Jeg går ofte og bliver skuffet, fordi jeg ikke fylder så meget i min kærestes liv og jeg derfor ikke føler, at han prioriterer mig ligeså højt, og er klar på at bruge ligeså meget tid på mig, som jeg er klar på at bruge på ham.
Hej
Jeg elsker min kæreste utrolig højt. Vi har været gennem mange nedture især her på det sidste, men vi kæmper stadig for at få forholdet godt igen. For et års tid siden da min kæreste var til fest, blev han så fuld, at han knap nok kunne gå og jeg, som havde været til fest et andet sted og som også var lidt småfuld da jeg skulle hjælpe ham hjem, var virkelig bange for at det var så slemt at han var døden nær. Nu når jeg tænker tilbage ved jeg godt jeg overreagerede, men det satte sine spor i mig alligevel. Her i nat har han så været til en anden fest, havde han sagt at han nok ville komme hjem lidt før midnat. Han kom først hjem kl halv 5, hvilket selvfølgelig også er fair nok, men jeg har nærmest ikke kunne sove hele natten og jeg havde det nærmest fysisk dårligt indtil han kom hjem. Jeg tror måske det har været af frygt for at han kunne blive så fuld igen, men jeg er i tvivl om, om vores forhold har udviklet sig til at jeg ligefrem er blevet afhængig af ham. Nu er det nærmest som om han fylder FOR meget i mit liv, og jeg går ofte og bliver skuffet, fordi jeg ikke fylder ligeså meget i hans liv og jeg derfor ikke føler, at han prioriterer mig ligeså højt, og er klar på at bruge ligeså meget tid på mig, som jeg er klar på at bruge på ham.
Her i nat tjekkede jeg hvornår han sidst havde været aktiv på snap chat, skrev en snap, og ventede en halv times tid. Så tjekkede jeg igen hvornår han sidst havde været aktiv, der stod 5 min, men havde ikke svaret på min snap. Så skrev jeg en til hvor jeg spurgte, hvorfor han ikke svarede. Bare det at jeg føler trangen til at tjekke sådan noget, er ikke i orden synes jeg. Bagefter begynder jeg så at spekulere over, hvorfor han ikke svarede, sådan noget som “Er det fordi han er træt af mig?” osv. Nogle gange er det som om jeg ligefrem bliver jaloux, når han har det sjovt uden mig, især hvis jeg ikke også har noget “sjovt” at lave.
Han tager heller ikke intiativ til så meget, det er nærmest altid mig der prøver at finde tid til ham, og det er en af de ting, jeg også er trist over. Også selvom vi har talt om det. De sidste 4 weekender har vi F.eks. Kun været sammen i en.
Undskyld det lange roman. Jeg er godt klar over det er mig der er det primære problem. Hvad kan jeg gøre for at komme af med min afhængighed og tvangstanker? Vil så gerne fortsætte vores forhold, samtidig med jeg kan finde mig selv igen.
(Pige, 20 år)
Kære pige på 20
Det med kæresteforhold kan være rigtigt svært og der kan sagtens være perioder, hvor der er mange nedture. Så kan man godt opleve, at ens måde at tænke og opføre sig på ændrer sig på en måde, som man ikke så godt kan lide. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.
Når jeg læser dit brev, så virker det til, at der især er 2 ting, som går dig på. Den her oplevelse, hvor din kæreste blev enormt fuld for et år siden, som stadig påvirker dig. Og så måske en følelse af, at i ikke helt er enige om, hvor meget i bør fylde i hinandens liv. Er det rigtigt forstået?
