Vi kan være perfektionistiske på forskellige områder af vores liv og i forskellige grader. Det er godt at være ambitiøs og gerne ville gøre sit bedste. Men perfektionismen bliver usund, når det nærmest er blevet en besættelse for os at være perfekte. Når vi stiller ekstremt høje krav til os selv, som vi ikke kan leve op til.
Er du perfektionist, kan din hverdag være meget krævende, fordi du kører dig selv så hårdt. Du kan have en følelse af kun at være accepteret, når du præsterer det perfekte.
Læs også: 6 råd til dig, der er alt for perfektionistisk
Hvorfor bliver man perfektionist?
Der kan være forskellige årsager til, at man bliver perfektionist. Her kan du se nogle typiske årsager:
Samfundet stiller høje krav
Det ligger i tiden, at vi skal være perfekte og have perfekte liv. Vi skal hele tiden udvikle os og forbedre os, så vi kan blive den perfekte udgave af os selv.
Der er en udbredt opfattelse om, at fejl skal fikses, så vi kan blive pænere, klogere og mere succesfulde. Kun præstationer og resultater tæller – skolen er ofte et karakterræs, ikke mindst fordi der på mange uddannelser skal høje karakterer til for at komme ind.
Derfor kan man let komme til at stille umulige krav for sig selv i jagten på det perfekte liv.
Du sammenligner dig med andre
De sociale medier viser ofte et glansbillede af andres liv. Du kan derfor nemt komme til at føle, at du ikke er spændende nok eller har et lige så perfekt liv som vennerne, der poster deres fitness-selfies og tagger hinanden til fester og andet sjovt, som du måske ikke er inviteret til.
Men du glemmer måske, at medierne ikke viser hele sandheden – at andre også begår fejl og har problemer. Så du kommer nemt til at sammenligne dig med glansbilleder. Og derfor anstrenger du dig voldsomt for at være lige så vellykket og perfekt.
Din opvækst kan have betydning
Opvæksten kan have stor betydning for, om man bliver perfektionistisk. Måske har du forældre, der stiller høje krav til dig og kritiserer dig, når du ikke lever op til deres forventninger.
Men det kan også være mere skjult. Måske får du fx kun ros og anerkendelse for dine toppræstationer i skolen eller for alle de mål du scorer til fodbold. Det har måske lært dig, at du skal præstere fantastisk for, at dine forældre viser dig positiv interesse.
Din perfektionisme kan også hænge sammen med, at dine forældre stiller meget høje krav til sig selv, og at det dermed smitter af på dig.
Lavt selvværd
Et lavt selvværd og perfektionisme hænger ofte tæt sammen. Hvis du har et lavt selvværd, opfatter du ikke dig selv som værdifuld, fordi du er dig. Du synes aldrig, du er god nok. Du er kun noget værd, når du har succes og når der ikke er en finger at sætte på dig.
For at føle dig værdifuld stræber du hele tiden efter at være fejlfri og succesfuld.
Læs mere om selvværd her: Alt du skal vide om lavt selvværd
Hvis du kæmper med lavt selvværd, er du langt fra alene. Hver femte dansker har lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til.
Konsekvenser af perfektionisme:
- Du bliver stresset. Når du hele tiden skal præstere dit allerbedste for at tage dig godt ud, kan det føre til stress. Under stress udskiller din krop stresshormoner, der gør, at du får svært ved at slappe af.
- Du drænes for energi. Når du i lang tid presser dig selv til det yderste for at præstere, udmatter du dig selv.
- Du kan blive trist. Når du er perfektionistisk, har du en indre stemme, der hele tiden siger noget i retning af: “Det kan du gøre bedre!” eller “Det er ikke godt nok!”. Derfor bliver du aldrig tilfreds med dig selv. De mange selvbebrejdende tanker kan gøre dig trist.
- Du risikerer at blive ensom. Hvis du altid knokler med lektier og ikke giver dig tid til at se dine venner, holder de måske op med at opsøge dig. Du kan også skræmme dine skolekammerater væk med din høje krav. Og du ender måske med at blive ensom.
- Du kan risikere at udvikle psykiske sygdomme. Nogle af dem, der kæmper med depression, angst, OCD og spiseforstyrrelser, kæmper også med perfektionisme.
