Jeg er perfektionistisk, hvilket er blevet en kæmpe forhindring for mig

Det lyder da til at være mega svært, at være dig i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind til os.

Du skriver, at du ikke ved hvorfor du har det dårligt, men jeg synes da det virker til, at du har helt styr på, hvorfor det går dårligt? Og at du har en rigtig god indsigt i, hvad det er, der ikke fungerer i din hverdag. Du skriver også, at du ikke ved hvordan du skal håndtere det, men samtidigt fortæller du, at du faktisk har fået noget rådgivning i at skære ned, og begynde at blive mere synlig i din klasse. Og her bliver jeg simpelthen lidt i tvivl. Har du fulgt nogle af de råd? For det lyder jo til, at du stadigvæk har et enormt presset skema. Og så kan jeg da sagtens forstå, hvis du føler dig stresset. Det lyder da helt vildt hårdt. 

Når kroppen siger stop

Nogle gange, når vi har det svært, så kan kroppen godt reagere på det. Det betyder, at det godt kan være, at grunden til at du har ondt i maven er fordi du er så presset i øjeblikket. Det kan være kroppens måde at sige “stop – du behandler mig ikke ordentligt”. Simpelthen fordi, du kræver mere af kroppen, end den kan klare. Hvis jeg regner sammen, hvor mange timer om ugen du er i gang med skole, lektier, træning og arbejde – jamen så bliver det faktisk til RIGTIGT mange timer. Og det kan kroppen ikke klare – så bliver den syg. Men det er ikke 100% sikkert, at det er derfor, at du får ondt i maven. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at kontakte din læge igen, hvis det bliver ved. Men ellers må du overveje, om ikke det måske er på tide, at lytte lidt mere til din egen krop?

Perfektionisme

Jeg synes du skal prøve at læse følgende artikler omkring perfektionisme: Perfektionisme og Værd at vide om perfektionisme. De to artikler beskriver meget godt, nogle af de problemer, som du fortæller, at du oplever. Både omkring det med negative tanker og om at stille meget høje krav til sig selv. Jeg tror du vil få meget ud af artiklerne. Derefter kan du prøve at læse om, hvad man kan gøre for at håndtere perfektionisme her. Især punkt nummer 3, som handler om at sige stop, tror jeg er meget relevant for dig. Perfektionisme er nemlig ikke altid en god ting. Det er enormt energikrævende, og det kan have mange rigtigt negative konsekvenser for ens liv. Hvilket du jo nok desværre oplever i øjeblikket. Perfektionisme kan godt komme som et resultat af dårligt selvværd, som du selv nævner i brevet. Du kan prøve at læse lidt mere om dårligt selvværd her, og hvad man kan gøre ved det– så man kan blive glad igen.

Når det sociale er svært

Når jeg læser dit brev, så lægger jeg mærke til 2 problematikker omkring det sociale. At du er introvert og at du er perfektionistisk. De to ting kan godt gøre det svært, at få det sociale til at fungere optimalt.

Det er desværre meget normalt, at folk der er meget perfektionistiske trækker sig socialt. For der er altid liiiiige noget praktisk, der skal laves i stedet. Og så kan arbejde, lektier og træning kan komme til at fylde det hele. Og så har man måske hverken overskuddet eller tiden til at lave sociale ting oven i hatten. Samtidigt kan det godt virke afskrækkende på andre, at man har så høje krav til sig selv, og de ting man laver. Fordi det kan virke svært for andre, at skulle leve op til de høje standarder. Og hvis du så yderligere har ret svingende humør i øjeblikket – ja så er der nok en risiko for, at de andre syntes det er svært, at være sammen med dig.

Nu nævner du jo så også, at du er introvert. Det er der sådan set ingenting galt med, tværtimod. Det er bare sådan du er – og 30-50% af resten af befolkningen. Men det kan godt være hårdt, at skulle være sammen med alle pigerne, hvis man er meget introvert. Fordi det er mange mennesker at tage stilling til samtidigt. Så jeg kan godt forstå, hvis du synes det ville være rarest, at have en mindre gruppe at forholde sig til. Det er ikke sikkert, at du kan gøre så meget ved måden, at i er sammen på i skolen. Men det du måske kan gøre er, at invitere en enkelt eller to af pigerne hjem til dig, hvis du gerne vil være sammen med dem under lidt mere rolige forhold. Så kan i lave et eller andet hyggeligt, drikke te, se film eller bare snakke. Så kan du være social, uden at skulle forholde dig til alle piger samtidigt. Når man er introvert er det normalt at have brug for ro og fred, så man har tid til at lade batterierne ordentligt op igen. Det helt normalt, og bare noget man lærer om sig selv henad vejen. Men jeg tænker bare, når du overhovedet at få ro til at slappe af i løbet af dagen, når der er så mange ting du skal nå? For det er altså vigtigt, at kroppen får at slappe af, så den kan blive klar til den næste dag. Hvis du ikke når at slappe af, så bliver kroppen overbelastet og i sidste ende bliver man så syg – det kan være både fysisk og psykisk.

Følelsen af at blive overset

Det kan være mega hårdt, at føle at ingen ser en, for den man er. Både socialt og fagligt. Du nævner, at du aldrig rækker hånden op, selvom du faktisk godt ved, hvad svarene er. Men du skriver ikke hvorfor? Om det er fordi du er bange for at fejle, eller om klassekulturen gør, at det ikke er noget man gør så tit? Når vi skal gøre noget, som vi er nervøse for, så kan det være en god idé, at tage problemet og så skære det ud i mindre bidder. Med det mener jeg, at hvis du synes det er rigtigt svært at række hånden op i klassen, så kan du overveje, om der er en måde hvor du kan prøve det af – uden det virker totalt skræmmende. Måske kan du lave en aftale med dig selv om, at idag vil du række hånden op 1 gang. Og så behøver du ikke gøre det mere den dag. Så har du jo faktisk rakt hånden op, men det var måske ikke så uoverskueligt, som hvis du skulle række hånden op HVER gang, du har det rigtige svar. Det er desværre sådan, at det ikke er nogen andres ansvar, at sørge for at man bliver set, end sit eget. Så derfor er det et godt råd, din lærer/studievejleder gav dig. Hvis du gerne vil have, at de lægger mærke til, at du klarer dig godt – jamen så må du jo vise dem. Det kan måske også være en god idé for dig at overveje hvorfor det gør dig så nervøs. Hvis det er skrækken for at fejle så husk på – alle fejler engang i mellem. Og det en af de bedste måder, at man kan lære på.

Prioritering

Jeg tror egentligt, at det bedste råd jeg kan give dig, er det samme som du allerede har fået – Skru ned for arbejdet. Lige nu kører du i et tempo, som er enormt højt. Og det virker ikke til at du kan holde til det. Det er ikke nødvendigt altid at være totalt forberedt til skole, og det er okay at springe træningen over, hvis du trænger til at slappe af, eller tage ud drikke kaffe med veninderne, eller noget helt tredje. Giv dig selv lidt ekstra snor, og prøv at acceptere, at ikke alting behøver være helt perfekt. Nogle gange er det uperfekte det, som giver os personlighed og gør os unikke fra hinanden. Jeg vil anbefale dig, at tænke over, hvad der er vigtigt i dit liv. Skriv en liste over de ting, som jeg gør dig glad, og sørg for, at du prioriterer det – også nogle gange frem for det, du “burde” gøre. Og så tag en beslutning for, hvad du vil bruge din tid på. Hvis den beslutning bliver, at du vil blive ved med, at holde et meget højt tempo og perfektionsniveau – selvom studievejledere, lærer og brevkassen anbefaler noget andet. Jamen så må du acceptere, at dit liv måske bliver ved med at være, som det er nu. Så jeg synes virkeligt du skal overveje om det er det værd.

Snak med nogen om det

Nogen gange kan vi have en masse forestillinger om, hvad vi burde gøre med vores liv. Det kan gøre en rigtigt ked af det, og bekymret, hvis man ikke kan leve ordentligt op til sine egne forventninger. Derfor kan det også være en god idé, at vende nogle af alle de her bekymringer med nogle andre. Så kan man få lidt afløb for ens frustrationer og samtidigt få et nyt perspektiv på ens problematikker. Måske kan andre se nogle ting, som man ikke selv havde overvejet. Derfor vil jeg også anbefale dig, at snakke med nogen om alle de her tanker du har.

Dine forældre

Du nævner, at dine forældre er informeret om, hvordan du har det. Men har du fået snakket ordentligt med dem om, hvordan du har det lige nu? Måske kunne det være en god idé, at fortælle dine forældre, hvorfor du ikke har det godt i øjeblikket. Så kan de støtte dig, og hjælpe dig på vej med at få det bedre igen.

Snak med vennerne

Du nævner, at du har nogle tætte venner. Måske kan du snakke med dem om, hvordan du har det i øjeblikket. Måske er der også nogle af dem, som har prøvet, at være meget perfektionistisk og selvkritisk? Uanset hvad, så kan det være rigtigt rart at dele sine tanker med sine venner – så føles problemerne pludseligt lidt mindre.

Tag fat i Headspace

Hvis du trænger til at snakke med nogle, som ikke kender dig, så kan du overveje Headspace. Headspace er en frivillig forening, som laver rådgivning for unge. De er vant til at tale om alle slags problemer, og er rigtigt gode til at støtte de unge – og hjælpe dem på rette vej. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Du kan være fuldstændigt anonym.

Perfektionisme kan være SÅ svært at kæmpe med, fordi man stiller så enormt høje krav til sig selv om, hvad der er godt nok. Derfor håber jeg også, at du kan bruge mine råd til noget, og du kommer til at kunne få lidt mere ro i kroppen i fremtiden. Jeg krydser fingre for dig.