Hej

De sidste tre år ca., har jeg haft gode perioder og dårlige perioder. Altså perioder, hvor jeg er glad, optimistisk og ser lyst på livet, og andre perioder, hvor alt virker så uoverskueligt, livet meningsløst og føler mig helt modløs.
I det seneste tre år har jeg så også selvskadet, nok i relation til dette, dog ikke rigtig inde for det sidste år, men kan stadig mærke, at det fylder til tider. Derudover har jeg også har nogle få ar, som er trælse og ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forholde mig til, men derudover også bare lyst og trangen til at gøre. Jeg havde egentlig også troet, at efter jeg holdte op med at selvskade, at jeg vil få det meget bedre, men det var bare ikke så meget igen. Selfølgelig har jeg fået det en del eller lidt bedre med mig selv, men jeg kan stadig komme i de her perioder, hvor alt bare er lidt overvældende, og hvor jeg bare hader mig selv rent ud sagt.

Det jeg prøver at sige er vel, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre for at få det helt godt. Altså er det bare en længere “rejse”, som tager tid, hvor man så vil opleve de her perioder, hvor ting er knap så gode?

(Pige, 18 år)

Hej Pige på 18 år

Jeg kan godt læse, at du gør dig rigtigt mange tanker om, hvordan de sidste par år er gået, og hvordan det kommer til at være fremadrettet. Derfor er jeg også glad for, at du har delt dine tanker med os. For du er helt sikkert ikke alene om de her overvejelser. 

Du skriver det så flot 

Når jeg læser dit brev, så synes jeg virkeligt, at du beskriver den her proces med at blive okay igen super flot. For du rammer hovedet på sømmet, når du beskriver det som en længere rejse, hvor der vil være perioder, som går op og ned. Jeg kunne ikke have sagt det flottere selv, og den proces er en, som de fleste mennesker, som har kæmpet med noget – eksempelvis selvskade, kan nikke genkendende til. 

For der er ikke altid en lige vej mod at få det tiptop igen. Nogle gange vil der være bump og rundkørsler, som sender en i en anden retning, end man lige havde regnet med. Så er noget af det bedste man kan gøre at prøve at huske sig selv på, at man har klaret det før – derfor skal man også nok klare det igen. 

Trangen er normal 

Nu skriver du det her med, at du havde regnet med, at du ville få det bedre, når selvskaden stoppede. Men selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så er det ofte er ikke selve selvskaden, som er ens reelle problem, og derfor er det heller ikke sikkert, at det at stoppe selvskaden vil ændre meget på ens følelser. 

Selvskade er det man kalder en coping strategi. Helt kort kan man beskrive det som noget man gør, fordi man forsøger at tackle noget andet. Dem der oplever at bruge selvskade, som en copingstrategi, beskriver det ofte som en metode til at få ro i kroppen, når den er fyldt op med svære følelser eller rastløshed. Jeg tænker, at det er noget lignende, du beskriver i dit spørgsmål? Så kan selvskaden give et kort øjebliks lettelse. Derfor er det også helt normalt at opleve, at man kan få trangen til at selvskade igen, hvis man har svære perioder i sit liv. Ens krop kan huske, at det gav en følelse af lettelse tidligere, og derfor melder trangen sig på banen. Det er lidt ligesom med folk der er stoppet med at ryge, som pludselig mærker trangen igen, når de bliver stressede. 

Nu ved jeg godt, at du ikke cutter længere. Det er mega flot! For det kan være rigtigt svært at stoppe, så du fortjener at give dig selv et klap på skulderen, for du har klaret det så hammergodt det seneste år. Men jeg tænker, at du alligevel kan prøve at læse vores artikel med 8 gode råd til dem, der cutter – ikke fordi du cutter, men fordi flere af rådene er rettet mod den her trang, som rammer dig nogle gange.

Hvad sker der i de dårlige perioder?

Jeg kommer til at tænke på, hvad der sker i dit liv i de perioder, som er svære? Det er ikke sikkert, at der er et helt klart svar på det spørgsmål. Men hvis du nu kunne få en hjælpende hånd med at løse problemerne eller få lidt ekstra støtte i de perioder, så vil det måske også gøre det nemmere at være i? Og derfor ville trangen til selvskade måske også blive mindre. Jeg tænker i hvert fald, at det kunne være værd at bruge lidt tid på at prøve at undersøge, hvad det er, og måske med en hjælpende hånd fra en anden person. 

Snak med nogen om det

Du skriver ikke så meget om, om du har snakket med nogen om selvskaden og de dårlige perioder? For hvis du ikke har det, så kunne det måske være en god idé for dig. Du er kommet mega langt selv, men det kan være rigtigt rart ikke at skulle være alene om det hele i længden. For det er meget at bære på alene. Fordelen ved at snakke med nogle andre er også, at de nogle gange kan se nogle ting, som man ikke selv har lagt mærke til. Og de kan støtte en, hvis det nu begynder at blive en dårlig periode igen. 

Idéer til, hvem det kunne være

Der kan være mange forskellige måder, man kan få en hjælpende hånd på. Det kan eksempelvis være i ens omgangskreds – ens forældre, gode venner eller en anden person, som man er tryg ved at snakke med. Du kan finde inspiration til at tage snakken i vores guide til at tale med forældre om svære ting. 

Du kan også få støtte hos ens læge eller hos en psykolog. Du kan eksempelvis starte med at tage til lægen og fortælle om, hvordan det går. Så kan lægen og dig snakke om, hvad der kunne være en god hjælp for dig. Og lægen kan måske sende dig i retning af en psykolog, hvis det kunne være hjælpsomt for dig. 

Kontakt LMS 

Jeg kan også anbefale dig at kontakte Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og selvskade – LMS. De har nemlig en del gode muligheder for at få rådgivning og hjælp, hvis man kæmper eller har kæmpet med selvskade. Der kan du både få rådgivning på alt fra sms, chat, mail, telefon og personlige samtaler. De er super søde og skal nok have forståelse for din situation. 

Jeg håber mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig fremadrettet.

De bedste hilsner fra en Mindhelper