Jeg har intet håb, og alt er blevet værre efter, jeg er startet i terapi

Hold da op du har meget at bokse med. Så jeg kan dælme godt forstå, at det er mega svært at være dig lige nu. Og jeg er bare kanon glad for, at du har skrevet herind til mig. Det er nemlig et tegn på, at du beder om hjælp. Og det er første skridt på vejen mod, at det kan blive bedre igen.

Det er ikke særligt pænt af ham
Jeg er virkeligt ked af at høre, at din ven ikke vil snakke med dig mere. Og at han faktisk har løjet over for dig. Det er ikke særligt pænt af ham. Og det må have gjort virkeligt ondt. Men jeg tænker, at der findes andre mennesker derude, som holder rigtigt meget af dig. Og som rigtigt gerne vil hjælpe dig og lytte til dig. Jeg forstår godt, at du kan blive bange for, om han har fortalt det videre. Men du må prøve at tro på, at han ikke har. Jeg forstår godt, hvis det er svært, når han har løjet overfor dig. Men de fleste mennesker kan godt finde ud af, at der er nogen ting, man ikke fortæller videre til andre. Heller ikke selvom man er blevet uvenner. Fordi de godt selv ved, at det ikke ville være særligt fedt, hvis der var nogen andre, der gik rundt og fortalte deres hemmeligheder til alle og enhver.  

Der er stadig håb
Det er helt forståeligt, at det føles, som om der ikke er noget håb mere. For angst og depression er virkeligt svære ting at kæmpe med. Og de kan nemt få en til at føle, at det hele er håbløst. Men du må prøve på at tro på, at det godt kan blive bedre. For du er startet i behandling med noget terapi. Og jeg forstår godt, at det kan føles, som om det hele er blevet meget værre, efter du startede. For det er rigtigt hårdt at starte i terapi og snakke om en masse ting, som er rigtigt svære. Men selvom det måske ikke er særligt rart lige nu, så hjælper det i det lange løb. Så jeg håber virkeligt, at du kan finde et lille håb indeni dig. For det kan blive bedre. Og jeg tror faktisk, at der er en lille del af dig, der tror på det. For der er en del af dig, der har skrevet herind og spurgt om hjælp. Og jeg tror, at den del af dig, har håb for, at det godt kan blive bedre. Og faktisk gerne vil have hjælp til at få det bedre igen. Fordi det bare gør hammerondt at være dig lige nu.

Du skal snakke med nogen
Du spørger, hvad du skal gøre? Og det du skal gøre, er at fortælle nogen de ting, som du har skrevet i dit brev til mig. Det er nemlig super vigtigt, at du ikke går rundt og føler, at du har fået det meget værre alene. Det er der nogen omkring dig, der skal vide. Så de ved, at du måske har brug for lidt mere hjælp og støtte end den, du får lige nu. Det bedste ville være at snakke med dine forældre, for det er dem, der er tættest på dig. Men hvis det ikke dur, kan du også snakke med en anden voksen i nærheden. Det vigtigste er bare, at du får det sagt til en voksen, der kan hjælpe dig.

Nogle gange er det nemmere at snakke med nogen, man ikke kender i første omgang. Men måske ved du ikke lige, hvem du så kan tage fat i? Så kan du kigge på den liste, jeg har lavet nedenunder.

Livslinien Selvmordstanker er ikke ualmindelige, når man har det så svært, som du har det. Det er et udtryk for, at du har rigtigt, rigtigt ondt indeni. Og at du bare gerne vil have det til at holde op. Og så kan døden komme til at virke som den eneste mulighed Det er helt forståeligt, for det er virkeligt ikke særligt rart at have det så skidt. Men der er andre muligheder end døden. For det kan godt blive bedre. Så hvis dine selvmordstanker kommer til at fylde alt for meget, skal du tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse kanon dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Rådgivere som ved, hvordan de kan hjælpe dig så samtalen bliver så rar som muligt. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så der er alle mulige virkeligt gode grunde til at tage fat i Livslinien, hvis selvmordstankerne bliver for meget.

Psykiatrisk skadestue
Hvis dine selvmordstanker på noget tidspunkt bliver så meget for meget, at du får lyst til at reagere på dem, skal du tage fat i psykiatrisk skadestue. De er kan nemlig hjælpe dig og passe på dig, hvis du har fået det så skidt, at du bare ikke kan se nogen anden udvej end selvmord. Fordi jeg ikke ved, hvor du er henne i landet, har jeg lavet en liste over landets forskellige psykiatriske skadestuer:

Headspace Headspace er altid et rigtigt godt sted at tage fat i, hvis man er ung og har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace sidder der nemlig også en masse søde frivllige rådgivere klar til at snakke med dig. Og de er vant til at snakke med unge om de ting, der bare gør rigtigt ondt. Du kan også være helt anonym i Headspace. Så dem synes jeg klart, du skal gå til, hvis du har brug for nogen at snakke med.

Jeg håber noget så inderligt, at mit svar har hjulpet dig. Og så håber jeg virkeligt, at du tager fat i psykiatrisk skadestue, hvis du får lyst til at gøre alvor af dine selvmordstanker. For det kan virkeligt godt blive bedre. Jeg ved godt, det er så svært at tro på, når man står midt i det. Men der er så mange, der har haft det rigtigt dårligt, som har fået det godt igen. Så selvom det ikke føles sådan, så er der håb.