Hver eneste dag føler jeg, at sammenbruddet ligger og ulmer, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har ingen venner, men dog en sød kæreste, som jeg desværre lægger alt for mange af disse tanker over på, hvilket jeg ikke kan være bekendt. Jeg føler det ville være bedre, hvis jeg slet ikke var født.

Hej Mindhelper

Jeg er en 18-årig pige, som er fortvivlet over mig selv, mine tanker og fremtiden. Jeg er ofte enten trist eller følelsesløs, og jeg kan ikke rigtig overskue livet mere. Hver eneste dag føler jeg, at sammenbruddet ligger og ulmer, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har ingen venner, men dog en sød kæreste, som jeg desværre lægger alt for mange af disse tanker over på, hvilket jeg ikke kan være bekendt. Jeg føler det ville være bedre, hvis jeg slet ikke var født. Nogle gange overvejer jeg selvmord, men jeg kan ikke udholde tanken om, at gøre min mor og kæreste kede af det – eller i værste tilfælde depressive. Jeg ved, at de højst sandsynlig vil bebrejde dem selv, og denne tanke er ubærlig. Det er ikke deres skyld, at jeg har det, som jeg har det. Men på den anden side tænker jeg, at de vil være bedre stillet, da jeg trækker dem ned. Min mor har fx sagt, at ”det gør ondt” at se mig have det så dårligt, og min kæreste har udtalt, at han ikke kan holde til den håbløshed jeg udviser. I min klasse på gymnasiet har jeg ikke andre at snakke med min kæreste, hvilket er hårdt, og min motivation for undervisningen er dalet drastisk, da fremtiden alligevel føles mere og mere meningsløs. Jeg har som sagt ingen venner, og desuden heller ingen interesser eller hobbyer. Intet i mit liv føles godt, ikke engang de længe ventede weekender. Jeg har lyst til at give op, men jeg kan ikke få mig selv til det for min mors og kærestes skyld. Når nu selvmord ikke er en mulighed, er det så bedst at slå op med min kæreste, så jeg ikke trækker ham yderligere ned? – Dog har han en frygt for afvisning, og det vil jeg ikke gøre værre, og jeg elsker ham (men er dog blevet mere fjern og ligeglad, så jeg er i tvivl om mine følelser for ham). Jeg har fået en henvisning til en psykolog, men der er 2 måneders ventetid. Hvad skal jeg gøre i al den tid? Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg helt præcist vil have hjælp til, men alt føles bare uoverskueligt…

(Pige, 18 år)


Kære pige på 18

Sikke en masse svære tanker og følelser, du går rundt med i øjeblikket. Jeg kan da godt forstå, hvis du er virkeligt fortvivlet og ked af det. Derfor er jeg altså også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Jeg synes først og fremmest, at du skal vide, at jeg synes det er rigtigt flot, at du har haft overskud til at skrive herind. Det er en rigtig god idé, at dele sine svære tanker med nogle andre. Det er rigtigt godt, fordi det kan gøre, at de tankerne fylder en lille smule mindre. Samtidigt kan man bedre få overblik over alle de mange svære følelser og tanke, der roder rundt inde i ens hoved. Og det kan være en god måde, at begynde at arbejde på dem.

Du fortæller, at du oplever en enorm nedtrykthed, og faktisk nogle gange overvejer selvmord. Det er sindssygt hårdt, at skulle kæmpe med de følelser. Men du skal vide, at du altså ikke er alene med de tanker og følelser. Rigtigt rigtigt mange danskere har kæmpet med selvmordstanker, og selvom det virker håbløst, så kan man sagtens få det godt igen. Når man får selvmordstanker, så er det fordi, at det gør rigtigt ondt indeni. Så kan døden virke som den eneste udvej, for at få det til at holde op med at gøre ondt. Men det er altså ikke den eneste udvej – der er mange muligheder for, at du kan få det godt igen. Du kan prøve at læse dette interview med Clara, som har oplevet nogle af de samme tanker, som du oplever nu – men som har det helt fint idag, og ikke længere oplever selvmordstankerne. Clara fandt ud af, at hun havde en depression, og kom i behandling for den – hvilket gjorde, at hun kunne blive helt glad igen.

Tanker er bare tanker

Når man oplever at være meget nedtrykt, og lide af rigtigt svære tanker, så kan det være godt at huske på følgende: “Tanker er bare tanker, og tanker er ikke altid sande”. Tanker kan nemlig snyde rigtigt meget. Vi mennesker tror ofte, at de ting vi tænker, er sande. Men det er de faktisk ikke altid. Vi er som mennesker programmeret til, at tænke negativt, og bekymre os rigtigt meget. Det er vi, fordi de beskytter os fra farer og sørger for, at vi er opmærksomme på vores omgivelser. Men nogle gange tager de negative tanker overhånd, og pludseligt fylder de det hele. Så kræver det tid og energi, at kunne tænke positivt igen. Derfor er det heller ikke hverken din eller nogen andres skyld, at du har det svært i øjeblikket. Jeg tænker, at det især er vigtigt for dig, at huske på, at dine tanker omkring din kæreste og mor, måske heller ikke er helt rigtige – men det vil jeg skrive lidt om i det næste afsnit. Når man har svære tanker, kan det være en god idé at distrahere sig selv fra dem. Det betyder, at man laver noget andet, som gør at man ikke når at tænke så meget på de svære ting. Det kunne være, at du er glad for at se serier, gå ture, høre musik eller noget helt andet. Det kan også være en god idé, at skrive de gode oplevelser fra dagen ned. Det behøver ikke være noget voldsomt, men måske fik du noget lækkert til morgenmad, hørte en skør historie eller kom igennem skoledagen på en okay måde. På den måde tvinger man sig selv til at finde lidt glæde i hverdagen – selv hvis glæden føles lidt langt væk. Prøv også at læs denne artikel, der giver 10 gode råd til hvad man selv kan gøre for at få det bedre. Den er henvendt til folk med depression, men uanset hvad, så synes jeg den giver nogle gode bud på, hvordan man kan hjælpe sig selv med, at få det bedre. Måske der er nogle ting, der kan hjælpe dig på vej, de næste 2 måneder.

