Hej,

jeg er en pige på 17 år som er startet i 1.g her efter sommeferien.
jeg har i mange år haft det svært med det sociale. de sidste 4 år i folkeskolen var svære for mig, da jeg følte mig helt udstødt, ensom og havde ingen fælles interesser.
blev aldrig rigtig venner med nogen. jeg følte mig ikke vellidt/velkommen. hver gang jeg sagde noget i en gruppe, blev alle stille og stirrede.
det har gjort mig usikker og genert, men tænkte jeg kunne få en ny start i gymnasiet. de 1. 3 måneder gik ad h til, da det var som om at alle allerede var faldet i snak før vi overhovedet kom indenfor, og jeg har lidt fysisk besvær, så jeg kunne ikke følge med og stod altid udenfor cirklen. ingen talte til mig først. nu er jeg kommet i min nye klasse. 1. dag gik fint, min sidemakker var sød, men på dag 2 blev hun pludselig kold og gad ik helt at være aktiv i smalltalk. det gør det svært for mig, da jeg ikke er så trænet i det sociale, men jeg mister ogs lysten til at tale når hun engang gider at smile til mig. pigerne sidder altid sammen i pausen, men jeg kan aldrig sige noget relatable eller sjovt, og ingen giver mig energi og føler de dømmer mig så er lidt alene. jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert

(16 år)


Kære Du

Det lyder til, at det med det sociale fylder en del hos dig. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har rakt ud og skrevet herind til os. For ingen skal gå med ensomheden alene. 

Det giver mening 

Du skriver, at du håbede på, at gymnasiet kunne blive en ny start efter fire svære år i folkeskolen med ensomhed. Men det blev desværre ikke sådan, og nu sidder du igen med en følelse af at være alene og dømt af de andre. Det lyder ikke særligt rart. For vi har allesammen brug for at føle, at vi er en del af flokken. Og når vi ikke gør det, så gør det hammerondt. Det er noget som bor i os helt tilbage fra dengang, hvor vi levede ude i vildmarken. Der var det nemlig ret vigtigt, at vi ikke blev efterladt til at kæmpe mod vilde dyr alene. Og der sørgede ensomheden for, at vi søgte tilbage mod flokken. Og den mekanisme sidder stadig i os i dag. Derfor er det også rigtig hårdt, når man føler sig alene og udenfor. 

Det kan godt blive bedre 

Og når det sociale ikke helt spiller, så kan usikkerheden godt finde på at titte frem, og dunke en i hovedet med spørgsmål som “hvad er der galt med mig?” og “hvorfor fungerer det for de andre, men ikke mig?” Og det kan være hammerdrænende at være i. Derfor tænker jeg også, at det giver mening, at du mister lysten og energien til at blive ved med at prøve. Men ingen skal føle sig forkerte eller alene. Og når jeg læser dit brev, så synes jeg, at det lyder til, at du har prøvet at vise interesse for de andre. Derfor er jeg også ked at høre, at de ikke helt har grebet de bolde, du har kastet af sted. Og det er også rigtig vigtigt for mig at sige, at det godt kan blive bedre. Rigtig mange unge har følt sig alene og udenfor, og har fundet deres plads i fællesskabet og sluppet ensomheden.

I vores artikel om at lære nye mennesker at kende, er der nogle gode råd til, hvordan man bliver bedre til at skabe kontakt og lære nye mennesker at kende. Så jeg tænker, at der måske er et råd eller to i den, som kunne være hjælpsomt for dig? 

Snak med en lærer eller studievejleder 

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtig god ide, at du snakkede med en lærer eller en studievejleder om, hvordan du har det. For ingen skal føle sig alene og forkerte i klassen. Og langt de fleste lærere og studievejledere vil rigtig gerne have, at eleverne har det godt på gymnasiet og trives der. Derfor vil de som regel også rigtig gerne hjælpe og støtte, når man fortæller dem, at man føler sig udenfor og alene. Så måske du kan aftale et tidspunkt, hvor du kan snakke med din lærer eller booke en tid hos studievejlederen? 

Snak med dine forældre 

Det kan være rigtig tungt at gå med en følelse af ensomhed. Derfor kan det også være rigtig godt at tale med nogen om det. For selvom det ikke kan fjerne følelsen, kan det alligevel være rigtig rart og lettende. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god ide, at du snakkede med dine forældre om, hvordan du har det. De er måske nogle af de voksne, som er allertættest på dig. Og som derfor måske også har rigtig god mulighed for at hjælpe og støtte dig. 

Nogle unge synes, at det kan være svært at snakke med deres forældre om, hvordan de har det. Hvis du også har det sådan kan du tage et kig i vores guide til at snakke med forældre om svære ting. I den står der nemlig nogle gode råd til, hvordan man får åbnet op for snakken. 

Og hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden om det. Det vigtigste er nemlig bare, at du ikke går med de svære tanker og følelser alene. 

Ventilen kan være en god vej ud af ensomhed

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon kender Ventilen? Ventilen er et tilbud for unge, som føler sig ensomme, hvor man kan komme og være og lave en masse hyggelige ting. Og på den måde være en del af et socialt fællesskab og komme ud af ensomheden. De har både spilleaftener, madklubber og tager på ture ud af huset. Og de frivillige der er der sørger altid for, at det er et rart sted for alle at være. Ventilen har centre flere steder rundt i landet, så måske du kan finde et tæt på der, hvor du bor? Det kan nemlig nogle gange være rart at have et sted, hvor man i trygge rammer kan øve det sociale og være sammen med andre. 

Det gør hammerondt at føle sig udenfor. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de allervarmeste tanker din vej og håber at du får snakket med nogen om det. For du fortjener at komme ud af ensomheden.

De bedste hilsner fra en Mindhelper