Hej
Jeg har døjet med en underlig kræsenhed siden jeg var lille det har gjordt at jeg har meget svært ved at spise nyt mad og for mig er næsten alt mad nyt mad. Jeg kigger bare på maden også beslutter min hjerne at det ikke kan spises det kan smage fint lugte fint og endelig ikke være problematisk på nogen måde men min hjerne fortæller mig bare alligevel jeg skal kaste det op fordi den mener det ikke er spiseligt. Det giver ekstrem meget angst når jeg skal spise hos andre eller med andre. For jeg gider ikke have de skal tage hensyn til mig. Kan heller ikke spise sammen med min familie eller foran dem derhjemme uden at jeg får det skidt. Når vi spiser ude kan jeg sagtens men aldrig derhjemme.
Jeg synes bare det er så underligt det hele og ved ikke lige hvad man gør i sådan en situation som den jeg er havnet i.
(18 år)
Kære dig
Det kan være rigtig svært, hvis ens hjerne siger til en, at man ikke skal spise det mad, som er foran en.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.
Det giver mening
Når man er rigtig kræsen, så kan det hurtigt være svært at spise ude eller hjemme hos andre.
Dem man spiser hjemme ved, ved måske ikke, at man er kræsen. Og de kan derfor have rigtig svært ved enten at forstå det, eller lave noget mad, som man kan spise.
Og det kan være rigtig ubehageligt.
For hvordan skal man sige til nogen, på en pæn måde, at man ikke kan lide det mad, som de serverer for en?
Derfor synes jeg også, at det giver rigtig god mening, at du nogle gange føler angst og ikke helt ved, hvad du skal gøre.
Hvad kan du gøre?
Det er helt normalt at være kræsen i perioder af sit liv. Nogle vokser fra det. Og andre er det hele livet.
Det kan der være mange grunde til.
Men hvis det er noget der bliver ved, i sådan en grad, at man ikke kan spise noget og hele tiden skal kaste op, så er det en god ide at tage et smut forbi lægen.
Læger ved nemlig rigtig meget om, hvordan kroppen fungerer. Derfor kan de også hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget I kan gøre, for at det bliver nemmere for dig.
Hvordan kommer man til lægen?
Hvis du ikke helt ved, hvordan du kommer til lægen, så kan jeg anbefale dig at læse vores artikel: Alt du skal vide om at gå til lægen.
Her kan du læse svarene til de typiske spørgsmål om at gå til lægen, når man har det svært med noget.
Hvad skal man sige?
“Men hvad skal man så sige til lægen?”, Tænker du måske?
Faktisk så synes jeg, at det brev du har skrevet til os, beskriver det rigtig fint.
Så hvis du ikke helt ved, hvordan du skal forklare din situation til lægen, så kan du altid vise dem det.
Ellers så er der ikke andet for end at beskrive, hvordan du har det med mad så godt som muligt. De fleste læger er rigtig søde. Så de vil ofte gøre alt, hvad de kan for at finde ud af, om du skal have noget hjælp.
Snakker du med nogen om det?
Nogle gange kan svære tanker eller ubehagelige situationer påvirke vores appetit, og det mad vi har lyst til at spise.
Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du får talt med nogen om, hvordan du har det? Det kan både være i forhold til din situation med mad, men også i forhold til hvordan du har det generelt?
Hvis du ikke har det, så synes jeg, det kunne være en rigtig god ide.
Det kan være dine forældre, en god ven eller en helt tredje. Det vigtigste er bare, at det er en, som du stoler på, og føler dig tryg ved.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal gribe samtalen an, så kan jeg varmt anbefale dig vores artikel: Sådan snakker du med din ven om svære ting og Sådan snakker du med dine forældre om svære ting.
De ved meget om spisevaner
Hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen, som ved rigtig meget om spisevaner, kræsenhed og svære situationer med mad, så kan jeg varmt anbefale dig Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.
Her ved de rigtig meget om, hvorfor ens hjerne prøver at stoppe en fra at spise eller giver en lyst til at kaste op, når man skal spise.
Hvis du ringer, skriver eller chatter med dem, møder du nogle super søde og dygtige rådgivere, som er vant til at snakke med andre, som har det ligesom dig.
Det er gratis, og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.
Det kan være rigtig svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man får det skidt, hver gang man skal spise. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit brev til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej.
De bedste hilsner fra en Mindhelper