Kærlighedskriser.
Skænderier.
Sygdom.
Svigt … møgeksamener …
Vi ramler alle ind i modgang i løbet af vores liv. Før eller siden. De hårde sider og tider er simpelthen en del af tilværelsen.
Du løser problemerne på din egen måde
Vi har alle vores egne måder at løse problemerne på. Nogle gange gør vi ting, der er gode for os. Andre gange handler vi knap så smart.
Prøv at tænke på, hvis du skal til eksamen. Hvad gør du?
- Glemmer du alt om det og bliver væk?
- Ignorerer du det til sidste øjeblik?
- Melder du dig syg?
- Taler du med vennerne om din nervøsitet?
- Finder du en læsegruppe?
- Får du hjælp af en lærer til at sammensætte en læseplan?
- Læser du intensivt og uden pauser i to uger?
Måske gør du noget helt ottende!
Alle eksemplerne her er imidlertid udtryk for det, psykologerne kalder dine copingstrategier. Coping – på dansk, mestring – betyder at tackle en situation, et problem eller en hændelse. Coping er din overlevelsesstrategi, din måde at klare eller endda overleve et eller andet svært i dit liv på.
Man kan også sige, at din copingstrategi er det værktøj, du bruger til at klare skærene – og dét kan så foregå mere eller mindre bevidst for dig.Og som nævnt virke mere eller mindre konstruktivt i forhold til dit liv. Til hvor fedt dit liv egentlig former sig. Kort sagt …
Lug ud i dine dårlige copingstrategier
Du har for længst udviklet en masse både gode og dårlige copingstrategier. Det gælder for os alle, ingen af os er perfekte.
Og du er heller ikke nødvendigvis altid heeeelt klar over, hvad der er godt og mindre godt for dig at gøre.
Faktisk kan det være en mega god idé, hvis du engang imellem stopper op og ser på, hvordan du lige løste en udfordring eller et problem. Gik det godt eller knap så fedt? Dårlige copingstrategier er nemlig præcis som dårlige vaner: De popper helt automatisk frem, når du står i en svær situation. Vupti, tager de bare over, uden at du tænker over det …
Sådan skifter du dårlige copingstrategier ud med gode
At lære dig nogle gode copingstrategier kan være en af de bedste investeringer, du kan gøre for dig selv.
Ja, vi synes egentlig, at coping burde være et fag i skolen. Så vigtigt er det!
Har du nogensinde tænkt på hvilke copingstrategier, du bruger i forskellige svære situationer?
At droppe at møde op til din eksamen er for eksempel som regel en skidt copingstrategi, også selvom det fjerner presset her og nu.
At tale med din ven eller veninde, når du er nede eller er rædselsslagen for en eksamen, er derimod en supergod copingstrategi.
Men hvordan skrotter jeg lige de dårlige coping-strategier og får sat nogle nye ind på hylden? Svaret er enkelt. Det gør du ved at øve dig. Og ved at acceptere at det nogle i perioder er to skridt frem og et tilbage. Det tager tid at ændre vaner.
Og husk at være særligt opmærksom, når du føler dig presset. I de situationer er det nemlig ekstra let for dig at falde tilbage til handlemønstre, som du egentlig godt ved ikke er gode for dig.
Få inspiration til gode copingstrategier
Har du fået blod på tanden? Hvis ja, så er du det helt rigtige sted. Mindhelper er nemlig spækket med artikler om gode copingstrategier. Start fx med at tjekke listen herunder:
- Tal med en ven
- Tal med dine forældre
- Søg hjælp på din skole
- Udfordre dig selv (og din generthed)
- Dyrk mindfulness
- Del dine problemer
- Skriv dagbog
- Hold pauser
