Hej Mindhelper
Jeg er i den situation at jeg har fundet mig en fantastisk veninde på efterskole sidste år. Vi har haft så mange utrolige samtaler og grin og gode minder sammen, og jeg har en følelse med hende jeg ikke har med nogen andre. Det gør mig så glad når vi har moments af den der forståelse og kærlighed jeg oplever med hende. Men nu går vi på gym, i hver sin ende af landet, og vi ses måske sådan en gang i måneden
Jeg kæmper med angst, og andre ting og tænker rigtig meget, bliver nemt bange og har før oplevet at blive “svigtet”/efterladt af andre venner tidligere i mit liv. Derfor kan jeg godt føle mig som en byrde for venskabet og som en byrde for mig selv, når jeg helt vildt ofte bliver bange for at miste hende, bange for om det jeg skriver eller siger (på besked og opkald især) kan misforståes, om hun har misforstået allerede og om jeg er en elendig ven. Det er svært at sætte ord på præcis hvordan det er, men jeg ved at jeg går og tænker på hende og enkelte situationer og alle de der ting jeg ikke gider hænge mig i hele tiden, og det er pisse irriterende, for hende og for mig. Jeg ønsker sådan at blive sat fri, og kunne sætte hende fri, så vi får et lettere venskab<3
(Pige, 17 år)
Kæreste dig,
Hvor er jeg bare megaglad for, at du har en så god veninde i dit liv! Gode venner er virkelig guld værd – især når man måske kan komme til at tvivle på sig selv og føle sig som en byrde.
Fedt, du skriver ind, så du kan komme den overtænkning til livs og forsætte dit fantastiske venskab med din veninde. Jeg er vild med din tanke om at sætte dig selv og jeres venskab fri!
Frygten for at miste
Du beskriver et helt vildt dejligt venskab i dit brev. Når vi har ting, som f.eks. venner, som vi er megaglade for, så er det egentlig ret naturligt, at vi så kan blive bekymret for at miste det.
Derfor forstår jeg også godt, at du nogle gange kan være nervøs for, at noget går galt i dit venskab med din veninde. Især nu, når i ikke ser hinanden så ofte som i gjorde førhen.
Hvad gør vi herfra?
Du skriver, at du slås med noget angst og noget generel overtænkning i dit liv. Når man har med den slags ting at gøre, kan man ofte have et større behov for klar og tydelig kommunikation…
Det er bare desværre lidt svært, når det meste kontakt mellem dig og din veninde er via telefonen.
Jeg tror rigtig mange kan genkende den følelse, du beskriver af at være nervøs for at enten misforstå eller blive misforstået, når vi taler sammen over telefonen, hvad end det så er opkald eller besked.
Det kan være endnu sværere hvis man – som dig – har prøvet at blive efterladt af venner tidligere…
Men når jeg læser dit brev, så læser jeg også, at du er opmærksom på, at du har det sådan. Det er et kæmpe plus – nu kan du nemlig begynde at overveje, hvordan du bedst kan hjælpe dig selv videre fra den følelse og de tanker.
Du er ikke en byrde
Du skriver, at du er bange for at være en byrde. Men tænk på det her: Hvis din veninde kom til dig med de samme følelser, ville du så synes, hun var en byrde?
Eller ville du føle dig beæret over, at hun stolede nok på dig til at fortælle det?
Ægte venskab handler ikke om at være “nem” hele tiden. Det handler om at turde være besværlig sammen.
Det er ikke din opgave at gætte, hvad din veninde (eller andre) tænker – det er deres opgave at sige det.
Giv folk lov til at have ansvaret for deres egne følelser, så du kan bruge din energi på at nyde jeres tid sammen.
Radikal Ærlighed?
Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at du får talt helt ud med din veninde om, hvordan du har det. Måske kan i mødes ansigt til ansigt, hvor du kan være helt ærlig omkring din overtænkning i forhold til jeres venskab.
I kunne, i jeres venskab, afprøve noget, som nogle kloge mennesker har valgt at kalde “Radikal Ærlighed”.
Det betyder, at i aftaler altid at fortælle hinanden, hvis der er noget i vejen. Det handler selvfølgelig meget om tillid – men det kan være en rar måde at finde ro i et godt venskab.
F.eks. kunne du sige: “Jeg øver mig i ikke at overtænke alting. Kan vi aftale, at hvis der nogensinde er noget galt, så lover du at sige det direkte? Indtil du siger noget, vil jeg øve mig i at tro på, at vi er helt OK”.
Tal om forandringerne
Jeres venskab har ændret sig efter efterskolen, for nu bor i ikke længere lige ved siden af hinanden, men længere væk.
Og måske er det en god idé, at I nu, med de nye rammer, får snakket om hvad i hver især har brug for i jeres venskab?
Alle gode relationer bygger på god kommunikation!
Det er helt naturligt at det kan føles lidt svært når ting ændrer sig, men også der hjælper det at sige, hvad man har på hjertet, så der altid er ‘rene linjer’ mellem gode venner.
Det er tydeligt for mig, når jeg læser dit brev, at du er fuld af kærlighed for din veninde, og at i har et skønt venskab.
Og hvis i taler sammen om de ting, som i synes er svære og som fylder meget for jer hver især, så tror jeg på, at venskabet kun bliver stærkere med årene!
Tal med dem omkring dig
Til slut vil jeg lige anerkende, at det – helt generelt – kan være udmattende at døje med angst og overtænkning. Og minde dig om, at det ofte hjælper at sætte ord på de ting, man går og tænker på.
Måske kan du tale med dine forældre og dine andre venner og veninder om det også, for ligesom at få tankerne ud af hovedet gennem munden. Det hjælper!
På vores hjemmeside har vi en artikel om overtænkning, som du kan læse hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan man kan komme det lidt til livs.
Tusind tak for dit brev!
ALT held og lykke til dig fra Aske
