Min hjerne er helt væk, jeg kan ikke tænke og det HELE føles falsk

Det lyder som om, at det er svært og forvirrende med den her følelse af falskhed i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for at du har skrevet herind og delt det med os. For det behøver du ikke gå alene med. 

Du er ikke alene 

Den her oplevelse af, at verden omkring dig føles falsk lyder ubehagelig. Og jeg kan sagtens forstå, hvis du synes det er uhyggeligt. Men du skal vide, at du langt fra er den eneste, som har det på den måde nogle gange. Vi hører tit fra unge i brevkassen, som beskriver følelsen som en ‘uvirkelighedsfølelse’. Eller som en slags glasklokke, man føler man sidder inde i, mens resten af verden er uden for den. Du kan prøve læse dette brevkassespørgsmål fra en ung på 15, som beskriver en følelse af uvirkelighed. Eller dette fra en ung på 15, som beskriver, at verden føles falsk. 

Selvom det måske ikke er præcis på samme måde, at i har det, så kan det være meget rart at vide, at man ikke er helt alene med sin oplevelse. 

Selvskade

Jeg synes det er super sejt, at du har ladet være med at selvskade i 47 dage. For det kan være mega svært, hvis du har været vant til at kunne bruge det som en løsning på falskhedsfølelsen. Selvskade kan være det, man kalder en coping mekanisme. Det betyder bare “noget man gør”, når man har svært ved at håndtere en følelse eller situation. Man kan have gode og knap så gode coping-mekanismer. Vi har allesammen både gode og dårlige. Og selvskade er en af de mekanismer, som ikke er så god for en i det lange løb. 

Hvis du vil have ideer til gode copingmekanismer, så kan du læse mere om det i vores artikel Derfor er copingstrategier vigtige. Der står lidt forskellige tips til, hvad man kan gøre i stedet. Måske nogle af dem kan hjælpe dig lidt på vej i den her periode, hvor falskhedsfølelsen fylder. Hvis du vil vide mere om selvskade, så kan du også læse mere om det i denne artikel: værd at vide om selvskade.

Det kan blive godt igen 

Der kan være flere grunde til, at man oplever uvirkelighedsfølelse. For nogle unge kommer det af angst eller hvis de er rigtigt pressede i en periode. Uanset hvad, så er det super godt, at du reagerer på det og rækker ud efter hjælp. For det er ikke særligt rart, at skulle gå rundt med helt alene. Og det kan blive bedre igen. Men nogle gange kræver det, at man lige får en hjælpende hånd på vejen. Det er helt normalt, at have brug for i svære perioder. 

Prøv alligevel 

Du skriver, at det ikke duer at snakke med din mor, fordi hun ikke vil kunne forstå dig. Men jeg vil godt udfordre det lidt. For selvom din mor ikke vil kunne forstå det, så vil hun måske stadigvæk godt kunne hjælpe? Det vigtigste er at din mor forstår, at du har det svært og har brug for en hjælpende hånd. De fleste forældre vil gerne hjælpe, hvis de forstår, at deres børn har brug for dem. Og jeg ved godt, at det kan være rigtigt sårbart at række ud til sin mor, hvis man er bange for, hvordan hun vil reagere. Men du kan prøve at læse vores guide til, hvordan man snakker med sine forældre om svære ting. Der står nogle gode råd på vejen. Eksempelvis at skrive sine tanker ned i et brev, hvis det er svært at få ordene ud af munden, når man skal prøve at snakke sammen. 

Hvis det slet ikke duer med din mor, er der så nogle andre voksne omkring dig, som måske vil kunne hjælpe? Det kunne være en yndlingslærer, en sød faster, en venindes mor eller en helt 4. person, som du føler dig tryg ved. 

Tag fat i LMS

Hvis du har lyst til at snakke med nogen, som ikke lige kender dig. Men som har tid og overskud til at lytte, så kan jeg anbefale LMS. LMS står for landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvsskade. Og de er en frivillig forening, som rådgiver og støtter mennesker, som fx. selvskader. Jeg ved godt, at du ikke selvskader lige nu – det er mega sejt! Men jeg tænker, at de måske vil kunne hjælpe dig med at finde en måde at håndtere uvirkelighedsfølelsen på, som er et alternativ til selvskaden. 

Tag en tur til lægen 

Hvis man oplever noget med kroppen, som er svært eller ubehageligt, så er det altid en god idé, at tage en smut til lægen. For lægen er helt vant til at hjælpe, når man har det dårligt – uanset om det er fysisk eller psykisk. Så kan dig og lægen sidde sammen og snakke om, hvad der fylder for dig i øjeblikket. Og hvad der kunne være hjælpsomt for dig. Bed eventuelt din mor om at tage med dig til lægen, hvis du synes det er tryggest. Læs mere om, hvad der er rart at vide inden man skal til lægen i artiklen her. 

Uvirkeligheds eller falskhedsfølelse kan føles ret uhyggelig. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og at det hjælper at vide, at du ikke er alene med din oplevelse. Jeg krydser fingre for, at du snart er ovenpå igen. Varme tanker herfra.