Hej Mindhelper
Jeg har altid haft svært ved at snakke om mine følelser og vise dem til andre, og jeg har derfor selv klaret mig igennem nogle svære perioder.
Jeg har indtil videre formået at løse både små og store udfordringer alene, og komme okay godt videre bagefter. Jeg har blandt andet kæmpet en del med mad; jeg ønskede at blive så tynd som muligt. Jeg har kæmpet med selvskade. Jeg har været utrolig bange at huske forkert; fx en besked fra en kollega, og fik hjertebanken og svedeture hver gang jeg blev i tvivl om beskeden.
Lige nu oplever jeg flashbacks af pinlige situationer jeg helst bare vil glemme. Jeg får de her Flashbacks mange gange i løbet af en dag, og hver gang reagere jeg nærmest ufrivilligt på en fysisk måde. Jeg kan sige “ad” eller “stop stop stop” høj for mig selv. Ellers giver jeg, ufrivilligt, et ryk med hovedet eller ryster med en arm, nærmest som om det skal rystes væk.
Det er nærmest kun blevet værre med tiden og nogle af billederne jeg ser for mig er ikke nogle jeg før har følt var pinlige, men jeg reagere på samme måde.
Det er dybt ubehageligt og nærmest ydmygende
For første gang er jeg i tvivl om hvad det er jeg oplever og hvordan jeg skal håndtere min situation.
(20 år)
Kære dig,
Det lyder til, at du lige nu er meget påvirket af dine flashbacks. Det kan jeg godt forstå er ubehageligt.
Når man vil klare alt selv
Du skriver, at du generelt har været meget vant til at klare alt selv.
Men det lyder også til, at du er nået til et punkt, hvor du har brug for at række ud og bede om hjælp fra andre.
Det har du gjort ved at skrive til os, så det skal du have kæmpe ros for.
For det kan være mega svært at bede om hjælp, især hvis man ikke er vant til det. Så mega sejt, at du har gjort det nu.
Hvorfor tænker du, som du gør?
Rigtig mange mennesker oplever at have tanker om situationer, som de godt kunne tænke sig at stoppe med at have.
Men det med tanker er, at de kommer og går som det passer dem. Vi har altså ikke kontrol over, hvilke tanker vi får, eller hvornår vi får dem.
Derfor er det desværre heller ikke muligt, at du aldrig kommer til at få flashbacks til pinlige situationer i fremtiden.
For ofte så har tanker den effekt, at jo mere vi ikke har lyst til at tænke på dem, jo oftere gør vi det.
Du kender sikkert tankeeksperimentet med den lyserøde elefant. Man må tænke på alt andet end en lyserød elefant. Men hvad ender man altid med at tænke på? En lyserød elefant.
Når man kan mærke det i kroppen
Du skriver også, at dine flashbacks påvirker dig så meget, at du kan få en fysisk reaktion i kroppen.
Selvom det kan føles virkelig ubehageligt, så er det helt normalt, og noget de fleste kender.
Jeg kender for eksempel godt det der med at gøre noget pinligt eller huske på en pinlig reaktion og så få det helt underligt i kroppen.
For eksempel at få kvalme eller koldsved eller et stik i maven når man tænker på situationen.
Men faktisk giver det ret god mening.
Det hænger sammen
For vores tanker, handlinger, fornemmelser i kroppen og følelser hænger faktisk sammen. Og de påvirker alle sammen hinanden.
Så når du for eksempel husker på en pinlig reaktion, og derfor måske får en følelse af ubehag i kroppen, så giver det god mening at du for eksempel siger ‘stop’ eller laver et ryk med kroppen.
Din krop reagerer på dine tanker, følelser og fornemmelser i kroppen.
Men samtidig lyder det også til, at det påvirker dig mere, end hvad der egentlig er rart.
Og hvad kan man så gøre?
Slut fred med dine fejl
Et måske klichéfyldt råd er at prøve at slutte fred med de situationer, der er sket tidligere.
ALLE mennesker laver fejl og gør pinlige ting. Det er helt menneskeligt.
Samtidig kan vi hverken ændre eller kontrollere de ting som er sket. Men vi kan godt kontrollere, hvilken værdi vi giver dem, og hvordan vi reagerer på dem.
Derfor er mit råd, at du kan prøve at slutte fred med, at det som er sket, er sket.
Ja, du gjorde måske noget pinligt i situationen, men det gør dig bestemt ikke til et dårligt eller mindre værdigt menneske.
Prøv at acceptér at du har lavet fejl, og at du kommer til at lave flere i fremtiden. For sådan er det at være menneske. For os allesammen.
Og prøv at acceptér at tankerne om episoderne vil komme igen, for vi kan ikke styre vores tanker.
Du behøver ikke gå med tingene selv
Når man har været vant til at klare ting selv, så kan jeg godt forstå at det kan være svært at søge hjælp hos andre.
Men når jeg læser dit spørgsmål, så lyder det til, at du kunne få rigtig meget godt ud af, ikke at gå med alle de her tanker selv.
Derfor vil jeg også råde til at få talt med nogen om, hvordan du har det.
Hvis du ikke rigtig ved, hvor du skal starte, så kan du prøve at tage fat i en du stoler på. Det kan være en god ven eller et familiemedlem.
For tanker kan faktisk også fylde rigtig meget, hvis vi hele tiden går med dem selv.
Din læge kan også hjælpe
Hvis du har brug for at få hjælp et sted, som ikke er hos nogle, der kender dig, så kan din læge faktisk være et godt sted at starte.
Din læge ved nemlig både mega meget om kroppen og psyken. Men de ved også meget om hvilken hjælp man kan få, i den kommune, du bor i.
Og så kan læger være rigtig gode at snakke med, fordi de er vant til at hjælpe mennesker. Og din læge har måske en god ide til, hvordan du kan håndtere dine tanker.
I vores artikel: Alt du skal vide om at gå til lægen, når du har det svært, kan du læse mere om, hvordan du kommer til lægen.
Headspace vil altid lytte
Et sidste sted jeg vil nævne for dig, er Headspace.
Headspace er et sted, hvor man kan tale med uddannede rådgivere. De er mega søde og virkelig dygtige.
Og nogle gange kan det være rart at tale med nogen, som ikke kender én.
Du kan både få rådgivning fysisk i deres lokaler rundt om i landet, eller online på deres hjemmeside.
Det kan være virkelig ubehageligt, når man har tanker, der minder en om pinlige og ubehagelige minder. Så er det virkelig vigtigt, at man får talt med nogen om det.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig på vej, og så sender jeg dig mega meget helende energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper