Hej

Jeg er en 14-årig pige med meget lavt selvtillid. Jeg føler mig aldrig god nok og går altid efter mig selv, hvis jeg ikke præsterer godt nok. Det frustrerer mig virkelig meget, da jeg ikke føler at det burde være sådan i min alder. Det værste er også, at folk (specielt mine forældre og lærere) godt ved at jeg sætter store krav til mig selv, men så siger de bare at jeg skal lade være… det er jo selve mit problem. Jeg kan jo ikke bare lade være, det er sådan jeg er. Det går mig dog meget på, da når jeg sætter store krav til mig selv, så har jeg svært ved at blive tilfreds og glad, for hvem jeg er.
Mange virker til at tro, at jeg er en meget glad pige, da jeg oftest smiler og er meget udadvendt… jeg føler mig dog nogle gange bare som om, at det er en rolle, som jeg påtager mig, for at folk ikke skal se/finde ud af, hvordan jeg rigtigt har det. Det er virkelig svært for mig at snakke om, da jeg ikke føler, at jeg har nogen, som vil kunne forstå/relatere. Jeg har prøvet et par gange at sætte emnet på banen med mine veninder, men det er som om, at de ikke kan relatere til mig. Jeg føler mig også opmærksomhedskrævende ved at sige, at jeg har lavt selvtillid og ikke føler mig god nok…

Mvh J

(Pige, 14 år)


Kære J

Det lyder da til at være helt vildt opslidende med alle de krav, du føler du skal opfylde. Jeg kan da sagtens sætte mig ind i, at du er frustreret. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Du fortæller jo, at du sætter meget høje krav til dig selv, og at du derfor har svært ved at blive tilfreds. Det får mig til at tænke på, om du kender til det, man kalder perfektionisme?

Perfektionisme – når kravene bliver for høje

Hvis man er perfektionistisk, så betyder det, at man stiller enormt høje krav til sig selv – og man bliver rigtigt vred, ked af det eller frustreret, hvis man ikke kan leve op til dem. Ofte er ens krav også så store, at det kan være super svært at leve op til dem, og derfor bliver man tit skuffet over sig selv. Lyder det lidt som noget, du kan nikke genkende til? Perfektionisme er ikke noget man vælger at være – men man kan godt arbejde med det. Der kan være mange årsager til, at man bliver perfektionistisk. Det kan være fordi, at man føler samfundet presser en? Måske har ens forældre meget høje krav til en? Det kan også være, at man er bange for, at man ikke kan klare sig godt, hvis ikke man altid præsterer. Men det er ikke unormalt, at være perfektionistisk. Det er der rigtigt mange mennesker, der er. Men det er hårdt arbejde altid at skulle leve op til sine høje krav, og det kan godt gøre en rigtig ked af det. Så føler man måske, at man ikke er god nok, og det kan godt gå ud over ens selvtillid og selvværd.

Du kan prøve at læse noget mere om perfektionisme her: Værd at vide om perfektionisme og Skal du og alt andet være perfekt. Artiklerne beskriver rigtigt godt, hvordan det er, at være perfektionistisk, og hvilke konsekvenser det har. Derefter kan du prøve at læse denne artikel om, hvordan man kan arbejde på perfektionismen. Jeg vil komme med lidt flere råd her nedenunder.

Vi tror vi skal kunne alt – og helst til et 12-tal

Det er sådan, at vi mennesker er rigtigt gode til at tænke negativt. Det kommer heeeeelt tilbage til dengang vi løb rundt på savannen og skulle være enormt opmærksom på på, at der ikke var en farlig tiger i nærheden. Derfor er vi indstillet på en frekvens, som er super negativ. Fordi det er god beskyttelse, hvis man er et sted, hvor der er farligt. For så er man altid klar til at løbe sin vej. Derfor er vi mennesker hele tiden på vagt. Det er også en af grundene til, at vi mennesker så ofte sammenligner os med hinanden. Det er fordi, vi gerne vil passe ind i flokken – og det kan være farligt ikke at være en del af flokken. Alle de her tanker var super smarte, da vi løb rundt på savannen. Men i dag i den moderne verden er de super usmarte. For der er ikke længere så mange tigere at være på vagt overfor, og derfor heller ikke nogen grund til at tænke negativt. Men det gør vi alligevel, og det gør efterhånden mere skade end gavn.

Derfor kræver det også energi, at ændre på sin måde at tænke på. Men det kan man altså godt, og jeg vil komme med lidt forslag til, hvordan du kan prøve det. Men først og fremmest synes jeg lige du skal vide.

Du behøver ikke være glad hele tiden.

Du skriver, at du føler, at du påtager dig en rolle, som er glad og udadvendt, selvom det ikke altid er sådan du har det. Det kan jeg sagtens forstå, hvorfor du gør. Det er tilbage til den med, at passe ind i flokken. Men det er sådan, at du faktisk ikke behøver at være glad hele tiden. For det er der ingen mennesker, der er. Vi mennesker har vildt mange følelser og sider af vores personlighed, og de er ikke alle sammen glade. Nogle gange er man ked af det, eller vred, eller trænger til at være alene. Og det er helt okay, at have det sådan. Og du skylder ikke nogen, at være glad hele tiden. Det er ikke dit ansvar, at skærme folk fra dine følelser. Og andre mennesker kan sagtens rumme, at man ikke er glad hele tiden. Og hvis de ikke kan, så er det deres problem.

Når det så er sagt, så er der nogle ting man kan gøre, for at slippe lidt af perfektionismen og de høje krav til sig selv – for sin egen skyld.

Når det negative fylder, så tænk på alt det positive også

Som sagt, så er vi rigtigt gode til at tænke negativt. Derfor kan det være smart, at træne at tænke positivt. Det er der flere måder man kan gøre. Jeg synes du skal prøve at læse denne artikel omkring, hvordan man finder sine styrker. Ens styrker er de ting, som man er god til. Det kan eksempelvis være, at man er en rigtig god ven. Måske er man super god til at tænke kreativt. Det kan også være, at man er en god leder. Uanset hvad, så er det super godt, at prøve at tænke over, hvad ens styrker er. For vi mennesker er så gode til, at tænke over, hvad vi ikke kan finde ud af, at vi glemmer alle de ting, vi er SUPER seje til. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være noget for dig? Artiklen har en rigtig god metode til, at finde sine indre styrker.

Skriv dagbog

En anden ting, der kan være rigtig god er, at skrive dagbog. Dagbogen kan være et helt vildt godt redskab til, at få skrevet sine tanker ned på papir, og så kan man også arbejde videre med dem. Jeg vil komme med følgende forslag:

Snak med nogen om det.

Det kan være super svært at fortælle folk om, hvordan man har det. Men det kan være en god idé, at gøre det alligevel. Når vi deler vores problemer med andre, så føles de ofte også lidt mindre. Lidt ligesom hvis man lukker noget af luften ud af en ballon. Det er ikke opmærksomhedskrævende, at have brug for at snakke med andre. Vi mennesker er nogle flokdyr, og vi har allesammen brug for at snakke med nogen en gang imellem.

Snak med dine forældre

Du skriver, at dine forældre ikke helt forstår hvordan du har det, og siger til dig, at du bare skal lade være med at stille høje krav. Men det er ikke altid så nemt, bare lige at lade være med noget. Derfor tænker jeg, at dine forældre måske ikke helt forstår, hvor meget det fylder for dig. Det kunne måske være en god idé for dig, at finde en måde at forklare dem på, hvordan du egengtligt har det. Du kan prøve at læse denne guide til, hvordan man taler om svære ting med sine forældre. Der står nogle gode råd til, hvordan man kan få åbnet op for samtalen. Ellers kan du også overveje, at skrive et brev til dem. Når man skriver et brev, så har man god tid til at formulere, hvad man gerne vil sige. Så er man også sikker på, at man får sagt alt det man godt kunne tænke sig. Det er måske en god idé, hvis du skriver eller siger til dine forældre, at du har brug for noget hjælp til at håndtere det her, og at du ikke bare kan lade være med, at stille høje krav. Du kan måske skrive/sige noget i den her stil “Det er vigtigt for mig, at i forstår, at jeg ikke selv kan styre det her. Og at jeg rigtigt godt kunne bruge jeres hjælp til, hvordan jeg skal håndtere alle de her krav. For jeg synes det er sindssygt hårdt, og jeg kan ikke holde til det”. Så tænker jeg, at dine forældre forstår, hvor vigtigt det her er for dig.

Tag fat i Headspace

En anden god mulighed er Headspace. Headspace er en frivillig forening, som rådgiver unge i deres problemer. Deres frivillige er super søde, og vant til at tale om alle slags problemer. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og du kan kontakte dem ved at dukke op, ringe til dem eller chatte med dem via hjemmesiden. Det kan være super rart at komme i Headspace, fordi der er god tid til at snakke om ens problemer, og man kan få hjælp til, hvordan man skal håndtere dem fremadrettet. Det er helt anonymt, og du behøver ikke fortælle dem, hvad du hedder.

Børnetelefonen

Du kan også ringe/chatte til børnetelefonen, hvis du trænger til at snakke med nogen. Deres frivillig rådgivere sidder klar på telefon og chat, og rådgiver børn og unge med deres problemer. De er rigtigt gode, og du kan igen være helt anonym.

Det er super svært, hvis man har meget høje krav til en selv. Det kan være nærmest umuligt at leve op til, og det kan godt gøre, at man bliver frustreret eller ked af det. Derfor er det også en rigtig god idé, at snakke med nogen om, hvordan man har det.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget, og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med dig.

De venligste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om IdentitetAlle brevkasseindlæg