Hej.
Jeg har haft et par ting som sidder på hjernen konstant:
1. Jeg har været ret trist og haft næsten alle symptomer på depression (jeg har fået talt med mine forældre, de ved godt t jeg har (nogle gange) selvmordstanker). Jeg ville bare vide at hvis nu lægen siger at jeg faktisk HAR depression, hvad sker der så under behandlingen?
2. Jeg har det ret fysisk dårligt tit (mavesmerter (ikke menstruations smerter), og jeg kan ik sige det til mine forældre hver dag! Fordi jeg har virkelig ondt hver eneste dag. Jeg spiser meget usundt fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at spise sundt eller dyrke sport?! Jeg har en sød og verdens bedste hund, men jeg kan ikke tage mig sammen til at gå tur med den. Jeg skammer mig over mig selv og er skuffet.
Jeg har konstant dårligt selvværd. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. For jeg tror ikke at lægen kan hjælpe?
3. Jeg kan bare aldrig sove om aftenen- Min mor eller far tager min telefon om aftenen og jeg lægger bare og stirrer. I lang tid. Jeg er også begyndt at glemme ting og fjoller mere i timerne end normalt. Jeg har en veninde som selv tror at vi er bedste veninder men jeg føler faktisk ikke det samme…. Jeg vil gerne være hendes ven men hun kan blive SÅ anstrengende og hun skal altiid bestemme alting. Hun er bare skredet fra mig til en fest vi havde aftalt at være sammen til. Og så er der en anden veninde som presser på og konstant følger efter mig (hvilket de begge gør). Jeg føler mig mast 24/7, og kan ikke sige jeg har brug for at være alene uden at de tror jeg hader dem!? Og når jeg leger med den ene kan den anden pludselig finde på at tale til mig (mens den ene TYDELIGT kan høre det) og sige, Ej (mit navn) det var så hyggeligt da VI gemte os her, og kan du huske da VI…..blabla bla og sådan blir hun ved!? Jeg bliver mast og føler ikke jeg kan tale med dem om mine problemer. Jeg har tidligere været “pschykolog” for dem, og nu når jeg prøver at tale med dem, så sætter de samtalen over på dem selv!! Jeg kan ikke klare det mere. Jeg kan vælge mellem to skoler jeg kan flytte til: den ene der kommer den ene af mine venider til at gåog på den anden går der allerede en gammel venide (som er yderst voldelig). Jeg kan ikke træffe beslutninger mere. Jeg har bare brug for at komme væk fra det hele i LANG tid. Nogle uger. Mine forældre ville aldrig tillade det? Hvad gør jeg?
Hilsen den vildt forvirrede pige.
(Pige, 13 år)
Kære du
Det lyder som om, du har en del ting i tankerne lige nu. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er super sejt
Jeg vil lige starte med at give dig lidt ros. For det er super sejt, at du faktisk allerede har fået fortalt dine forældre, at du går rundt og er så trist, at du har mange af tegnene på depression. Og at du faktisk også har selvmordstanker nogle gange. For det er bestemt ikke nemt at skulle fortælle andre om, at man har det svært. Men det er så vigtigt at gøre det, for man skal ikke gå med de svære ting alene. Det er vi mennesker nemlig slet ikke bygget til. Så det er bare så godt, at du har fået snakket med dine forældre. Og du skal endelig bare blive ved med at række ud og snakke med dem, når du har brug for det. For det er en kæmpe hjælp for dig på vej mod at få det bedre, at du har nogen at snakke med.
Hvad sker der, hvis nu du har depression
Jeg tænker, at jeg lige så godt kan starte mit svar ved det første, du går og tænker over. For jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt rart ikke rigtigt at vide, hvad der sker, hvis nu lægen sige, at du har en depression. Det er desværre lidt svært at svare helt præcist på, hvad der kommer ske. For det er lidt forskelligt, hvad der sker, hvis ens læge nu finder frem til, at man har en depression.
Som regel snakker man sammen med sin læge om, hvad der ville være bedst for en i forhold til at få det bedre. Det kan for eksempel være, at man finder ud af, at det ville være bedst at blive henvist til en psykolog. Men det kan også være, at man har brug for at blive henvist til en psykiater. Og helt andre gange bliver man måske henvist til nogle tilbud, der hvor man bor, der er lavet til at behandle depression, hvis der findes nogen.
Det er også lidt forskelligt, hvordan man behandler depression. Men det er næsten altid gennem samtaleterapi. Så man snakker med ens behandler om, hvorfor man har det, som man har det. Og så hjælper ens behandler en med at finde frem til, hvad man mon kan gøre for at få det bedre. Det kunne for eksempel være ved at hjælpe en med at få et bedre selvværd. Det er nemlig rigtigt, at din læge nok ikke kan hjælpe dig med det. Men det kan en behandler som en psykolog for eksempel. For det er blandt andet noget af det psykologer er rigtigt gode til. Men man kan faktisk også arbejde lidt med det selv, hvis man har lavt selvværd. Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse den artikel, jeg har linket til.
Kroppen og hovedet er ikke adskilt
Det lyder super ubehageligt, at du går rundt og har rigtigt ondt i maven. Nogle gange hvis man går rundt og er rigtigt ked af det, kan det godt sætte sig i kroppen som for eksempel ondt i maven. Vores krop og vores hoved er nemlig ikke adskilt, og de påvirker hinanden. Så når vi har ondt i maven, bliver vi dårligt tilpas. Men hvis vi er kede af det, kan det også godt vise sig som ondt i maven. Men det kan også være, at der er noget mere fysisk galt. Så det er vigtigt, at du fortæller din læge, at du har så ondt i maven. Så du kan blive undersøgt. Hvis der er noget fysisk galt, er det jo vigtigt, at det bliver opdaget, så det kan blive behandlet.
Det kræver energi
Du skriver, at det er virkeligt svært for dig at spise sundt og dyrke sport. Ligesom du også er blevet mere glemsom på det sidste. Og det er faktisk fuldstændigt normalt, når man går rundt og er rigtigt trist. Man bruger nemlig super meget energi på at gå rundt og være rigtigt ked af det. Så den energi man lige pludseligt bruger på at gå rundt at være ked af det, bliver taget fra alle de andre ting, man plejede at kunne. Som for eksempel at dyrke sport, huske godt eller leve sundt.
Jeg kan godt forstå, at det ikke er særligt sjovt at have det sådan. Men prøv at lade være med at være for hård ved dig selv over, at du har det sådan. For det handler ikke om, at du bare skal tage dig sammen og komme i gang. Det handler om, at dit hoved bruger energi på alt muligt andet lige nu, der gør, at det faktisk er rigtigt meget sværere for dig, end det plejer at være. Så det handler om, at du skal have hjælp til at få det bedre, så du kan få energien tilbage.
Men når man er super trist, er det faktisk rigtigt godt at komme ud at gå. Så det kunne jo være, at du kunne bruge din hund som motivation til at komme lidt ud. For jeg kan godt forstå, du er træt af, at du ikke kan komme ud at gå med din søde hund. Det behøver ikke være nogen lang gåtur på to timer til at starte med. Hvis det er fem minutter, der er overskueligt for dig i starten, så start med at sig til dig selv, at du skal gå en tur med din hund på 5 minutter. Du kan eventuelt lave et fast tidspunkt på dagen, hvor du skal gøre det.
Det hjælper nemlig rigtigt tit at have lidt struktur i hverdagen, når man er rigtigt trist. Man kan nemlig spare lidt energi på, at man ved lige præcis, hvad der skal ske i løbet af dagen. For så skal man ikke gå og tænke over det også. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om, hvordan du kan få lavet en plan for din dag, kan du klikke på den artikel, jeg har linket til. Hvis det er svært for dig at gøre alene, er det jo ikke forbudt at bede nogen om hjælp. Det kunne for eksempel være dine forældre. Og igen – prøv at lade være med at bliv for hård ved dig selv, hvis det ikke lige lykkedes altid. For det ER svært, når man gå rundt og er rigtigt trist.
