Tema: Spiseforstyrrelser og selvskade

Alt du skal vide om bulimi

Læs om de vigtigste tegn på bulimi. Og få råd til, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om bulimi.
Sidst opdateret 18. september 2017

Bulimi er en alvorlig psykisk sygdom, hvor man skiftevis spiser voldsomt og har spiseanfald – og derefter renser ud for ikke at tage på. Mange renser ud ved at kaste op. Andre tager afføringspiller eller dyrker ekstremt meget motion for at slippe af med maden igen.

Selvom bulimi er en alvorlig sygdom, så bliver mange raske igen. Og jo hurtigere du søger hjælp, jo større er chancen for, at du bliver helt rask igen.

Bulimi er en alvorlig psykisk sygdom

Fakta: Bulimi er en spiseforstyrrelse. Andre former for spiseforstyrrelser er:

Typiske tegn på bulimi

Det er typisk piger mellem 16-20 år, der udvikler bulimi. Men drenge kan også udvikle sygdommen.

Bulimi kan vise sig på mange måder. Typiske tegn på bulimi er, at du:

Camilla, 24 år
Spiseforstyrrelsen tvang mig til at vælge alt socialt fra. Jeg tilbragte hele dagen i fitnesscenteret og spiste fire vindruer om dagen.

Bulimi – kontrol og skam

For unge med bulimi fylder kontrol alt. Kontrollen gælder eksempelvis: hvad de spiser, hvor meget de spiser og hvornår de spiser. Mange vil derfor helst spise helt alene, så der ikke er noget udefra, der kan forstyrre deres system.

Måske har den unge ”held med” at holde kontrollen et par uger. Han eller hun har spist præcist efter planen og måske tabt et par kilo. Men det er hårdt at opretholde et så strengt system, og før eller siden bryder det sammen. Når det sker, ender det for mange i et ædeflip, hvor de spiser alt for meget alt for hurtigt.

Bulimi – kontrol og skam

Bagefter rammes de af skam og skyld. I modsætning til unge med anoreksi ved bulimikere nemlig godt, at det, de gør, er forkert og usundt. Men det er svært at bryde ud af mønstret. I stedet for at søge hjælp kaster mange sig derfor ud i at genoprette den tabte kontrol. De kaster måske op med vilje for at slippe af med den ekstra mad, de har spist. Andre renser ud ved at træne ekstremt hårdt i fitnesscentret eller ved at tage afføringsmidler.

Læs også interview med på Camilla 24 år: Spiseforstyrrelsen var min bedste ven.

Konsekvenser af bulimi

At sulte sig, kaste op og måske træne hårdt i lange perioder slider hårdt på kroppen. Bulimi kan eksempelvis:

Fakta
30.000 danskere lider af bulimi

 

Hvorfor får man bulimi?

Hvorfor får man bulimi?

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle unge udvikler bulimi. Men unge med bulimi kæmper tit med lavt selvværd eller tanker om, at de altid skal være perfekte.

Modeller og sportsfolk har særlig risiko for at få bulimi, fordi deres fritidsinteresse eller job kræver, at de hele tiden holder øje med deres form og vægt.

Hvordan behandles bulimi?

Bulimi kan behandles, og mange bliver helt raske igen. Typisk arbejder flere professionelle sammen om at hjælpe dig. Det kan fx være en psykolog eller en psykiater, en læge og måske en diætist.

Psykolog og psykiater
Bulimi behandles typisk med samtaler hos en psykolog eller psykiater. Det kaldes også for psykoterapi. Psykoterapi kan enten foregå i en gruppe eller alene med en behandler.

Læge
Bulimi slider hårdt på kroppen. Det er derfor vigtigt, at en læge undersøger dig og finder ud af, hvor belastet din krop er.

Diætist
Mange med bulimi har svært ved at kende forskel på sult og mæthed, fordi mad og spisning har været kaotisk i sygdomsperioden. Mange har derfor glæde af en kostplan fra en diætist. Det giver struktur og ro, og du lærer at spise ”normalt” igen.

Jeg har mistanke om bulimi

Hvis du tror, at du har bulimi eller er ved at udvikle det, skal du tale med nogen om det. Mange skammer sig over deres problem og har derfor svært ved at tale om det. Men det er vigtigt, at du gør det alligevel.

Jo hurtigere du får hjælp, jo større er chancen for, at du bliver helt rask igen.

Anette Craig fra Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser
Fortæl det til bare ét andet menneske – det er en stor lettelse at kunne tale om sin spiseforstyrrelse

Hvor kan jeg få hjælp

Et godt sted at starte er at tale med dine forældre. Hvis du er i tvivl om, hvordan du griber det an, kan du læse guiden: Sådan taler du med dine forældre om svære ting.

Du kan også vælge at tale med en anden, som du har tillid til. Det kan fx være en lærer, sundhedsplejersken på din skole eller din venindes mor. Læs også guiden: Få hjælp på din skole eller uddannelsessted.

Hos Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser kan du få gratis hjælp. De har både en åben telefonlinje og en chat, som du kan kontakte helt anonymt.

Endelig er det en god idé at tale med din læge, hvis du har mistanke om at have bulimi. Er du i tvivl om, hvordan du kommer til lægen, så læs guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen, når du har det svært.

Hvis du har tegn på bulimi, vil din læge sikkert henvise dig til en psykolog eller psykiater, der kan hjælpe dig.

Læs meget mere om bulimi på sundhed.dk

Sådan kan spiseforstyrrelser behandles

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål