og sat ord på sine tanker. Ens forældre er bare ofte et oplagt valg, fordi de tit er dem der kender os bedst. Men det kan sagtens være nogle andre også. Måske har du et andet familiemedlem, en god lærer eller en helt anden person, som du tænker, det kunne være rart at snakke med. 

Overvej en psykolog

Jeg har prøvet at komme med lidt forslag til, hvordan du kan prøve at håndtere trangen til at selvskade. Men det kan være en rigtig god idé, at søge professionel hjælp. Der kan en psykolog eksempelvis være et rigtigt godt bud. En psykolog kan hjælpe en med at undersøge, hvor trangen til selvskade kommer fra, og hvordan man kan håndtere den, så den ikke fylder det hele. Mange psykologer er helt vant til at håndtere unge med selvskade, og du kan være helt tryg ved at snakke med en psykolog. Psykologen har nemlig tavshedspligt, og må ikke fortælle andre om, hvad i snakker om – medmindre han/hun er bange for, at du vil tage dit eget liv, eller skade nogle andre. Derfor kan det også være super rart at snakke med en psykolog, fordi man ikke føler, at man skylder dem noget. Eller skal have dårlig samvittighed overfor dem, hvis man har selvskadet. Det tænker jeg kunne være en god idé for dig. Hvis du kontakter din læge, så kan lægen give dig en henvisning til en psykolog.

Tag fat i LMS

Jeg kan virkeligt anbefale dig LMS også. LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det er en forening, som blandt andet varetager rådgivning af folk som selvskader. De er super søde, og ved helt vildt meget om selvskade, og hvordan man kan blive bedre til at håndtere trangen. Du kan kontakte dem både på sms, mail, telefon, videosamtale og/eller ved personlig samtale. Jeg tænker det kunne være super relevant for dig. Du kan være helt anonym, så du behøver ikke fortælle dem, hvem du er.

Jeg håber at mine råd har kunne motivere dig lidt til at udfordre dig selv, og afprøve nye strategier i stedet for selvskade. Det kan være en sej og svær process at skulle slippe af med trangen, men det kan altså være en rigtig rigtig god idé. Så man ikke ender med at være styret af sin selvskadende adfærd, og får ar og mén for livet.

Jeg ønsker dig så super meget held og lykke. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt.

Mange varme hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Spiseforstyrrelser og selvskadeAlle brevkasseindlæg