Hej Mindhelper

Min bedste ven er indlagt i ungepsykiatrien og har hoppet lidt frem og tilbage mellem intensiv og ”normal”. Hun har været indlagt i et par måneder nu, og jeg har virkelig prøvet selv at holde humøret oppe imens. Hun har depression, selvmordstanker, selvskade m.m. og hun får hjælp, så jeg kan ikke gøre andet end at stå og se til. Det er frustrerende. Jeg prøver at række ud til hende med jævne mellemrum, men jeg har heller ikke lyst til at hun føler at jeg ”kvæler” hende. Jeg har aldrig selv været indlagt (eller været til psykolog), selvom jeg nok havde brug for det engang (det er en anden historie). så jeg ved jo ikke hvordan det er. Her til aften blev hun igen rykket over på intensiv, og jeg er så bekymret for hende. Jeg havde tidliger i dag skrevet og spurgt om hun havde lyst til at snakke, hun spurgte om jeg havde lyst til at skrive, så vi skrev længe sammen, hvilket var rigtig godt.
Hun er ikke god til selv at sige hvordan hun rigtigt har det mentalt overfor mig, fordi hun ikke vil bekymre mig og hun er bange for at det trigger noget for mig. Men jeg ville ønske hun ville snakke med mig selv når jeg bekymre mig. Er også bange for at miste hende til selvmord…

(16 år)

Kære Du

Det lyder som en rigtig svær situation, du er i lige nu, hvor din ven er indlagt. Derfor er jeg også mega glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om dine bekymringer. For dem skal du ikke gå med alene.

Din bekymring giver mening

Du skriver, at din bedste ven har depression, selvmordstanker, og at hun selvskader. Det er nogle hammersvære ting at kæmpe med. Og jeg kan godt forstå, at du kan komme til at bekymre dig for hende. For når en man holder af har det svært, vil man som regel rigtig gerne hjælpe, og sørge for, at de får det godt igen. Men det er ikke altid så lige til. Og man kan måske både blive frustreret over, at ens veninde bliver ved med at have det skidt. Og man kan også komme til at føle sig lidt hjælpeløs – for hvad skal man som veninde gøre?

Når jeg læser dit brev, synes jeg, det lyder til, at du er en rigtig sød og omsorgsfuld ven. Og din bekymring er helt naturlig. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er dit ansvar at sørge for, at din ven får det bedre. For det er et alt for stort ansvar, at have liggende på ens skuldre. Men derfor er jeg også glad for at høre at din ven får hjælp, og er et sted, hvor der er nogle professionelle, som sørger for hende. 

Tal med hende

Du skriver også, at du prøver at række ud efter din ven, for at tale med hende. Men at du også kan være bange for, at komme til at presse hende. Jeg kan selvfølgelig ikke vide præcis, hvordan din ven har det. Men de fleste bliver glade for, at deres ven viser dem interesse og rækker ud. 

Noget du måske kan tænke over er, hvad dig og din ven taler om, når i snakker sammen? Man kan nemlig godt komme til at falde ind i kun at tale om tunge ting, når ens ven har det svært. Men det kan både tage pusten for en selv og ens ven, hvis man hele tiden skal tale om svære ting. Derfor kan det også sommetider være godt at tale om andre ting. For på den måde giver man sig selv lov til, bare at være gode venner, og hygge sig med at tale sammen. Og det kan tit være ret rart. Giver det mening?

Husk dig selv

Når ens ven har det svært, kan man let glemme sig selv. For måske går de fleste af ens tanker på, hvordan hun har det. Men for at kunne være der for en anden, skal man også selv have det godt.

Så husk også at lave nogle ting, som gør dig glad. Måske kan du bruge lidt ekstra tid på noget du godt kan lide? Eller lave noget med en veninde eller din familie, som er hyggeligt?

En anden måde at passe på sig selv på er ved at tale med andre om, hvordan man har det. Så har du mon en forældre, en god veninde, eller en helt tredje, som du kan tale med?

Psykinfo

Hvis du har brug for at tale med nogen ude fra, så kan jeg også anbefale dig Psykinfo. Hos Psykinfo kan man ringe ind og få en snak, hvis man selv, eller en man kender, kæmper med psykisk sygdom. Rådgiverne hos Psykinfo er rigtig søde og dygtige, og de ved en masse om hvad det vil sige, at være pårørende. Du kan finde din regionale Psykinfo nedenunder:

Headspace

Jeg vil til sidst også lige tippe dig om Headspace. Hos Headspace kan man få samtaler med en af deres frivillige. Samtalerne kan handle om lige netop det, som er vigtigt for dig – så det kan altså både være, hvordan det går med din ven, men også hvis du selv går og bøvler med nogle ting selv. Der ligger Headspacecentre i de fleste større byer. Så måske er der også et tæt på dig?

Det er rigtig hårdt at være veninde til en, som har det svært. Og bekymringerne kan komme til at fylde meget. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, du kan bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej og håber, at du får talt med nogen, om dine tanker.

De bedste hilsner fra en Mindhelper