Jeg skar ofte i mig selv, da jeg gik på efterskole. Det har ikke været et problem i gymnasiet, når jeg blev ked af det. Men nu er lysten til at skade mig selv kommet tilbage.

Hej,

Da jeg var yngre og gik på efterskole skar jeg ofte i mig selv, men da jeg blev lidt ældre og gik på gymnasiet var der ingenting når jeg blev ked af det eller frustreret. Her på det sidste har jeg oplevet, at hvis jeg bliver ked af det og græder vil jeg skade mig selv igen ved at hive i mit hår eller slå mit hovede hård i mod væggen. Er der en grund til at det er vendt tilbage eller er der en forklaring på det?

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20 år

Jeg er virkeligt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det lyder som om, du er i en lidt svær periode for tiden. Og det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære tanker og følelser. 

Cutting er en copingstrategi

Det lyder som om, du er ramlet ind i en periode, hvor der er noget, der er svært for dig. For at skære i sig selv er en copingstrategi – det vil sige en strategi, man bruger til at håndtere svære følelser med. Så jeg tænker på, om det her med at være ked af det og græde måske fylder mere lige nu, end det gjorde i gymnasiet? Det er nemlig helt normalt, at lysten til at skade sig selv kan poppe op igen i perioder, hvis man støder ind i en periode, der er rigtigt hård. For det har virket til at give en lidt ro i en svær periode på kort sigt engang. Og derfor popper det tit lidt automatisk op som en løsning, når man støder ind i en svær periode igen, selvom man egentligt ikke har skadet sig selv i lang tid. 

Du spørger, hvorfor du lige pludseligt har fået lyst til at skade dig selv igen, når du bliver ked af det, selvom det ikke var et problem i gymnasiet? Og det kan være mega svært at svare på, for der kan være mange grunde. Men en forsigtig tanke baseret på det jeg ved om selvskade kunne være, at ked-af-det-hed måske ikke fyldte så meget for dig i gymnasiet. Så når følelsen en gang imellem poppede op, så havde du ikke så meget brug for at gøre noget ved den, fordi den gik over igen. Eller også så havde du faktisk nogle rigtigt gode muligheder for at gøre noget ved den. Men nu er du måske er ramlet ind i en periode, hvor ked-af-det-heden fylder mere. Og derfor er det sværere at gøre noget ved den, så du har mere brug for en måde at gøre den lidt lettere at være i. Jeg ved ikke, om det giver mening for dig?

Hvad hjalp tidligere?

Det er mega sejt, at du faktisk har kæmpet dig ud af at skære i dig selv. For det er ikke altid nogen nem opgave. Jeg kommer til at tænke på, om du gjorde noget aktivt for at holde op dengang? Som for eksempel at snakke med nogen eller at gå en tur i stedet for at skære i dig selv. Eller om lysten gik lidt væk af sig selv, fordi du fik det bedre, da du startede i gymnasiet?

Hvis du fandt ud af noget, der hjalp dig dengang, så tænker jeg nemlig, det ville være super smart at bruge det nu. For hvis det virkede dengang, så er der også en ret stor sandsynlighed for, at det også virker nu. Du kan eventuelt skrive de ting, du ved virker ned på en liste, som du kan finde frem når lysten til at skade dig selv popper op. På den måde kan du hurtigt blive mindet om, at du ikke behøver at handle på lysten. Men at du faktisk har et valg om at lade være. Selvom det er dødsvært. Hvis det giver mening for dig, kan du også læse vores artikel med gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man skader sig selv

Snak med nogen

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Og at lysten til at skade dig selv er poppet op igen. For det er så vigtigt, at du ikke går og tumler med de svære ting helt alene. Når man tumler med de svære ting alene, så kommer man nemlig også til at skulle finde en løsning på de svære ting helt alene. Og det kan altså bare gøre alting endnu sværere, end de var i forvejen. For vi mennesker er ikke bygget til at gå alene med de svære ting. Vi er bygget til at have nogen omkring os, som vi kan få hjælp fra, når vi har det svært.

Var der eventuelt nogen, du snakkede med om det, dengang du gik på efterskole, som du stadigvæk har kontakt med i dag? Og som du også føler hjalp dig? Så ville det nemlig være oplagt at tage fat i dem igen og snakke med dem. Men jeg tænker også, at det ville være en super god idé at snakke med dine forældre om det. For jeg tænker, at de trods alt har kendt dig hele dit liv. Og derfor også rigtigt gerne vil vide, at du går og tumler med nogle svære ting for tiden. Fordi de bare gerne vil dig det allerbedste, og derfor gerne vil hjælpe dig, når du har det svært.

Tag fat i LMS

Du kan også prøve at tage fat i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – eller bare LMS. Hos LMS hjælper de nemlig folk, der kæmper med spiseforstyrrelser eller selvskade. De har blandt andet et rådgivsningstilbud, hvor man kan komme til at snakke eller skrive med en frivillig rådgiver. Der er mange forskellige muligheder for at få rådgivning, så du kan vælge den mulighed, du er mest tryg ved. De frivillige rådgivere i LMS er super dygtige, og mange af dem har selv kæmpet med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Så de ved godt, hvor super svært det er. Og de har også fuld forståelse for, at det ikke altid er nemt lige at få sat ord på det hele. Men de skal nok hjælpe dig, så godt som de kan. Du kan være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det.

I Headspace vil de altid gerne hjælpe

 Hvis du har brug for det, kan du også altid tage fat i Headspace. Der sidder der nemlig også altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt. Der er nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt i Headspace. De frivillige rådgivere i Headspace har snakket med mange unge, der har det svært. Så de er vant til at snakke med folk, der har en masse at kæmpe med. Ligesom hos LMS kan du være helt anonym hos Headspace. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig en lille smule svar på dit spørgsmål. Og som har hjulpet dig lidt. Ligesom jeg virkeligt håber, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du kan få noget hjælp og støtte til at få det bedre. For det fortjener du.

De bedste hilsner fra en Mindhelper