Igennem mange år skar 19-årige Nanna flere gange dagligt i sig selv. Det gav hende en indre ro og en følelse af at kunne kontrollere det tankekaos, der var i hendes hoved. I dag er hun i behandling og har det bedre.

Som seksårig begyndte Nanna at få angstanfald. Hendes onkel var kort forinden død af kræft, og hendes mor har en nerveskade, der gør, at hun har kronisk ondt. Nanna udviklede en sygdomsangst og begyndte at få angstanfald. Hun kom i professionel behandling, men det hjalp ikke rigtig, så hun fandt efter en række år sin egen måde at håndtere sin angst på.

Angst, selvskade, ensom

”Som 13-årig begyndte jeg at skære i mig selv, når jeg havde et angstanfald. Så var det, som om jeg slappede mere af. Det gav mig en indre ro,” fortæller Nanna stille og fortsætter:

”Jeg kunne kontrollere min angst, fordi selvskaden fjernede fokus fra angsten. Hvis jeg bare skar i mig selv, kom angsten ikke. Selvskaden blev lidt min egen behandling, og det blev min måde at overleve på.”

Behandling

Nannas selvskade blev gradvist værre og værre gennem årene, indtil hun til sidst sad på badeværelset flere gange dagligt og skar i sine ben og arme. Hendes forældre havde ingen ide om, hvad der foregik – de troede, at hun havde det fint, fordi angsten var forsvundet.

I 9. klasse fik nogle af hendes veninder mistanke, fordi hun altid dækkede sin krop til, så ingen kunne se sårene. Veninderne gik til en lærer, som gik videre til Nannas forældre.

”Mine forældre blev kede af det og forskrækkede, da de fandt ud af det. Det var virkelig hårdt at se, hvor kede af det de blev. Jeg følte mig meget skyldig,” siger Nanna trist.

Da først Nannas forældre fandt ud af, at deres datter skar i sig selv, kom hun i behandling med det samme. Hun begyndte at se en psykolog en gang om ugen og kom i medicinsk behandling. Hun er stadig i både terapeutisk og medicinsk behandling.


”Det hjælper at snakke med min psykolog om, hvordan jeg har det. Så skal jeg ikke gå med det hele inde i mig selv.”

“Og så giver hun mig strategier til, hvordan jeg kan håndtere mine tanker og følelser på en mere sund måde,” fortæller Nanna.

Hesten hjælper

En af de ting, psykologen har anbefalet Nanna, er at skrive. Det har hun taget til sig.
”Det hjælper at skrive, fordi jeg får mine tanker og følelser ud uden at snakke med nogen om det. Jeg skriver ikke hver dag, men bare når jeg har brug for det,” smiler Nanna. Der er også andet, der hjælper Nanna til ikke at skære i sig selv.

”Min hest hjælper mig rigtig meget. Jeg har haft hest, siden jeg var lille, og det har altid hjulpet mig. Min hest er forstående, og den dømmer mig ikke. Jeg skal ikke tænke på, om jeg gør den ked af det ved at sige, hvordan jeg har det. Den er bare glad, når jeg er der,” siger Nanna.

Hesten hjælper rigtig meget

Nanna skærer stadig i sig selv, men det sker kun sjældent.

”Jeg har det stadig ikke godt, men jeg har det bedre. Og jeg har lyst til at få det endnu bedre. Jeg har et håb og en tro på, at jeg nok skal blive helt rask en dag. Jeg har allerede fået det meget bedre, så jeg tror på, at jeg kan blive helt rask en dag.”
Et bevis på, hvor langt hun er kommet, er, at hun ikke længere skjuler sine ar.

”Jeg besluttede at begynde at gå i T-shirt, fordi jeg ikke gad at svede i langærmede trøjer. Jeg vil kunne gå i det tøj, jeg har lyst til. Jeg vil ikke bruge resten af mit liv på at gemme mig. Jeg er ikke stolt af mine ar, men jeg vil heller ikke skamme mig over dem,” fortæller Nanna.


”Fortæl det til en voksen, du stoler på og er tryg ved. Bed om hjælp. Lad være med at tro, du selv kan kontrollere det, for det kan du ikke. Hvis du ikke beder om hjælp, bliver det bare værre, og det kan ende rigtig galt.”

NANNAS RÅD, HVIS DU SELVSKADER:


Interview: fakta om anonym deltager

Fakta om Nanna:

  • Nanna er anonym, men vi ved, hvem hun er.
  • Hun er 19 år og går på gymnasiet.
  • Hun har selvskadet gennem flere år.
  • Hun elsker at tegne, male og være sammen med sine dyr. Det hjælper hende med at udtrykke sine følelser og slappe af.



Læs også artiklerne Værd at vide om selvskade og Cutter du (eller din ven)? 5 steder du kan få hjælp