Jeg kan ikke se nogen som helst glæde eller håb i livet mere

Du har overhovedet ikke skrevet noget i dit brev, der er stødende. Tværtimod så synes jeg, at du har fået beskrevet, hvordan du har det på en rigtig fin måde. Jeg kan i hvert fald virkeligt fornemme, hvor hammersvært du har det for tiden. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det er hammerhårdt

Når jeg læser dit brev, så synes jeg det lyder som om, du er et utroligt omsorgsfuldt menneske, der bare vil de folk, du holder af det allerbedste. Samtidigt så lyder det også som om, du er en pige, der har antennerne ude og virkeligt lægger mærke til, hvordan folk omkring dig har det. Det er nogle virkeligt gode egenskaber at have. For det gør, at man er et virkeligt god ven eller familiemedlem. 

Men det er også hammer-udmattende, for det kan nemt skabe en masse bekymringer, hvis man fornemmer, at der er noget galt. Og så er det, at man kan blive trist, få svært ved at koncentrere sig og svært ved at sove, fordi bekymringerne bare kører rundt og rundt oppe i ens hoved. Men der er faktisk nogle ting, man godt kan prøve af selv for st få bekymringerne til at fylde lidt mindre. Derfor linker jeg dig lige til vores nødhjælpskasse til dig, der er alt for bekymret. Måske er der nogle råd i den, der kan hjælpe dig lidt. 

Pas på dig selv

Det lyder som om, du gør alt, hvad du kan for din ven, som har en svær depression. Og jeg tænker, at din ven er hammerglad for at have dig som veninde. For når man har en depression, så betyder det mega meget, at man har nogle gode mennesker omkring sig, som man ved lytter og støtter, når man har brug for det. Men du har også ret i, at det er mega hårdt at være pårørende til en, der har en depression. For det er ikke rart at se en, man holder af have det så svært. Derfor er det også vigtigt, at du husker at passe på dig selv i det her også. 

For når man har en ven, der har det super svært. Og man måske selv er sådan en, der rigtigt gerne vil passe på alle andre omkring en, så kan det nemt komme til at føles som om, ens egne tanker og følelser ikke er lige så vigtige. Og det er mindst lige så vigtigt, at du har det godt. Derfor linker jeg dig lige til vores artikel om selvomsorg. Der er nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan gøre nogle gode ting for sig selv, hvis man for eksempel står midt i noget, som er rigtigt svært. Og så er det også vigtigt for mig at sige til dig, at det i sidste ende ikke er dit ansvar alene at hjælpe din ven med at få det godt igen. Det er allermest de voksne omkring din vens ansvar at hjælpe ham med det. 

Kan du snakke med din søster?

Jeg kan sagtens forstå, at du går rundt med en kæmpe uro for din søster. For det lyder som om, din søster gør en hel masse ting, som du ikke helt forstår. Det er rigtigt ubehageligt, for så kan man blive bekymret for, om der er noget alvorligt galt som for eksempel, at ens søster hører stemmer. Det er sådan, at man ikke nødvendigvis kan se eller mærke på en anden, om de hører stemmer. For hvis de hører stemmer, så er det nogle stemmer, der er inde i deres eget hoved, som kun de kan høre. Men jeg tænker også, at der kan være rigtigt mange andre grunde til, at din søster opfører sig, som hun gør end, at hun hører stemmer. 

Derfor kommer jeg til at tænke på, om du er tæt nok på din søster til, at du ville kunne snakke med hende om de ting, du ser? Du behøver ikke spørge hende direkte, om hun hører stemmer, hvis du ikke har lyst til det. Så kan du måske prøve at spørge hende, hvordan hun har det for tiden. Og måske at du er bekymret for hende, fordi det virker som om, hun har det svært for tiden. Så kan det være, at hun selv fortæller dig, hvorfor hun gør de her ting. Samtidigt tænker jeg også, at det kunne være en rigtigt god idé at fortælle dine forældre, at du går rundt og er bekymret for din søster. Så kan de nemlig tage en snak med hende og prøve at hjælpe hende. For det er alt for tungt for dig at skulle gå rundt og være bekymret for din søster alene. Og i sidste ende er det et voksenansvar at passe på din søster og hjælpe hende. 

Snak med dine forældre

Mit allerbedste råd til dig er, at du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Og hvis ikke det dur at snakke med dine forældre, så skal du snakke med en anden voksen, som du er tryg ved. Det kunne for eksempel være en lærer på din skole, en rar faster eller en helt tredje person. For jeg kan sagtens forstå, at du snart ikke længere kan være i, at det er dig, der går rundt og er den bekymrede. Vi mennesker er nemlig ikke byggede til at skulle løse alle vores problemer alene. Vi er byggede til at have brug for hjælp og støtte, når der er mange ting på en gang, der er svære for os. 

Men svære tanker og følelser er ikke altid noget, som man kan se på hinanden. Så hvis du ikke fortæller dine forældre, at du også går rundt og er rigtigt ked af det for tiden, så kan de ikke vide det. Og så kan de heller ikke hjælpe dig. Men det er sådan, at de fleste mennesker rigtigt gerne vil hjælpe, hvis de ved, at man har brug for hjælp. Hvis det er svært for dig at sige højt, hvordan du har det, så kan du skrive det til dem i et brev og aflevere det til dem. Så kan de læse det og snakke med dig om det bagefter. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, fordi man så ikke skal sige så meget selv. 

De kan hjælpe hos LMS

Når man kæmper med en hel masse hammersvære tanker og bekymringer ligesom dig, så har man brug for en måde at håndtere det på og glemme alle de svære tanker, som du selv så fint skriver. Derfor er det heller ikke unormalt at kæmpe med selvskade og overspisning, når man har det svært. Netop fordi det er en måde, hvor man kan få en pause fra alle de svære ting på. Det er bare hammervigtigt, at du får hjælp til de her ting. For selvom overspisningen og selvskaden hjælper på den korte bane, så gør den alting meget sværere på den lange bane. 

Derfor linker jeg dig også lige til LMS. De ved nemlig rigtigt meget om både selvskade og overspisning og om, hvordan man kan hjælpe mennesker, der kæmper med de ting. Så jeg synes, at du skal prøve at tage fat i deres rådgivning. Der sidder der nemlig nogle super søde frivillige rådgivere, som er der for at lytte til dig. Og som vil gøre sit allerbedste for at forstå, hvad det er, som lige netop du kæmper med og har brug for hjælp til. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i LMS. 

Har du selvmordstanker?

Når du skriver, at du snart ikke kan være i dig selv mere. Og, at du ikke kan se noget håb eller glæde i livet længere. Så kommer jeg til at tænke på, om du mon også oplever tanker om, at du ikke har lyst til at være her mere? Det er nemlig meget normalt, at man kan få det sådan, når man er i en svær periode. Men det er vigtigt, at man får det sagt til nogen, for sådan nogle tanker er alt for tunge til, at man skal gå med dem alene. Det allerbedste er at fortælle det til nogen, der er tæt på en som for eksempel ens forældre. Men man kan også altid tage fat i Livslinien, hvis man har tanker om, at man ikke har lyst til at være her mere. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle søde frivillige rådgivere klar til at snakke med en. Og de har snakket med rigtigt mange unge, der har haft det sådan. Så de skal nok gøre sit bedste for at lytte og prøve at forstå, hvordan man har det. Man kan også være helt anonym hos Livslinien, hvis man helst vil det.  

Jeg håber, at der er noget i mit lidt lange svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om alle de tanker og bekymringer, du går rundt og kæmper med for tiden. For dem skal du ikke gå med alene.