Hej Mindhelper
Forleden en dag tog jeg en personlighedstest, hvor der blandt andet stod, at jeg er et ekstrovert menneske, der elsker at være sammen med andre mennesker. Dette er naturligvis sandt. Men jeg har en udfordring – jeg har en tendens til at afskære mig selv fra verdenen. Og det er ikke pga. den sociale isolation, som mange oplever under Coronatiden. Jeg skriver faktisk til jer pga. den sociale isolation, som jeg påfører mig selv. Jeg trækker mig fra sociale interaktioner med de nærmeste, selv om jeg egentlig er meget glad for mine venner. Jeg stoler på dem, og vi er ubeskriveligt tætte. Vi taler om alt mellem himmel og jord. Alligevel bliver jeg angst, når de nogle gange f.eks. ignorerer mine beskeder eller bruger timer på at skrive tilbage. Jeg ved, at det er tåbeligt, men tankerne i mit hoved er ikke rationelle. De fortæller mig, at jeg er dum, og at jeg er en dårlig ven. At jeg har skrevet et eller andet forkert i mine beskeder. At jeg ikke kan finde ud af at være social. Og det plager mig. Jeg kender konsekvenserne af at isolere sig selv. Før i tiden mistede jeg alle mine gamle venner pga. det. Nu føler jeg en trang til at gøre det samme igen, og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Hvad er der galt med mig?
(Pige, 15 år)
Hej Pige på 15 år
Det lyder super svært, at du bliver ramt af sådan nogle utrygge tanker og at du får lyst til at isolere dig. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.
Du er helt normal
Det er helt naturligt, at man kan blive lidt nervøs for, hvorfor ens venner ikke svarer hurtigt tilbage. Så kan man godt blive i tvivl om, om det er fordi, at man har sagt noget forkert. Og så kan tankerne godt løbe af med. Pludselig, så sidder man der og ens tanker er gået fra, at opdage at ens sms ikke er blevet besvaret, til at man er en dårlig ven. Det bliver sådan en ond cirkel og det er super ubehageligt. Og det er normalt, at det kan gøre en utryg.
Når vi mennesker bliver utrygge, så reagerer vi tit med, at prøve at komme væk fra det, som gør os utrygge. Det er en mekanisme, som er bygget ind i os for at beskytte os. Og den kommer helt tilbage fra dengang, vi løb rundt på en savanne og skulle passe på, at vi ikke blev spist af bjørne. Hvis vi da blev utrygge over noget, så løb vi vores vej, så vi hurtigt kunne komme i sikkerhed. Hvis man så bliver utryg, når det kommer til det sociale, så kan man også godt få lyst til, at trække sig og isolere sig. Det giver god mening, at du oplever det og derfor er der heller ikke noget som helst galt med dig. Og som du selv så super fint siger, så kan være nogle trælse konsekvenser, som man ender med, hvis man trækker sig helt. Derfor er det også rigtigt sejt, at du reagerer på dine oplevelser og søger hjælp.
Jeg tænker, at du kan prøve at læse vores artikel om at undersøge sine bekymringer som en detektiv og vores nødhjælpskasse til bekymringer. Der står nemlig nogle rigtigt gode tips til, hvordan man kan få lidt fred for de der bekymrende tanker.
Sig tak, men nej tak til tankerne
Jeg har en anden idé til, hvad du også kan prøve. Det er sådan en lidt pudsig teknik, men som kan være rigtig hjælpsom. Prøv at forestille dig, at dine bekymrede tanker er et lille buttet monster, som kommer frem i dit hoved, når du bliver utryg. Det er sådan et lille monster, som gerne vil passe på dig og fortælle dig dig gode råd til hvad du kan gøre, men som er rimeligt dårlig til det. Når tankerne så rammer dig, så læg mærke til, at de rammer dig, men prøv at sige til dig selv “kære tankemonster, det er sødt af dig, at du kommer med råd, men jeg har ikke tid lige nu”. Det lyder måske helt fjollet, men det kan faktisk være en måde, at få adskilt sig lidt fra de der trælse tanker og fortsætte med det, som man synes er rart og sjovt.
Snak med dine venner om dine oplevelser
Jeg tænker at det måske kunne være rigtigt rart, at snakke med nogle af dine venner om din oplevelse. Det lyder til, at i er super tætte og i kan tale om de svære ting også. Det er en kæmpe gave, at have sådan nogle gode venner. Og jeg er næsten sikker på, at de tænker på samme måde om dig. Derfor tænker jeg også, at du kunne prøve at snakke med dem. For det kan være super rart at få den støtte og få et pusterum for de ting, som man har tæt på hjertet. Ens venner kan også være med til at bryde nogle af de der tanker i stykker, hvis ens tanker prøver at bilde en alt muligt ind om, at man er en dårlig ven. For det lyder jo til, at i alle er super gode venner.
Snak med dine forældre
Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med dine forældre om, hvordan du har det? Tit er vores forældre dem, som er allertættest på os og kan være gode til at lytte og støtte, hvis man går igennem noget svært. Derfor kunne det måske også være rigtigt rart for dig, at snakke med dem? Hvis det ikke duer at snakke med dine forældre, så er der måske en anden voksen i din omgangskreds, som du er tryg ved at snakke med? Ellers kan du også altid kontakte Børnetelefonen, hvis du har brug for at snakke med nogen, som ikke kender dig. Man kan både kontakte dem på chat, brevkasse, sms og telefon. De er super søde og dygtige og du kan være helt anonym.
Det er mega svært, hvis man bliver ramt af trælse irrationelle tanker, men jeg håber, at mit brev har været hjælpsomt. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig og dine venner.
De bedste hilsner fra en Mindhelper