Hej alle

Jeg var engang en del af en dejlig vennegruppe fra folkeskolen, men som ikke er det samme mere. Jeg har allerede mistet kontakten til den ene, og frygter at miste den anden også.
Jeg har valgt at cutte kontakten til min folkeskole veninde, da jeg ikke længere følte mig tryg i hendes selvskab.
Mig og hende har kendt hinanden lige siden folkeskolen og var i samme vennegruppe med vores bedste ven. Men som voksenlivet og uddannelse pressede på, så mistede jeg fuldstændig kontakten til den hende den ene i gruppen. Hun gav mig den kolde skulder hver gang jeg havde inviteret hende på besøg.På nogle punkter kom det ikke bag på mig at det ikke ville holde.Selv i folkeskolen var hun ikke den mest loyale, hun løg ofte overfor os andre i gruppen. Løgnene blev lige pludselig mere markante som blev til løgne om politianmelde, løgn om at blive muslim, løgn om at blive smidt ud af sin uddannelse, til hash. Jeg kunne ikke genkende hende længere, og jeg blev faktisk utryg ved hendes selvskab til sidst.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro mere, og kunne ikke klare tanken om hele tiden at være usikker på hvad der var sandt.
Jeg forsøgte derefter op til flere gange at tage kontakt til hende, både i folkeskolen og efter, og sige til hende at jeg var ked af over den mistillid vores venskab var endt ud i. Men igen fik jeg den kolde skulder.Jeg har derefter vurderet, at hun ikke gad vores venskab længere.Til sidst fik jeg nok, og jeg har ikke haft kontakt til hende i et år nu.
Udover jeg har mistet den ene, frygter jeg at jeg er på vej til at miste den anden også.
Det sker på baggrund af at jeg i øjeblikket er endt ud i en depression og har absolut intet støtte fået fra den anden. Jeg begynder virkelig at tvivle på vores venskab, om det virkelig er det værd. NU TIL DILEMMAET:Jeg har ikke haft kontakt til min veninde i et år nu, og i mellemtiden har min bedste ven ses med hende, hvilke selvfølgelig er helt i orden.
MEN! Nu skal jeg ses med min bedste ven, som jeg imellem tiden også er bange for at miste, men han vil have at vi alle tre skal mødes.
Men jeg har ikke lyst til at ses alle igen, for det bare ikke det samme mere. Skal jeg sige ja, til at ses alle tre, og forsøge en sidste gang at rede vores venskab, eller sige stop en gang for alle?
Tak på forhånd.

(Pige, 20 år)


Hej Pige på 20 år

Det kan være super svært, når man er ved at glide fra sine venner. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.  

Lav en liste

Det er en super svær situation, du står i. Og derfor kan jeg også godt forstå, du bliver lidt i tvivl om, hvad du skal gøre. For på den ene side lyder det som om, du egentligt gerne vil din bedste ven, også selvom du ind imellem tvivler på jeres venskab. Men på den anden side har du ikke ret meget lyst til, at jeres gamle veninde skal med, når I skal ses. Det kan jeg sagtens forstå. For det lyder som om, du gjorde ret meget for at redde jeres venskab, men ikke rigtigt oplevede, at din veninde var særligt interesseret i at redde det. Derfor giver det også rigtigt god mening, at du ikke synes, at det er det samme at være sammen alle tre mere. 

Jeg kan ikke svare dig på, hvad du skal gøre. For det er kun dig selv, der kan mærke, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Men du kan eventuelt prøve at lave en liste over fordele og ulemper ved at mødes med dem begge to, som du skriver ned på et stykke papir, din telefon eller din computer. Det mega smarte ved sådan nogle lister er nemlig, at man har det hele foran sig sort på hvidt. Og så kan det nogle gange blive lidt nemmere at se, hvad der egentligt fylder mest. Du skal dog vide, at det er helt okay at sige nej til at mødes alle tre, hvis du kommer frem til, at du ikke har lyst til det. For det er helt okay at respektere sig selv og sige nej tak, hvis du kan mærke, at det bare overhovedet ikke er noget, der vil komme noget godt ud af for dig.  

Har du fortalt din ven, at du har brug for hans støtte? 

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din ven om, at du har brug for støtte for tiden, fordi du har en depression? Hvis ikke du har det, så synes jeg, at du skal prøve at gøre det. Når man har det rigtigt svært for eksempel fordi, man har en depression, så kan man nogle gange godt komme til at føle, at det burde være åbenlyst for folk omkring en, at man har brug for deres hjælp og støtte. Men svære tanker og følelser er noget, som man har inde i sig selv, og derfor er det heller ikke altid, at andre kan se, hvor svært man har det. Så det er heller ikke sikkert, at din ven ved, at du har ekstra meget brug for personen lige nu, hvis du ikke har fortalt det. 

Men jeg tænker, at hvis din ven ved det, så vil personen sikkert rigtigt gerne hjælpe og støtte så godt, som vedkommende kan. For de fleste mennesker vil faktisk gerne hjælpe, når bare de ved, hvad man har brug for og, at man har brug for hjælpen. Samtidigt tænker jeg dog også, at det nogle gange kan være rigtigt hårdt at være ven til en, der har en depression. For som ven bliver man jo også bekymret og ked af at se en person, man holder af have det svært. Så det er også vigtigt, at du respekterer det, hvis din ven også har brug for at passe på sig selv ind imellem. Og derfor måske ikke kan være der helt for meget for dig, som du måske godt kunne ønske dig.    

Har du nogle andre, du kan snakke med? 

Er der mon nogle andre end din ven tæt på dig, som du kan snakke med om din depression og søge støtte hos, når det bliver svært? For en depression er alt for svært til, at du skal kæmpe med det helt alene. Så når nu din ven ikke er der for dig helt så meget, som du godt kunne tænke dig, så kunne det måske være en god idé at se dig om efter nogen andre, der kan støtte dig. 

Det kunne for eksempel være dine forældre. De fleste forældre vil nemlig rigtigt gerne hjælpe, hvis man har det svært, fordi de holder af en og vil en det bedste. Men det kan også være nogle andre venner, hvis det er rart for dig også at snakke med nogen, der er din egen alder. Eller det kan være en helt tredje person, som du er tryg ved. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du ikke går alene med din depression.  

Får du hjælp til depressionen? 

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon får noget hjælp til din depression? For der er nemlig rigtigt gode muligheder for, at man godt kan få det godt igen, også selvom man har fået en depression. Og faktisk så får langt de fleste, der har haft en depression det godt igen med den rigtige hjælp. Derfor synes jeg også, at du skal snakke med din læge, hvis ikke du får hjælp til din depression. For din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til din depression henne tæt på dig. 

Tag fat i Headspace 

Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for at snakke med nogen og få lidt støtte, mens du har det svært. Hos Headspace sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og de er der for at lytte til dig og hjælpe dig så godt, som de overhovedet kan. Derfor kan du også snakke med de frivillige rådgivere om lige præcis det, du har allermest brug for at få snakket om. For det er dig, der bedst ved, hvad du har mest brug for at få snakket om. Samtidigt kan du være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du finder ud af det med din ven, så du ikke mister ham også. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper