Hejsa

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte. Jeg har i en periode nu gåetog følt mig meget nedtrygt. Jeg er generelt en meget populær pige, fuld med smil og selvtillid. Men det er som om at det er ved at forsvinde. Jeg tror lockdown er en periode der er hård for os alle, men jeg har i en lang periode været uvenner men min mor, jeg har ikke rigtig haft lyst til at bo hjemme. Som sagt er jeg en meget populærpige, også blandt drengene. Jeg har efter alt det her med min mor manglet noget omsorg, og jeg har prøvet meget hårdt på at finde noget der har kunnet udfylde dette hul. Jeg har prøvet at skrive med nogle forskellige drenge, som jeg plejer, men det er som om at jeg ikke rigtig bliver gladere eller er glad i det overhovedet. Jeg føler mig i vildredde, for jeg vil så gerne være hende denperfekte som alle kan lide, og som alle serop til. Jeg har brug for at være glad igen, jeg har brug for at se mit liv køre påp skinner, men jeg føler mig så nedtrygt hele tiden, som om at der er noget der mangler eller ikke fungerer. Jeg føler jo at det kunnevære en kæreste, men mine veninder bliver vedmed at sige til mig at hvis jeg søger for hårdt på at finde kærligheden, kommer den aldrig.

(Pige, 16 år)


Hej Pige på 16 år

Jeg kan godt høre, at det ikke er sjovt at være dig for tiden. For det er ikke sjovt at være uvenner med sin mor og føle sig nedtrykt. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Det giver god mening

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det giver rigtigt god mening, at det ikke er særligt nemt at være dig for tiden. For det er ikke særligt sjovt at være uvenner med nogen. Og vores følelser bliver påvirket af de ting, som sker omkring os. Så når der sker nogle ting i vores liv, som er svære, så er det også helt naturligt at føle sig ked af det og nedtrykt. 

Samtidigt så er det tit endnu hårdere, når det er ens forældre, man er uvenner med. For man er rigtigt meget sammen med sine forældre, så man kan ikke bare komme væk fra konflikten på samme måde, som hvis det var en veninde, man var uvenner med. Specielt ikke lige nu hvor hele landet er lukket ned, og man heller ikke engang har skolen, hvor man kan komme ud af huset. 

Vi har alle brug for omsorg 

Du skriver i dit brev, at det føles lidt som om, der er noget, der mangler. Og når jeg læser dit brev, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du længere oppe i dit brev selv svarer på, hvad det er der mangler. Du skriver nemlig, at du har følt, at du har manglet noget omsorg, efter du er blevet uvenner med din mor. Det tænker jeg giver rigtigt god mening. For vi mennesker er bygget sådan, at når vi er uvenner med nogen, så har vi brug for omsorg og trøst. Normalt ville vi kunne få den trøst og omsorg fra vores forældre, men det kan vi ikke, når det er dem, vi er uvenner med. Giver det mening for dig?  

Det lyder som om, at du leder efter den omsorg, du mangler ved at lede efter en fyr, som kan blive din kæreste. Er det rigtigt forstået? Når man er ked af det og føler, at man mangler omsorg derhjemme, så er det helt naturligt, at man begynder at lede efter omsorgen et andet sted. Problemet er bare, at det ikke er sikkert, at det hjælper at finder en kæreste. For selvom det kan være rigtigt rart at have en kæreste, som holder af en og elsker en. Så bliver man sjældent gladere af at få en kæreste, hvis man var ked af det i forvejen. At få en kæreste løser nemlig ikke grunden til, at man er ked af det. 

Pas på dig selv

Jeg kan sagtens forstå, at du godt kunne tænke dig at være hende den perfekte, som alle kan lide og ser op til. For vi mennesker er flokdyr. Derfor er vi bygget sådan, at vi rigtigt gerne vil have, at folk omkring os kan lide os. For hvis vi blev smidt ud af vores flok, dengang vi stadig boede på savannen, var der meget større risiko for, at vi blev spist af en bjørn. Så det var nødvendigt for os at være sikker på, at de fleste i vores flok synes godt om os. 

Men der er ingen, der er perfekte. Vi begår alle sammen fejl. Og vi har alle sammen perioder, hvor det hele er svært og, hvor vores liv overhovedet ikke kører på skinner. Derfor synes jeg også, at det lyder som nogle rigtigt hårde krav, du stiller til dig selv. Så hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om lavt selvværd og om, hvordan man bliver sin egen bedste ven. Der står nemlig en masse gode råd til, hvordan man passe godt på sig selv og blive lidt mindre hård ved sig selv.   

Kan du snakke med din mor? 

Jeg kommer til at tænke på, om du kan snakke med din mor om, at I er uvenner? Og hvordan det påvirker dig? Hvis du kan det, så er det nemlig mit bedste råd til dig. For det er ikke unormalt at blive uvenner med sine forældre, når man er teenager. Det er der en del teenagere, der oplever, men de fleste forældre vil deres børn det bedste. Så det er som regel heller ikke umuligt at få løst det, som man er blevet uvenner over, hvis man snakker sammen på et tidspunkt, hvor der er ro på. 

Hvis du har lyst til det, kan du kigge i vores artikler om at skændes med sine forældre og løse konflikter. Begge artikler har en masse gode råd om, hvordan man kan håndtere konflikter, og selvom sidste artikel er skrevet om venner, så kan de fleste af rådene bruges i alle former for konflikter. Så måske er der noget i artiklerne, der kan hjælpe dig med at tage snakken.  

Snak med en anden voksen 

Hvis du overhovedet ikke kan snakke med din mor uden, at det går helt i hårdknude, så skal du snakke med en anden voksen om, hvordan du har det. For du skal ikke klare det her alene. Der er nemlig ingen mennesker, der er bygget til at klare sig igennem de svære perioder i livet helt selv. For som jeg var lidt inde på tidligere, så er vi bygget til at have brug for hjælp og støtte, når der er noget i vores liv, som er svært. 

Det er ikke så vigtigt præcis, hvem du snakker med. Hvis du har kontakt med din far, så kan du måske prøve at snakke med ham. Så kan det være, at han kan hjælpe dig med at få snakket med din mor. Det kan også være, der er en lærer på din skole, du kan tage fat i. De fleste lærere vil nemlig rigtigt gerne lytte og hjælpe, hvis man har brug for at snakke. Men det kan også være, du tænker på en helt tredje person, som plejer at være god til at lytte, når du har brug for det, som jeg ikke har nævnt.  

Tag fat i Headspace 

Du må også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace er man nemlig altid velkommen, hvis man er ung og mangler en at tale med. De frivillige rådgivere som sidder i Headspace er super søde og dygtige, og de er vant til at snakke med unge, som har det svært. Så de skal nok gøre deres allerbedste for, at du føler dig hørt og forstået. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du ikke skal gå og have det sådan her alene. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper