Hey

jeg er i tvivl om den her pige kan lide mig hun kigger tit på mig og skriver os tit til mig og svarer hurigt når man skriver og hun spørger os tit hvad jeg laver får noget tid siden snakket hun meget med en anden dreng men ikke mere nu er det mere mig hun snakker til er i tvivl om at hun kan lide mig

(17 år)


Hej!

På den ene side kan det føles rigtig spændende, at en anden måske er vild med en, men på den anden side kan det også være forvirrende og overvældende. For hvordan kan man egentlig være sikker på, at hun kan lide en?

Tegn på at hun er vild med dig 

Du skriver, at hende pigen tit kigger på dig. Du skriver også, at hun tit skriver til dig og svarer dig hurtigt. Og at hun før snakkede meget med en anden, men nu snakker mere med dig. Det tænker jeg umiddelbart peger i retning af, at hun godt kunne være lidt vild med dig. Det med at svare hurtigt og opsøge kontakt er i hvert fald nogle af de ting, som kan være tegn på, at den anden godt kan lide en. 

I vores artikel 15 tegn på, at han eller hun er vild med dig, står der endnu flere tegn, som kan være gode at holde øje med. Så den vil jeg helt klart anbefale dig at tjekke ud. For jeg tænker, at den måske kan være en god hjælp i forhold til, at gøre dig endnu skarpere på, om hun har et crush på dig. 

Kan du også lide hende? 

Jeg bliver også lidt nysgerrig på, om du mon også er vild med hende? 

Hvis du er, så vil jeg nemlig også lige give dig et ordsprog med på vejen. En klog person sagde en gang: Hvor intet vover, intet vinder. Og det dækker ret godt med kærligheden – nogle gange er man nødt til at tage en chance og springe ud i det for at finde ud af, om den anden også er vild med en. Så selvom det kan føles ret skræmmende, kan det nogle gange også være en god ide at hoppe ud i det, og snakke med den anden person om, de også er vild med en. 

Snak med dine venner om det 

Jeg tænker også, at det kunne være oplagt at snakke med dine venner om det. Måske er der nogle af dem, som også har lagt mærke til, at hun opsøger dig meget. Eller måske har de hørt noget fra hendes veninder. Uanset om de har eller ej, så kan det være rigtig rart at dele sine tanker med nogen tæt på en. Og der er venner tit ret gode.

Det kan være vildt forvirrende at finde ud af, om en anden er vild med en. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de allervarmeste tanker din vej! 

De bedste hilsner fra en Mindhelper