Når vi passer på dem, vi elsker.

Du lyder til at være en super sød og kærlig person, som rigtigt gerne vil beskytte din kæreste og mor. Men nogen gange, så kan vi komme til at beskytte dem vi elsker fra nogle ting, som de ikke vil beskyttes fra. Med det mener jeg, at det lyder til, at du tror, at det bedste for din mor og kæreste er, at du ikke fortæller dem om dine tanker. Du skriver også, at du overvejer, at slå op med din kæreste, så du ikke trækker ham yderligere ned. Det synes jeg, du skal lade være med. Hvis dig og din kæreste er glade for hinanden, så skal i selvfølgelig blive sammen – også selvom, det er hårdt lige nu. Det er jo slet ikke sikkert, at han føler du trækker ham ned. Min pointe er i hvert fald, at du faktisk ikke ved, hvad din mor og kæreste ønsker. Og derfor er det måske heller ikke så god en idé, at prøve at beskytte dem, når de ikke beder dig om det. Jeg er næsten sikker på, at hverken din kæreste eller din mor synes, at det var bedre, hvis du ikke var her. Når din mor siger, at det gør ondt på hende, at se dig så ked af det – så er det fordi, hun elsker dig. Det er ikke fordi, at hun ikke har lyst til at se dig – det er fordi det gør hende ked af det, at hun ikke ved, hvordan hun kan hjælpe dig. Din kæreste siger, at han ikke kan holde til den håbløshed, du udviser – og det er også fordi han elsker dig. Han vil sikkert ønske, at han kunne gøre noget, så du blev glad igen. Derfor er det heller ikke en god idé, at undlade at fortælle dem, hvordan det går med dig. For så bliver de bare endnu mere i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig. Hvis du snakker åbent med din mor og din kæreste om, hvad du føler og tænker – jamen så giver du også dem muligheden for, at støtte dig så godt de nu kan. Jeg er sikker på, at de rigtigt rigtigt gerne vil vide, hvad du oplever, fordi de så bedre kan forstå dig. Hvis du synes det er rigtigt svært, at snakke med dem om det, så kan du prøve at læse denne guide til, hvordan man taler om svære ting.

Få hjælp til at håndtere tankerne – snak om det

Du skal have rigtigt meget ros for, at have opsøgt en psykolog, så du kan få hjælp til at håndtere din nedtrykthed og selvmordstanker. Desværre er der 2 måneders ventetid, hvilket er rigtigt ærgerligt. Du spurgte, hvordan du skal komme igennem de næste to måneder. Det vigtigste er, at du får snakket med nogen om, hvordan du går og har det. Det er for hårdt at gå med alene. Først og fremmest synes jeg, at du skal snakke med din mor og kæreste, som jeg skrev tidligere. Men der er også andre gode muligheder for, at snakke med nogen – hvis du føler, at det kunne være rart.

Tag fat i Headspace

Jeg tænker at Headspace kunne være en rigtig god mulighed for dig. Headspace er en frivillig forening, som rådgiver unge i deres problematikker. Der ligger en Headspace i de fleste større byer, og alle problemer er velkomne – både store og små. Man kan komme ind og tale med deres frivillige om hvad som helst, og de er rigtigt søde og gode til at lytte. De tilbyder, at man kan komme ind i nogle lidt længere forløb også, hvor man så typisk kommer til at snakke med de samme mennesker, hver gang man kommer. Det kunne måske være noget for dig, så du har nogen til at støtte og rådgive dig i den kommende tid. Du kan i hvert fald være helt tryg ved at tage fat i dem, og så er det helt anonymt.

Tag fat i Livslinien

Livslinien er også en frivillig forening, hvor man kan få hjælp, hvis man har selvmordstanker – eller har spørgsmål omkring det. Det er også anonymt. Deres rådgivere er eksperter i lige netop den problematik, og de er vant til at tale med unge. De er rigtigt gode at tale med, og forstår hvordan det er, at leve med selvmordstanker. Hvis du pludseligt oplever, at du har lyst til at gøre alvor af dine selvmordstanker, så er det rigtigt rigtigt vigtigt, at du tager fat i livslinien. Men man må altid tage fat i dem – og ring hellere en gang for meget, end en gang for lidt.

Snak med lægen

Hvis du nu oplever, at det hele bare bliver alt for meget, så skal du tage fat i din læge igen. Så skal de nok hjælpe dig på vej med, at få hjælp hurtigere.

Det blev et lidt langt svar du fik tilbage her. Det er en rigtigt svær periode du er inde i, men du skal vide, at det godt kan blive godt igen alligevel. Jeg er sikker på, at du nok skal komme ovenpå igen, og jeg ønsker dig så meget held og lykke.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper