Tema: Identitet

Genert? Få vores 5-trins guide til, hvordan du kan udfordre din generthed

Vil du gerne være mindre genert? Det bedste, du kan gøre, er at udfordre dig selv. Jo mere du gør det, jo mere slipper genertheden sit greb i dig. Læs med og få råd til, hvordan du kommer i gang.
Sidst opdateret 11. september 2017

Lad os allerførst slå det fast med galvaniserede betonsøm: Det er helt okay – og helt normalt at blive genert. Men måske drømmer du om at skrue en anelse ned for genertheden.

Måske ville du ønske, at du havde lettere ved at række hånden op i timerne og sige din mening.

Eller at du havde mod til at tage kontakt til hende eller ham den søde fra parallelklassen.

Eller at du kunne slappe mere af, når du er sammen med mennesker, du ikke kender så godt.

at blive genert

Hvis ja, så har vi gode nyheder til dig. Generthed er nemlig ikke en ting, der én gang for alle blev skruet ind i din rygrad ved fødslen.

Tværtimod.

Der findes masser af ting, du kan gøre for at udfordre din generthed. Så du får lettere ved at tage kontakt til andre, lettere ved at sige din mening, lettere ved at slappe af i andres selskab.

Klar til at kaste dig ud i det? Så lad os komme igang.

5-trins guide til at udfordre din generthed

“Always do what you are afraid to do.” Ordene kommer fra en klog amerikaner. Det gælder også, hvis du vil være mindre genert. Giv dig selv et kærligt puf – udfordr din generthed. Gør det. Lige så stille oplever du, at den begynder at fylde mindre for dig.

  1. Lav en liste med 3 situationer, hvor du bliver genert
    Start med at tænke på, hvornår du bliver mest genert. Måske er det, når du skal fremlægge noget for klassen, når du skal tale med dit crush eller noget helt tredje.
     
    Skriv punkterne ned på en liste.
     
    generthed
  2. Find den (trods alt) letteste situation at udfordre dig selv
    Kig på listen og giv de forskellige situationer en karakter fra 0-10 alt efter hvor genert, du bliver. 0 betyder, at du slet ikke bliver genert i situationen. 10 betyder, at øverste etage kortslutter.
     
    Pluk så den situation, hvor du (trods alt) føler dig mindst genert. Det er her, du skal starte. De færreste springer ud fra 10-meter vippen første gang, de er i svømmehallen. På samme måde gælder det om, at du vælger den rigtige situation at udfordre dig selv i.
     
  3. Kast dig ud det. Udfordr din generthed
    Nu er det tid til action. Kast dig ud i det, der gør dig genert:
     
    – ræk hånden op i timen
    – sig et par ord til hende eller ham den søde fra parallelklassen
    – stil et spørgsmål til sidemanden ved onkel Harrys 70 års fødselsdag.
     
    Dit hjerte vil sikkert galopere derudad den første gang, men saml mod og gør det alligevel.
    at være genert 
  4. Spørg dig selv: Var det virkelig så slemt?
    Fedt, at du overvandt dig selv. Giv dig selv et stort klap på skulderen og stil nu dig selv spørgsmålet: Var det virkelig så slemt, som du frygtede?
     
    Måske kriblede det indeni. Måske fik du røde kinder. Måske stammede du en smule. Men du opdagede sikkert også, at det (trods alt) ikke var så slemt, som du havde frygtet.
     
  5. Fortsæt med at udfordre dig selv
    Nu har du besejret din generthed én gang – så kan du også gøre det igen. Og husk: al begyndelse er svær. De næste mange gange vil genertheden stadig krible i dig. Men jo flere gange du udfordrer dig selv, jo lettere bliver det for dig – og jo mere slipper genertheden sit greb om dig.
    slip af med generthed 

Hvorfor bokser nogle særligt med generthed?

Vi er alle forskellige – også når det gælder generthed. Nogle elsker at stå i rampelyset og give den gas. Andre er mere indadvendte og trives bedst i baggrunden. Og begge dele kan være lige godt.

Men hvorfor er vi så forskellige? For mange er generthed noget medfødt. Men generthed kan også skyldes, at du er blevet drillet eller mobbet. Dårlige oplevelser kan sidde i kroppen mange år efter og gøre dig usikker og genert.

Mange oplever, at deres generthed løjer af med alderen. Justin Timberlake fortæller eksempelvis, at han var vildt genert som barn. Han siger:

“I was very shy as a kid. But when I found out I could perform and have people’s attention, everything changed.”

Din generthed behøver altså ikke at følge dig hele livet. Lige nu er du i fuld gang med at forme din personlighed. Det er derfor helt naturligt, hvis du tænker meget på, hvad andre mener om dig. Med årene fylder det typisk mindre.

Hvornår bliver vi typisk generte?

Genert rammer i bestemte situationer. De færreste føler sig generte, når de går en tur i skoven alene. Genertheden kan komme listende i mange forskellige situationer. Men klassikere er, når du skal:

  • sige noget foran andre. Det kan fx være, når du rækker hånden op i timen eller når du skal fremlægge noget for klassen.
  • møde nye mennesker. Det kan fx være første dag i den nye skole eller på det nye fritidsjob.
  • på date. Man skal nærmest være støbt i stål for ikke at blive en smule usikker og genert inden en date.
når man bliver genert
Fælles for situationerne er, at du gerne vil gøre et godt indtryk på folk omkring dig. Og det er bare urovækkende. Særligt hvis du tvivler meget på dig selv og måske bokser med lavt selvværd.

 

Måske også interessant for dig:

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål