Hej,

Jeg er en pige på 15 år som altid har været glad og smilende, men efter jeg flyttede skole efter sommerferien er det hele bare gået ned ad bakke. Inden jeg flyttede skole følte jeg mig ensom, fordi jeg ikke havde nogle veninder jeg følte jeg kunne tale med om de store ting. Men da jeg flyttede skole var der ingen jeg kunne tale med noget som helst om, kun hvad jeg f.eks. har lavet i weekenden og sådan… Derudover faldt flere af mine karakter også med 1 eller 2, og jeg har mistet min træner i den forstand at vi var rigtig tætte før. Men der er sket nogle ting som har gjort jeg har trukket mig. Samtidig går jeg meget op i min ridning, men den går også bare vildt meget ned ad bakke. Jeg føler virkelig jeg er alene og alting bare falder sammen om hovedet på mig. Jeg trækker en facade på fra jeg går hjemme fra om morgen til jeg lader ved spisebordet om aftenen, jeg smiler og der er ingen er ved noget.
Dog har jeg nogle vildt gode forældre som jeg snakker rigtig meget med om tingene, men jeg synes bare ikke det hjælper at snakke længere… Jeg bliver meget lettere sur og irriteret og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, jeg får ligesom bare lyst til at slå og råbe at skrige.
Enlig vil jeg bare gerne have nogle ideer til hvordan jeg kommer bedst af med mine frustrationer uden at borer neglende ned i håndfladerne eller slå på væggen.

(Pige, 15 år)


Kære Pige på 15 år

Det lyder som om, du er ramt ind i en periode, hvor det hele bare er svært og træls. Derfor er jeg så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er hårdt og træls

Det lyder rigtigt æv, at tingene er begyndt at gå ned ad bakke, efter du er skiftet skole. Jeg tænker, at det er helt normalt at ramle ind i perioder, hvor det hele bare er hårdt og træls. Det er rigtigt hårdt og træls, når det står på. Men de dårlige perioder er lige så meget en del af livet, som de gode perioder er. Og jeg tænker, at det giver rigtigt god mening, at det er lige nu, du er ramt ind i en svær periode. For det kan være rigtigt hårdt at skifte skole. Og det kan tage tid at falde til, fordi der er en masse nye mennesker, man skal vænne sig til og lære at kende. Men jeg kan virkeligt godt forstå, at det ikke er sjovt.

Det kan tage tid at falde til

Det kan være endnu sværere at skifte skole, hvis man havde håbet på, at alting ville blive meget bedre af, at man skiftede skole. Men det så viser sig, at det faktisk er lige så svært på den nye skole, man kommer på. Og jeg kan godt forstå, det er hårdt, at du ikke rigtigt føler, du har nogen, du kan snakke med på den nye skole. Men som jeg har skrevet, kan det godt tage tid at falde til på en skole. Og det tager som regel endnu længere tid at lære folk så godt at kende, at man kan snakke med dem om de svære ting også. Så jeg tænker ikke, at håbet er ude for, at du kan få nogle gode veninder på den nye skole endnu.

Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores artikel om, hvordan man kan blive bedre til at lære nye mennesker at kende. Måske er der nogle gode råd i den, der kan hjælpe dig med at få gode idéer til, hvordan du kan komme til at snakke med dine klassekammerater?

Snak med dine lærere

Du skriver, at dine karakterer er faldet, efter du er skiftet skole. Det er rigtigt træls, men jeg tænker også, det giver god mening. For når man lige er skiftet skole, så skal man bruge meget af sin energi på at falde til. Og så er der måske ikke helt så meget energi at bruge på sit skolearbejde. Samtidigt skal dine nye lærere også lige lære dig at kende og finde ud af, hvad du kan. Så kan man godt falde lidt i karakter uden, at det betyder, at man er blevet dårligere.

Men jeg synes alligevel, at du skal prøve at snakke med dine lærere om, hvordan du har det i din nye klasse. Og at du synes, det er træls, at du er faldet lidt i karakterer. Måske kan det hjælpe lidt at få dine læreres forklaring på dine karakterer. Så ved du i hvert fald, hvad du kan gøre for at hæve dem. Og lærere har også et ansvar for, at deres elever har det godt. De vil faktisk for det meste rigtigt gerne hjælpe, hvis man har det svært, fordi de bekymrer sig om sine elever. Så jeg tænker på, om der mon er en af lærerne på din nye skole, som du ville være tryg ved at snakke med?

Tag en snak med din træner

Når man er i en periode, hvor man har rigtigt mange frustrationer. Og hvor det hele er lidt svært, så er det normalt, at det kan smitte lidt af på alle dele af ens liv. Så kan nogle af de ting, som man plejede at kunne lide lige pludseligt også komme til at føles trælse. Derfor synes jeg også, det giver rigtigt god mening, at du også synes, at ridning er svært for dig lige nu. Men det er selvfølgeligt møgtræls, når nu ridning plejer at være noget, som du godt kan lide at lave.

Jeg kommer også til at tænke på om noget af det, der gør træningen svær er, at du du ikke er så tæt med din træner mere? Hvis det er, så synes jeg, du skal prøve at tage en snak med din træner om det. Hvis I får snakket om det, der er grunden til, at du har trukket dig, så kan det være, at det bliver lidt nemmere for dig at åbne dig igen? Jeg synes også, du skal prøve at snakke med din træner om, at du er kørt lidt sur i din træning. Det tænker jeg, at din træner kender alt til. Så mon ikke vedkommende har nogle gode tricks til, hvad du kan gøre?

Prøv dig frem

Du spørger, hvordan du kan komme ud med din frustration. Jeg tænker, at det vigtigste er, at du får løst de ting, der frustrerer dig. Men derfor kan det selvfølgeligt stadig være rart at have nogle strategier, man kan bruge, når man bliver overvældet af en frustration, man ikke lige umiddelbart kan løse på stedet. Jeg tænker, det er meget forskelligt, hvad der virker for folk. Der er nogen, der synes, det kan være rigtigt rart at løbe en tur og få brændt noget af alt den energi, som frustrationen giver af. Andre synes, det hjælper at tæve ned i en pude, mens andre igen synes, at det hjælper at tage et koldt bad for lige at mærke sig selv igen, når frustrationen har taget over. Du kan jo prøve dig lidt frem og se, hvad der virker for dig. Der er som udgangspunkt ikke noget rigtigt eller forkert, det er bare vigtigt, det ikke er noget, der gør skade på dig.

Bliv ved med at snakke med dine forældre

Det lyder super skønt, at du har nogle dejlige forældre, der er gode til at snakke med dig om, hvordan du har det. Det gør mig rigtigt glad at høre. For når man har det svært, så er det så vigtigt at have nogen, der kan hjælpe en og støtte en. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at du bliver ved med at snakke med dine forældre om, hvordan du har det – også selvom du ikke rigtigt føler, det hjælper. For det hjælper heller ikke at lukke tingene inde i sig selv. Det bliver de bare endnu sværere af.

Jeg kommer også til at tænke på, om det måske ikke rigtigt hjælper at snakke med dine forældre, fordi der faktisk er nogle ting, som du har brug for kan blive løst. Som for eksempel at det er svært ovre i skolen, og at din ridning ikke går så godt? Hvis det er rigtigt, så kunne det måske være en idé at snakke med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre.

Kender du Ventilen

Du skriver, at du føler dig rigtigt alene. Det er rigtigt hårdt at gå og føle sig alene. Og nogle gange når man føler sig alene, kan man godt komme til at føle sig ensom. Er det mon også sådan for dig? Ensomhed kan gøre rigtigt ondt, men der er heldigvis veje ud af den. Hvis det er sådan, at du føler dig ensom, kommer jeg til at tænke på, om du mon kender til Ventilen? Ventilen er et mødested, hvor man kan komme, hvis man føler sig ensom. Så kan man komme og lave ting sammen med andre unge, der har det lidt ligesom en selv.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen, der kan hjælpe dig med at få det godt igen. Så du ikke skal gå og føle dig frustreret hele tiden.

De bedste hilsner fra en Mindhelper