Festen
Det lyder til, at det har været en rigtig ubehagelig oplevelse for et år siden, da din kæreste var blevet alt for fuld. Hvis man oplever at blive rigtigt bange, så kan det sagtens sætte sig i kroppen på en. Så er det ikke så nemt bare at glemme det igen. For man elsker jo sin kæreste og vil ikke have, at der sker ham noget. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du har synes det var rigtig svært, at han først kom hjem kl. 05, når i havde aftalt noget andet. Du skriver, at du er nervøs for, at du er blevet afhængig af din kæreste, fordi du skrev flere gange til ham om natten, da han var til fest. Men der tænker jeg, at du er lidt for hård ved dig selv. For hvis du var rigtigt nervøs for ham, så er der ikke noget mærkeligt i, at du havde lyst til at få fat i ham. Og så kan man godt komme til at sende flere beskeder end man måske ellers ville have gjort.
Svære følelser
Du skriver, at du ofte bliver skuffet, fordi du ikke føler, at din kæreste prioriterer dig ligeså højt, som du prioriterer ham. Udover det så oplever du også, at han ikke er så god til at tage initiativ, men det for det meste er dig, som sørger for at finde tid til ham. Og det gør dig trist. Det tænker jeg give rigtig god mening. For hvis man ikke er helt enige om, hvor meget tid man skal bruge sammen i sit forhold, så kan man rigtig hurtigt komme til at føle sig afvist, hvis man er den, som vil ses mest. Og det gør mega ondt at gå rundt med den følelse, især hvis man er helt alene med den. Så er det faktisk også helt normalt, at man kan komme til at tænke tanker om, om han er blevet træt af en. Eller føle sig jaloux over, at han bruger tid på alt muligt andet, end at være sammen med en. Det tror jeg er ret normalt at opleve, men det betyder ikke, at det ikke sagtens kan blive godt igen.
Få snakket med ham om det
Mit bedste råd til dig er, at få snakket med ham om de ting, som du har skrevet til mig. For det lyder til, at der måske er nogle aftaler mellem jer, som ikke er helt klare. Så måske kan i prøve at snakke om, om han kunne huske at fortælle dig det, hvis han bliver længere i byen/til fest end han havde regnet med. Så behøver du ikke blive nervøs og skrive til ham, fordi du ikke ved hvor han er og om han er okay. Jeg er næsten helt sikker på, at din kæreste gerne vil have, at du har det godt. Og ikke har lyst til at såre dig eller gøre dig bange med vilje. Men lidt mere klare linjer, kunne måske gøre det nemmere for jer. Måske kan i også snakke om, hvor meget i hver især har brug for at i ses. Så kan i snakke om, hvad der kunne være et godt kompromis mellem jer.
Jeg synes ikke det lyder til, at det er dig, som er et problem i jeres forhold. Det lyder mere til, at i bare ikke helt har fået afklaret, hvad der er normalt i jeres forhold og hvor jeres grænser hver især går. Derfor tænker jeg også, at hvis i kunne få snakket om det, at så vil det også være nemmere for dig, at være i forholdet uden du behøver være nervøs for ham eller jeres forhold. Det kan være rigtigt svært, at snakke om sådan nogle ting med sin kæreste. Men du kan prøve at læse denne artikel om, at håndtere konflikter og måske denne her om at snakke om svære ting. Der står en masse gode råd til, hvordan man snakke om de her lidt svære ting på en måde, som er rar og ikke ender i bål og brænd.
Snak med dine veninder
Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogle af dine veninder om, hvordan du har det? Hvis du har nogle gode veninder, som du er tryg ved at snakke med, så kan det være rigtig rart. Når vi deler vores tanker og problemer med andre, så føles det også lidt som om, at vi fortynder dem. Og det kan være super rart at få andres støtte og perspektiv på tingene.
Nogle gange går man igennem svære perioder i ens kæresteforhold, hvor man måske ikke har helt samme forståelse for, hvad man forventer af hinanden. Så kan man godt blive ramt at en masse svære tanker og følelser på grund af det. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at få snakket om tingene med sin kæreste, så man forhåbentligt kan finde nogle rigtigt gode kompromisser sammen.
Jeg håber at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå super godt med jer.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper
