Tro på dig selv … Du kan klare alt … Just do it. Den slags floskler får du sikkert smidt i hovedet jævnligt. Og dét kan være rimeligt anstrengende, især hvis du ikke rigtigt synes, at tingene lykkes for tiden. Her får du et par gode tricks til at udfordre dig selv.

Er du træt af aldrig at komme i gang med det dér motion?
Over altid at være nervøs til præsentationer for klassen?
Eller kæmper du med angst for at fejle… eller fortæller dig selv, at dét og dét og dét duer du (heller) ikke til?

Al erfaring viser, at de største barrierer for forandringer som regel findes oppe i dit hoved. Lige dér … i præcis dét øjeblik, hvor du fortæller dig selv, at tingene alligevel aldrig lykkes. At det ikke kommer til at virke.

Måske er det simpelthen blevet din vane og din automatik at tænke sådan.

At stoppe dig selv.

At dømme dig selv.

Og … at undgå det du frygter.

Sådan behøver det ikke at være.

Al erfaring viser at de største barrierer for forandringer som regel findes oppe i dit hoved.

Måske fantaserer du allerede om, at tingene var anderledes. At du simpelthen bare holdt det der oplæg for klassen. Eller stod på ski. Eller inviterede ham eller hende i biografen eller på McDonalds.

Hold fast i den drøm. Gamle Walt Disney sagde engang “If you can dream it, you can do it”. Og ja, det lyder måske lidt amerikansk. Men den er altså god nok.

6 skridt til at forvandle din indre Gummi-Tarzan til brændt gummi

Nu skifter vi lige lidt gear. Drømme er forandringens vinger. De er uundværlige. Men før eller siden må du i arbejdstøjet og udfordre dig selv. Heldigvis er det noget, du kan træne. Og lur os, om du ikke opdager, at du kan meget mere, end du selv tror … også selvom du selvfølgelig vil møde modgang ind imellem.

Her er 6 gode skridt, du kan begynde med:

1. Find ud af, hvad du gerne vil kunne, lære eller blive bedre til

Hvad drømmer du om? Hvad vil du egentlig gerne opnå? At kunne fremlægge for klassen uden at få åndenød? At falde i snak med hende eller ham den lækre? At tage initiativ til at lave en aftale med en ven?

2. Læg mærke til, hvad du tænker

Tænker du tit “Det kan jeg ikke … Det tør jeg ikke … Det ender helt forfærdeligt”? Prøv at kigge nysgerrigt på dine tanker udefra. Uden at gå i clinch med dem eller bebrejde dig selv, at du nu igen tænker negativt. Bare iagttag, hvilke tanker der farer i gennem hovedet på dig, når du overvejer en udfordring. Accepter tankerne, også de negative. Lad dem være. Tjek også vores guide til mindfulness.

3. Nægt at ligge under for frygten

Nægt at ligge under for frygten

Når du viger uden om noget, giver du det mere magt. De negative forestillinger kommer til at fylde mere. Og de kommer let til at brede sig og få magt over dele af dit liv.

Og her er det måske ikke så vigtigt, hvis det udelukkende handler om, at du ikke tør springe Bungy Jump eller lade verdens største kvælerslange sno sig om halsen på dig. Du behøver jo ikke turde alt.

Problemerne bliver noget større, hvis du fx ikke tør køre i bus, flyve … eller aldrig siger noget i klassen, går til tandlægen eller vover dig tæt på gråspurve. Eller på piger eller drenge, du godt kan lide.

Så længe du undgår alle de ting, du frygter – også de vigtige! – lige så længe får forestillingerne frit spil. Så det er her, du skal beslutte dig for at tage tyren ved hornene.

4. Tag ét skridt ad gangen

Gør det igen og igen og igen

‘Du kan spise en elefant, du skal bare gøre det bid for bid’. Nogenlunde sådan lyder en talemåde. Og præcis sådan forholder det sig med nye udfordringer. Tag ét skridt ad gangen.

Måske er det for meget for dig at springe direkte ud en lang enetale foran hele klassen, måske skal du bare starte med at række hånden op i timen. Eller løbe hen til busstoppestedet i stedet for at prøve at gennemføre en maraton.

Vær tålmodig og tilgivende overfor dig selv hele vejen. Og husk at klappe dig selv på skulderen, hver gang du har taget et nyt lille skridt!

5. Gør det igen og igen og igen

Jo flere gange, du gør det, du frygter, desto mindre farligt bliver det. Fx har masser af mennesker gennem tiden været skræmt fra vid og sans ved tanken om at skulle tale foran andre. De modigste af dem begyndte så at øve sig på det og blev efterhånden bedre og følte sig mere trygge. Og til sidst nåede de til et punkt, hvor de enten faktisk blev ligeglade … eller kunne sige: “Jep, nu kommer alle de der negative tanker rullende … Og jeg ved jo godt, at de gør det, for jeg prøvet det tusinde gange før.”

Med andre ord: Dine negative tanker forsvinder måske aldrig helt. Men de får til gengæld heller ikke lov til at styre dig. Tværtimod lærer din hjerne stille og roligt, at udfordringerne ikke er farlige. At du overlever dem – og at du måske endda bliver fyldt af en følelse af succes og glæde bagefter.

6. Peptalk venligt, ligesom den glade bowlingtræner

Måden du taler til dig selv på – måden, du tænker på – har en kæmpe betydning for, hvor godt du ender med at klare dine udfordringer. Du bliver simpelthen en bedre bowlingspiller, fremlægger, racerkører eller guitarist, hvis du får at vide, at du er det. Og hvis du fortæller dig selv, at du er det … og bliver ved og ved og ved med at fortælle det til dig selv.

Ikke helt overbevist? Læs historien herunder om de to bowlinghold.

Historien om to bowlinghold, der blev snydt

Læn dig tilbage. Her får du historien om to bowlinghold. Det er nemlig også historien om betydningen af, hvordan du taler til dig selv. Om forskellen på fx hele tiden at sige: “Det tør jeg altså ikke, for jeg er lille, bange og dårlig” – eller alternativt: “Pyt. Det går nok. Nu prøver jeg bare.”

Nå. Men på de to bowlinghold vidste ingen af spillerne, at de var med i et eksperiment. Lige inden de skulle på banen, talte en træner en masse energi og optimisme ind i det ene hold. Det andet hold havde til gengæld trukket verdens tristeste træner, der talte dem helt ned under gulvbrædderne. Og så blev holdene ellers sluppet løs.

Holdet, der var blevet peppet op med opmuntrende ord, klarede sig – måske ikke så overraskende – supergodt. Hvorimod holdet, der var blevet rakket ned, klarede sig elendigt.

Historien om to bowlinghold, der blev snydt

I pausen byttede de to hold i eksperimentet så træner. Holdet, der i første halvleg havde spillet fantastisk og virkelig kørt med klatten, fik nu et kvarters målrettet nedrakning og kritik. Mens det andet hold fik en gevaldig peptalk fra den optimistiske træner.

Resultat: I anden halvleg spillede det første hold – det senest nedrakkede – piv ringe, mens det andet hold – det netop roste og løftede – pludselig brillierede.

Har du fået mod på at udfordre dig selv?

Tjek også artiklerne herunder: