Kniber det med nattesøvnen? Med en simpel todo-liste kan du lære at falde hurtigere i søvn og samtidig få et bedre overblik over, hvad du skal nå.

Måske kender du det her:

Klokken er 01.12. Du er dødtræt og forsøger desperat at falde i søvn. Men oppe i dit hoved kværner tankerne rundt.

‘Jeg skal huske festen på lørdag. Og så er der også matematikafleveringen. Og hvad med årsprøven. Har jeg egentlig styr på den? Gisp … hvordan skal jeg nogensinde nå alt det.’

Panik, panik.

Sådan behøver det heldigvis ikke at være. Her får du enkel teknik, der kan hjælpe dig.

Læs også: Har du svært ved at falde i søvn? Få 12 gode råd til, hvad du kan gøre

Pige, der sidder foran sin computer og skriver på en liste

Brug 5 minutter på at lave en todo-liste

Forskere lavede i 2018 et tankevækkende forsøg. De fik fat i 57 unge og delte dem ind i to grupper.

Den ene gruppe skulle inden sengetid bruge fem minutter på at skrive ting ned, som de havde klaret i løbet af dagen. Den anden skulle bruge tiden på at lave en todo-liste med opgaver, som de skulle ordne de kommende dage.

Bagefter målte forskerne kvaliteten af deres søvn med avanceret udstyr. Og resultatet var ret vildt …

Deltagerne i todo-liste-gruppen med opgaver til de kommende dage faldt 37 % hurtigere i søvn end deltagerne i den anden gruppe.

Hvordan kan det være?

Forskerne gætter på at forklaringen er, at du fortæller din hjerne: ‘Bare rolig. Jeg har styr på det. Du behøver ikke at huske det hele’, når du laver en todo-liste.

Ved at skrive opgaverne ned og parkere dem på papir siger du altså til din hjerne, at nu kan den godt slappe af og falde til ro, for der er styr på det. Og det gør, at du får meget lettere ved at falde i søvn.

Sådan kommer du i gang med din egen todo-liste

Er du klar til at kaste dig ud i din egen todo-liste?

Alt du skal bruge er:

Nu tænker du måske: ‘Skal jeg skrive i hånden?’ 

Og nej, det er ikke et krav. Men har du mod på at gå papirvejen, så anbefaler vi det. Det er nemt at blive fanget ind af telefonen, hvis du bruger en app. Oveni så viser undersøgelser, at det blå lys fra skærmene gør det sværere for os at falde i søvn.

Er du i tvivl om, hvad du skal skrive? Måske du kan finde inspiration i listen herunder:

Husk på, at det mest handler om at få tankerne ned på et stykke papir, så din hjerne ikke skal bruge energi på at huske det hele. 

Med tiden bliver du bedre og bedre til at lave dine lister, og så vil du forhåbentligt også opdage, at du hurtigere falder i søvn. 

Måske også nyttigt for dig