Hej Mindhelper

Jeg har i sommerferien haft 3 formodede angst-anfald (efter mit første søgte jeg på symptomerne og nu er jeg ret sikker), og jeg er ret bange. Har snakket med en veninde som selv har døjet med angst, og nu vil hun både snakke med mine forældre og vores lærere, men det har jeg ikke lyst til, fordi jeg har prøvet at snakke med både mine forældre og mine lærere(hun har selv sagt det til hendes egne forældre uden lov). Og jeg er bare rigtig bange for min fremtid, fordi jeg lider også af præstationsangst, og 9. Klasse er Mit værested mareridt, men mine forældre siger f.eks. Der er ikke noget at være bange for, så slemt har du det vidst ikke, det hele er jo bare i dit hoved og behandler det som
Om det er et tys tys emne. Og det er virkelig hårdt, er så skide fortvivlet, og føler mig dom det mest fortabte menneske, der bare tæller dage til dommedag/skolestart, fordi der vender mine problemer for alvor tilbage. Under anfaldene, har Jeg bl.a brugt min veninde og en af mine gode drengevenner som hjælp, men jeg føler mig så forfærdelig påtrængende, når jeg sidder grædende og hiver efter vejret og med et bankede hjerte, og har brug for hjælp, ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil bare væk, og flygte fra fremtiden, og alle de forfærdelige ting der kommer til at ske. Jeg har de sidste dage haft super mange mareridt om mulige scenarier første skoledag, og i alle får jeg et voldsomt angstanfald og andre uhyggelige ting.

Kh mig

(Pige, 15 år)


Kære du

Angstanfald er drønubehagelige. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at det hele er mega hårdt for dig lige nu. Og jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet ind og delt dine tanker.

Bliv ved med at brug dine venner
Allerførst vil jeg bare lige sige, at det er virkeligt godt, at du har brugt dine venner, når du har fået et angstanfald. Det er nemlig super vigtigt, at man ikke går rundt helt alene, når man har det svært. Så det er virkeligt godt, at du bruger dine venner. Jeg kan godt forstå, at du kan komme til at føle dig påtrængende, men det er du bestemt ikke. Du har bare rigtigt meget brug for hjælp lige nu, fordi du har det virkeligt skidt. Og det er fuldstændigt menneskeligt. Så bliv endelig ved med at brug dine venner, når det er svært. Vi har nemlig alle sammen brug for hjælp og støtte, når vi har rigtigt meget at slås med.

Angstanfald er virkeligt ubehagelige
Det er virkeligt ikke særligt sjovt at have et angstanfald. Det er faktisk mega ubehageligt. Og jeg kan virkeligt godt forstå, at første skoledag kan komme til at føles som at tælle ned til dommedag for dig, når du også har en masse andre problemer at kæmpe med.  Men det lyder også lidt, som om de her angstanfald har sat gang i en masse katastrofetanker hos dig? Som for eksempel: “hvad nu, hvis jeg får et angstanfald henne i skolen?” Katastrofetanker er rigtigt ubehagelige. Men det er faktisk fuldstændigt normalt, at man oplever at få katastrofetanker, når man kæmper med angstanfald. Desværre er den slags tanker også bare tit med til at skabe en ond cirkel, hvor man bliver bange for angsten. Og så kan den frygt sætte gang i et nyt angstanfald.

Så et godt råd er at prøve at acceptere angsten. Du kunne for eksempel prøve at sige til dig selv: “der sker ikke noget ved, at jeg får et angstanfald i skolen. Det er rigtigt ubehageligt, men det er ikke farligt, og det går over igen.” Det er meget lettere sagt end gjort – det ved jeg godt. Men hvis man øver sig i at acceptere angsten og give den plads, kommer den tit til at fylde mindre. Netop fordi man så holder op med at være bange for den. Noget andet, du kan prøve, er vejrtrækningsøvelser. De er nemlig rigtigt tit hjælpsomme mod angst, fordi de hjælper med at få kroppen til at slappe af igen. Så hvis du har lyst til at prøve, kan du kigge på vores guide til to simple vejrtrækningsøvelser.

Snak med en voksen
Jeg kan virkeligt godt forstå, at det er svært for dig, at din veninde gerne vil snakke med din lærer og dine forældre. For det kan være rigtigt grænseoverskridende at skulle fortælle om, at man har det rigtigt svært. Fordi svære tanker og følelser ikke er noget, der bliver snakket så meget om. Men det er bare så vigtigt, at du får fortalt det her til en voksen. For du har det virkeligt bare hammersvært lige nu. Og at snakke om det er den eneste måde, du kan få hjælp på. Du skriver jo faktisk også i din besked, at du bare rigtigt gerne vil have hjælp. Og det kan jeg virkeligt godt forstå du gerne vil, for det er det første skridt på vej mod at få det bedre. Så det er faktisk rigtigt vigtigt, at du får snakket med en voksen om det.

Normalt ville jeg skrive, at du skulle snakke med dine forældre. Men det lyder, som om du har prøvet uden at have særligt meget held med det. Derfor tænker jeg på, om det måske er smartest at starte med at snakke med den lærer, din veninde gerne vil snakke med? Eller en anden lærer, hvis der er nogen, du er mere tryg ved at snakke med. Du kan jo eventuelt bruge din veninde som støtte, når du snakker med din lærer. Det hjælper nemlig rigtigt tit at have nogen med, man er tryg ved, når man skal fortælle om noget svært.

Tag fat i Headspace
Du kan også prøve at tage fat i Headspace. Det er nemlig et rigtigt oplagt sted at tage fat i, hvis man har det rigtigt svært og ikke lige ved, hvem man kan snakke med. Hos Headspace sidder der nemlig nogle rigtigt søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan fortælle dem om lige nøjagtigt det, der fylder mest for dig. Så du kunne jo for eksempel fortælle dem om dine angstanfald. De frivillige har snakket med rigtigt mange forskellige unge. Så de er vant til at snakke om alle mulige forskellige ting, der kan være rigtigt svære. Og så kan ud være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Derfor synes jeg, at du skulle prøve at tage fat i Headspace og høre, om ikke de har nogle gode råd, du kan bruge?

LivslinienDu skriver, at du bare gerne vil væk. Derfor vil jeg rigtigt gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er nemlig rigtigt vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis de her tanker om bare gerne at ville væk kommer til at fylde for meget. Eller hvis de måske udvikler sig til at ønske om at dø. Eller måske endda selvmordstanker. Det er helt normalt, at man kan få tanker om at have lyst til bare at ville væk fra det hele, når man har det svært. Men det er et tegn på, at det gør rigtigt ondt indeni. Derfor er det super vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis de her tanker om bare at ville væk fra det hele bliver for meget. De frivillige, der sidder klar til at snakke med dig, er super dygtige. Og de er vant til at snakke med folk, der har tanker om bare at ville væk. Samtidigt kan du være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Livslinien. 

Tag fat i din læge
Hvis dine angstanfald fortsætter, synes jeg, at du skal tage fat i din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe dig, når det gør rigtigt ondt indeni. Så det er en rigtigt god idé at tage en snak med sin læge, hvis man har haft det rigtigt svært længe. Så kan lægen nemlig hjælpe med at finde ud af, hvordan man bedst kan få det bedre.

Jeg håber virkeligt, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får noget hjælp, så du kan få det bedre. Så du ikke skal gå rundt og føle, at du er fuldstændigt fortabt. For det kan nemlig godt lade sig gøre at få det godt igen. 

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper