Min spiseforstyrrelse driller stadig

Det kan være svært, når spiseforstyrrelsen driller. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os. 

Det er normalt 

Du skriver, at spiseforstyrrelsen startede i 7.klasse og blev større i takt med en OCD. Du skriver også, at du endte med at blive indlagt i 3 måneder, og at du i dag er hjemme igen og at OCD’en ikke fylder mere. Det kan være mega svært, når man både bøvler med OCD og spiseforstyrrelse. Derfor vil jeg også lige starte med at rose dig. For det lyder til, at du er kommet rigtig langt i forhold til OCD’en, men også i forhold til spiseforstyrrelsen. Så mega sejt gået. 

Du skal også vide, at det er helt normalt at spiseforstyrrelsen stadig kan drille, selvom du har fået hjælp. Det er noget, som rigtig mange, der kæmper med spiseforstyrrelser oplever. For hvis spiseforstyrrelsen har haft godt fat i en, kan det godt tage lidt tid før den helt slipper. Så selvom den måske ikke fylder helt lige så meget mere, kan den godt finde på at poppe frem og forsøge at få en tilbage i det gamle mønster. Og det kan være mega svært, for så kommer man måske til at gøre noget, som man havde lovet sine forældre ikke at gøre. Og så kan det hele godt gå lidt i hårknude og skabe konflikter. Derfor tænker jeg også, at det er helt naturligt, at du synes det er svært og frustrerende lige nu. 

I vores artikel 9 gode råd til dig, som kæmper med spiseforstyrrelse, står der nogle gode råd til, hvad man kan gøre, når spiseforstyrrelsen ikke har sluppet en helt endnu. Så jeg tænker, at der måske er noget i den, som kunne være hjælpsomt for dig? 

Et løfte om at prøve 

Du skriver også, at du bliver ved med at lave løfter med dine forældre, men bryder dem igen hurtigt og ender tilbage i det samme spor. Det lyder mega frustrerende. For det er ikke rart at føle, at man hele tiden bryder løfter. Og når man kommer til at bryde et løfte, kan det godt føles som et nederlag, og man kan måske få en følelse af “at det hele også kan være lige meget”, og det kan godt sende en tilbage i det gamle spor. Derfor kan det også nogle gange være bedre at lave et løfte om at ville forsøge, i stedet for at løfte om at gøre eller ikke gøre noget bestemt. For så bliver løftet ikke brudt så nemt, og så kan man nogle gange lettere finde tilbage på stien, hvis man er kommet til at køre lidt tilbage af den gamle vej. Så måske det er noget, du kan snakke med dine forældre om? 

Snak med din psykolog 

Du skriver også, at din psykolog siger, at du skal øve dig i at holde dig mere i ro, men at det er svært for dig. Derfor bliver jeg også nysgerrig på, om du har fortalt psykologen, at du har det sådan? For ellers tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide at gøre. Så I sammen kan arbejde med det, som bøvler. 

Og hvis du allerede har sagt det, så tænker jeg, at det måske kunne være en god ide at gøre igen. For så ved psykologen også, at det måske er noget, som I skal snakke lidt mere om. Hvis du ikke allerede snakker med psykologen om det, tænker jeg også, at det kunne være rigtig godt at fortælle psykologen det med, at spiseforstyrrelsen stadig fylder, og at det skaber en masse konflikter mellem dig og dine forældre. 

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade 

Her på falderebet vil jeg også lige tippe dig om Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade. Hos dem sidder der nemlig en hel masse søde og dygtige rådgivere, som ved en hel masse om spiseforstyrrelser. Derfor kan de også være rigtig gode at snakke med, når spiseforstyrrelsen stadig bøvler. Man kan både fx ringe til dem, chatte med dem eller sende dem en SMS. Og det er helt gratis og anonymt. Og uanset, hvordan du kontakter dem, så gør de altid deres allerbedste for at hjælpe og lytte. 

Det kan være hammersvært, når spiseforstyrrelsen ikke helt vil slippe en. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse varme tanker din vej.