Jeg føler mig fanget i mit hjem

Jeg er super glad for, at du har skrevet herind, selvom du ikke er helt sikker på, hvad dit spørgsmål egentligt er. For det lyder til at være rigtigt hårdt at være dig, og det er så vigtigt ikke at gå med det alene, når der er noget, der er svært.

Du er ikke alene

Det lyder hammer-hårdt at være dig. For det kan være rigtigt hårdt at have en søskende, der er ramt af psykisk sygdom. Den psykiske sygdom kan nemlig hurtigt komme til at fylde rigtigt meget i hjemmet, og den kan tage rigtigt meget energi og overskud fra ens forældre. Derfor  kan man nemt stå tilbage og føle sig glemt og overset, fordi det er ens søskende, der får alt opmærksomheden, og det gør rigtigt ondt. 

For alle mennesker har brug for at føle sig set og hørt af sine forældre. Men du skal også vide, at du ikke er alene. Der er rigtigt mange andre børn og unge i Danmark, der også vokser op med psykisk sygdom i familien. Og selvom det måske altid vil være svært i perioder, så behøver du ikke gå med alle dine tanker og følelser omkring det alene, for der er hjælp at hente derude. Hvis du har lyst, så kan du også læse vores artikel om at vokse op med psykisk sygdom i familien. 

Snak med din mor om det

Jeg kan sagtens forstå, at du nogle gange kan få en følelse af, at din mor ikke værdsætter dig eller ikke elsker dig. For det lyder ikke som om, din mor hører eller ser dig, når du prøver at tale med hende om, hvad der sker i dit liv. Og når man prøver at tale med nogen, men ikke rigtigt får nogen reaktion igen, så kommer man for det meste til at føle sig rigtigt afvist. Og når man føler sig afvist af sine forældre, så kan man nemt blive ramt af tanken om, at det er fordi, de ikke elsker en. 

Men jeg tænker ikke, at det handler om, at din mor ikke elsker dig, at hun ikke altid ser dig. Jeg tænker, de handler om, at din mors liv er rigtigt fyldt. Og så bliver det svært for hende også at være der for dig på en ordentlig måde, selvom hun måske gerne ville. Men det ændrer ikke på, at det er hammer-hårdt for dig, at det er sådan derhjemme. For det gør bare rigtigt ondt, når man ikke føler sig elsket eller værdsat af sine forældre. 

Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon har snakket med din mor om, at du har det på den her måde? Hvis ikke så tænker jeg, at det kunne være en god idé at prøve at gøre det. For så ville I nemlig kunne få snakket om, hvad I kan gøre for, at du også føler, at der er plads til dig derhjemme. 

Jeg kan sagtens forstå, hvis du tænker, det lyder umuligt at gøre det, når dit problem er, at din mor ikke ser dig derhjemme. Men jeg tænker, at I måske kan prøve at aftale et tidspunkt, hvor I kan snakke sammen, hvor din mor har tid og overskud til at lytte til dig og snakke med dig. På den måde får I nemlig lavet et rum til, at I kan snakke med hinanden på en anden måde, end hvis du kommer hjem fra skole en eftermiddag og lige får fanget din mor på et tidspunkt, hvor hendes overskud allerede er helt i bund. 

Snak med nogle andre

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har nogle andre omkring dig end din mor, som du ville kunne snakke med om, hvordan du har det? Jeg ved godt, det ikke er helt det samme som at kunne snakke med din mor. Men når man lever med psykisk sygdom i familien, så kan det desværre ikke altid undgås, at det ind imellem kommer til at fylde rigtigt meget i familien. 

Derfor kan det være rigtigt rart at have nogle udenfor familien, som man kan snakke med. Både om de ting, der kan være svære derhjemme, men også bare om, hvad der generelt sker i ens liv. På den måde er man nemlig ikke helt alene med tingene, selvom der i perioder ikke er så meget overskud derhjemme til at lytte og hjælpe. Det er ikke så vigtigt præcis, hvem det er, du snakker med. Det skal bare være en person, som du er tryg ved, og som du forestiller dig ville være god til at lytte til dig. Det kunne for eksempel være en god ven, en lærer på din skole eller en helt tredje person.   

Kender du Sind?

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon kender til Sind? Det er en forening, der arbejder for at skabe forståelse for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Og de har en rådgivning, man kan tage fat i, hvis man er pårørende til nogen med en psykisk sygdom som eksempelvis skizofreni. De mennesker der sidder i rådgivningen ved en masse om, hvor svært det kan være at pårørende, og de skal nok gøre, hvad de kan for at hjælpe dig og lytte til dig. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. 

De vil altid lytte hos Headspace

Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen om, hvordan det er hjemme hos dig. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og der er intet, der er hverken for småt eller stort at snakke om hos Headspace. I Headspace kan du, ligesom hos Sind, være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Det er hammer-hårdt at vokse op i en familie, hvor der også er psykisk sygdom, der fylder. Men du behøver ikke at gå med alle tankerne og følelserne alene. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.