Sidst opdateret 1. november 2019
Tæller du konstant kalorier? Føler du dig tyk, uanset hvor lidt du spiser? Stiller du strenge krav til, hvad du spiser … også selvom du taber dig? Så kan der være en risiko for, at du har anoreksi. Her kan du læse om spiseforstyrrelsen og få gode råd til, hvor og hvordan du får hjælp.

Anoreksi er en alvorlig psykisk sygdom. Hvert år sulter unge sig ihjel, fordi de føler sig tykke, selvom de i virkeligheden er alt for tynde.

Men hør her: Du kan få hjælp, hvis du lider af anoreksi. Mange – rigtig mange – bliver raske igen. Og jo før du søger hjælp, jo bedre er mulighederne for at få det godt. Så ræk ud efter hjælpen! Præcis hvem, du starter med at tale med, er mindre vigtigt. Det kan være dine forældre, en lærer, din læge eller en helt fjerde. Det vigtigste er, at du ikke går med mistanken om at have anoreksi helt alene.

Anoreksi er en alvorlig psykisk sygdom

Omkring 5000 danskere har anoreksi. Selvom der er flest piger, udvikler drenge også anoreksi.

Hold øje med tegnene på anoreksi

De typiske tegn på anoreksi er, at du:

  • er bange for at tage på i vægt
  • vejer dig hele tiden eller holder regnskab over kalorier
  • er undervægtig og bliver ved med at tabe dig
  • føler dig tyk uden at være det
  • frygter fedt og kulhydrater
  • stiller strenge krav til, hvad du spiser
  • dyrker overdreven motion for at holde vægten nede
  • bruger medicin for at undgå at tage på
  • har tegn på underernæring (fx. udebleven menstruation)

Derudover kan det være, at du har svært ved at spise sammen med andre og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mad.

Sådan får du hjælp

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du har mistanke om, at du har anoreksi. Også selvom du føler, at du har helt styr på det. Ingen med anoreksi har kontrol over sygdommen, og det kan være farligt for dig, hvis du ikke får hjælp. Derfor er det meget vigtigt, at andre ved, hvordan du har det.

Sådan får du hjælp

Kan jeg selv gøre noget for få det bedre?

Ja, for pokker. Faktisk har du selv den allerstørste rolle. Start med at tjekke de her: 9 gode råd til, der kæmper med en spiseforstyrrelse.

Hvorfor udvikler nogle anoreksi?

Eksperterne ved ikke præcist, hvorfor nogle udvikler anoreksi. Ofte handler det om svære følelser indeni. Følelser, som de har svært at ved at håndtere. I stedet vælger de så at flytte fokus over på maden, som de så til gengæld kontrollerer benhårdt. Ved at bruge al energien på maden oplever de en pause fra smerten indeni. Mange fortæller, at anoreksien kan give en følelse af tryghed og kontrol i en svær tid.

Hvorfor udvikler nogle anoreksi?

Men anoreksi er en kompleks lidelse og mange andre ting spiller typisk også ind, fx:

  • Urealistiske kropsidealer
    Vi bliver konstant bombarderet med tynde kvinder og muskuløse mænd på tv, i reklamer og i modeblade. Det giver et billede af, at man skal være ekstremt tynd og have den perfekt trimmede krop for at passe ind i fællesskabet. For nogle skrider det, og jagten på den perfekte krop ender i en spiseforstyrrelse.
  • Sårbarhed
    Nogle er mere sårbare end andre. Det betyder, at der ikke skal helt så meget til, før man bliver slået ud af kurs. For nogle har det været sådan helt fra fødslen. For andre er sårbarheden opstået i løbet af livet. Måske fordi de har været udsat for hårde ting som dødsfald, overgreb eller mobning.
  • Kriser
    Anoreksi kan også være en reaktion på svære ting i livet her og nu. Ting, du ikke kan kontrollere – fx dine forældres skilsmisse, konflikter derhjemme eller problemer i skolen. Hvis du ikke føler, at du har kontrol over dit eget liv, kan maden og kroppen blive en måde at genvinde noget af kontrollen på.

Anoreksi slider både på kroppen og på livet

Lange perioder med anoreksi slider hårdt på kroppen. I værste fald risikerer du at sulte dig selv så voldsomt, at du dør af det. Anoreksi er faktisk den mest dødelige psykiske sygdom i Danmark.

Nogle af de fysiske konsekvenser kan være …

  • konstant følelse af kulde, fordi din krop ikke har energi til at holde temperaturen oppe
  • beskyttende dun i ansigtet og på kroppen for at holde på varmen.
  • hovedpine, ondt i maven og forstoppelse
  • svimmelhed
  • hjerteproblemer
  • uregelmæssig eller udeblivelse af menstruation
  • nedsat vækst og skrøbelige knogler.

Og de mentale og sociale konsekvenser er tit …

  • problemer med at koncentrere sig
  • søvnbesvær
  • uro, rastløshed og svært ved at slappe af
  • problemer med at passe skole og arbejde
  • isolation fra venner og familie
  • andre psykiske lidelser som depression eller angst 

Hvordan behandles anoreksi?

Anoreksi kan behandles, og mange bliver helt raske igen. Jo før du får behandlet din anoreksi, desto færre skader får du. Typisk arbejder flere professionelle sammen om behandlingen:

Psykolog og psykiater
Anoreksi behandles ofte med samtaler hos en psykolog eller psykiater. Det kaldes også for psykoterapi. Psykoterapi kan foregå alene med en behandler eller i en gruppe. Ofte er undervisning en del psykoterapien, så du får en bedre forståelse af sygdommen.

Læge
Anoreksi slider hårdt på kroppen. Derfor er det vigtigt, at en læge undersøger dig og finder ud af, hvor belastet din krop er.

Diætist
Diætister er eksperter i kost og ernæring. En diætist kan fx hjælpe dig med spørgsmål om, hvor meget mad du har brug for, og hvad der er sundt og usundt

Interview: Maden styrede mit liv

Julia kæmpede i 12 år med forskellige spiseforstyrrelser. Først anoreksi og sidenhen overspisning og bulimi. Efter et langt behandlingsforløb har hun fundet vejen tilbage til livet. Læs interview med Julia om spiseforstyrrelser