Hej Mindhelper
Jeg er en dreng på 14 år som lider af angst. Det hele startede 4 uger siden da jeg en dag lige pludselig fik et Panik anfald. Jeg var i gang med at se en video hvor der stod en advarsel for folk der lider af epilepsi. Lige efter at jeg så advarslen råbte jeg et panik skrig og gik ud til min mor og min far som var ude i altanen. Jeg kom ud og råbte ’’JEG TROR JEG HAR EPILEPSI’’ min mor sat mig ned og så begyndte det at blive værre. jeg kunne ikke trække vejret hele min krop blev følelsesløs. pludselig sat min mor mig ned på gulvet og gav mig cpr. Jeg troede jeg var ved at dø. Ambulancen kom over og de sagde det bare var angst. Jeg var meget lettet fordi mig og min familie troede at jeg var ved at dø. Senere den aften begyndte angsten igen, men nu havde jeg ondt i maven og havde ikke ligeså svært ved at trække vejret men stadig svært. Jeg var bange for at mit hjerte ville stoppe. Og i løbet af en ugen havde jeg været bange for så mange forskellige ting fx jeg var ved at gå blind fordi jeg så prikker og lys glimt og alle mulige mærkelige ting. Jeg troede også at jeg var ved at får en hjerne svulst osv. Men det værste var at de ting jeg frygtede før ville komme tilbage og jeg ville endnu mere bange end før. Nu er jeg blevet bange at jeg går blind og for epilepsi igen. Det er forfærdeligt for mig og min familie. Det føles lidt som om hver dag er min sidste og det er så trettende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
(Dreng, 14 år)
Hej Dreng på 14 år
Du går rundt og er rigtigt bange meget af tiden for tiden. Det lyder super hårdt. For angst er en super svær følelse. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er ikke farligt
Det lyder som om, du blev rigtigt forskrækket første gang, du oplevede et panikanfald. Det kan jeg sagtens forstå. For panikanfald er mega ubehagelige. Faktisk er de tit så ubehagelige, at det er helt normalt, at man kan blive så bange, at man tror, at man er ved at dø. Men selvom de er så ubehagelige, så er de heldigvis ikke farlige, og man kan ikke dø af angst. Det der sker, når man får et panikanfald er, at ens hjerne får lavet en falsk alarm. Så den tror, at der er noget, der er farligt, også selvom der slet ikke er det. Derfor sætter den gang i hele det system, der skal hjælpe en med at overleve, hvis man faktisk er i en farlig situation.
Når det system er slået til, så kommer man for eksempel til at trække vejret rigtigt hurtigt for, at der kan komme mere ilt ud til ens krop. Sådan så man er klar til at løbe, hvis man pludseligt er ved at blive kørt ned af en bil. Det er mega smart, når man faktisk er i en farlig situation, fordi det hjælper en med at komme ud af situationen. Men når det sker på et tidspunkt, hvor der ikke er fare på færde, så er det bare sindssygt ubehageligt. For så kan det nemlig komme til at føles som, at man ikke kan trække vejret. Men som jeg skrev, så er det heldigvis ikke noget, der er farligt. Og det er ikke noget, man kan dø af. Hvis du har lyst, så kan du læse vores artikler om panikanfald og angst. Jeg tænker, at der er en masse i dem, du kan genkende. Og det kan nogle gange være rigtigt rart at vide, at der også er andre med angst, der oplever nogle af de samme ting.
Snakker du stadig med dine forældre?
Det er super sejt, at du sagde det til dine forældre og fik hjælp af dem, da du mærkede panikanfaldet første gang. For det er nemlig ikke altid nemt at tage fat i sine forældre, når man mærker de svære følelser. Men panikanfald er ikke noget, som du skal klare alene. Og derfor er det så godt, at du tog fat i dine forældre, så de kunne hjælpe dig, mens angsten rasede i din krop. Men jeg tænker også på, om du mon snakker med dine forældre om, at du stadig går rundt og er rigtigt bange?
Hvis ikke du gør det, så synes jeg nemlig, at du skal gøre det. For du går rundt og er rigtigt bange for tiden. Og sådan nogle rigtigt bange tanker kan virkeligt bare komme til at fylde meget, hvis de får lov til at køre i ring oppe i ens hoved. Men hvis man snakker med nogen om det, så kommer de tit til at fylde lidt mindre, fordi man får lidt luft fra dem, når man sætter ord på dem.
Der er hjælp at hente
Jeg kommer også til at tænke på, om du og dine forældre mon ved, at der faktisk er hjælp at få, hvis man kæmper med angst? Jeg kan nemlig godt forstå, at det er rigtigt hårdt for både dig og din familie, at du går rundt og er så bange. For det må være super svært, at du hele tiden frygter, at i dag bliver din sidste dag. Og når man går rundt og er så bange, så kan man nogle gange have brug for lidt hjælp fra en professionel som for eksempel en psykolog til at få det godt igen.
Men det er heldigvis sådan, at der findes rigtigt gode muligheder for at få hjælp. Og rigtigt mange af dem, der har kæmpet med angst på et tidspunkt i deres liv, får det godt igen med den rigtige hjælp. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at spørge dine forældre, om I kan tage et smut forbi din læge og snakke med ham eller hende. Din læge kan nemlig hjælpe jer med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at klare angsten i nærheden af dig, så du kan få det godt igen.
Tag fat i Angsttelefonen
Du kan også altid tage fat i Angsttelefonen, hvis du har brug for at snakke med nogen om de ting, du oplever. Hos Angsttelefonen sidder der nemlig nogle super dygtige rådgivere klar til at snakke med dig som ved en masse om angst. Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge, som har angst og som går rundt og er rigtigt bange. Så de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Angsttelefonen, hvis du helst vil det.
Angst er super ubehageligt, og man bliver rigtigt forskrækket første gang, man oplever et panikanfald. Men selvom det er ubehageligt, så er det heldigvis ikke farligt, og der er hjælp at hente, så man kan få det godt igen. Derfor håber jeg, at der er noget i mit svar, som har hjulpet dig lidt.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