Søvnproblemer er trælse – men normale
Det er dødtræls, når man ligger i sin seng og vender og drejer sig uden at kunne falde i søvn. Men det er faktisk helt normalt at slås med søvnproblemer. Det er der rigtigt mange, der gør. Og det er endnu mere normalt, at det kan påvirke ens søvn, at man går rundt og er rigtigt trist. Det er helt vildt upraktisk, for det hjælper ikke ligefrem på tristheden, at man også går rundt og føler sig træt, fordi man ikke får sovet ordentligt. Så jeg kan godt forstå, at det er noget, du går og tænker over. Vi har en artikel med gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man har svært ved at falde i søvn. Den synes jeg, at du skal prøve at læse. Det kan jo være, at der er nogle tips i den, du ikke har prøvet. Og som kan hjælpe dig.
Snak med dine veninder
Det er helt normalt, at man nogen gange kan komme lidt på tværs med sine veninder. Det er faktisk svært at undgå, når man er meget sammen. Men det er rigtigt træls, når det sker, og man kommer til at føle sig mast i det. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre, er at snakke med dine to veninder om de ting, du har skrevet i dit brev. Det er nemlig den eneste måde, I kan få det løst på. For hvis ikke dine veninder ved, at de gør noget, der faktisk ikke er rart for dig, så kan de jo ikke vide det. Og så er det svært at ændre på det. Du kan finde noget inspiration til, hvordan du kan snakke med dine veninder om konflikter i den artikel, jeg har linket til.
Jeg tænker også på, hvordan du mon fortæller dine veninder, at du gerne vil være alene? For hvis du for eksempel bare siger: “vil I ikke gå nu – jeg vil gerne være alene,” så kan det faktisk være svært for dine veninder at vide, hvorfor du gerne vil alene. Og så er det, at de måske kan blive bange for, at du er blevet sur på dem. Så næste gang du fortæller dem, at du gerne vil være alene, kan du for eksempel prøve at sige: “jeg er rigtigt træt i hovedet lige nu, så det ville være rigtigt rart, jeg lige kunne få fem minutter alene. Det er ikke noget, der har noget med jer at gøre.” Så kan det være, at det bliver lidt nemmere for dem at forstå det.
Lav en liste
Det kan være super svært at skulle tage en beslutning om skoleskift. Og det kan være endnu mere uoverskueligt at skulle tænke alle tingene igennem, når man også er super trist. Derfor kan det være en super god idé at lave en liste med fordele og ulemper ved de to skoler. Det kan for eksempel være på et stykke på papir eller på din computer. På den måde har du nemlig det hele lige foran dig. Og så bliver det måske nemmere for dig at finde ud af, hvor fordelene og ulemperne fylder mest.
Men jeg synes også, at det er en super god idé at snakke med nogen, der kan hjælpe dig med at tage beslutningen. Det kunne for eksempel være dine forældre. Men det kan også være en lærer på den skole, du går på nu, hvis du helst vil det. Det er nemlig altid en rigtigt god idé at snakke med nogen om det, når man skal tage en lidt svær beslutning. Så kan de nemlig komme med deres tanker. Og de har måske tænkt over nogle fordele og nogle ulemper ved de to skoler, som du ikke selv lige havde tænkt over.
Husk at Livslinien er der
Du skriver, at du indimellem har selvmordstanker. Det er super flot, at du har fået fortalt det til dine forældre, som jeg skrev i starten. For det kan faktisk være rigtigt svært. Men det er bare så vigtigt at snakke med nogen om det, hvis man har selvmordstanker. Hvis nu selvmordstankerne kommer til at fylde for meget for dig på et tidspunkt, hvor du ikke lige kan få fat i dine forældre, kan du altid tage fat i Livslinien. Derinde sidder der nemlig nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om dine selvmordstanker. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge med selvmordstanker. Og du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.
Det blev et lidt langt svar, du fik tilbage fra mig. Men jeg håber, at jeg har været omkring de ting, du havde brug for at få svar på. Og jeg håber, at der var nogen af de ting, jeg har skrevet i mit svar, der har hjulpet dig. Jeg ønsker dig i hvert fald alt mulig held og lykke fremover. Og så håber jeg, at du vil blive ved med at række ud efter hjælpen, når du har brug for den. For det er det allervigtigste skridt på vej mod at få det bedre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper