Jeg har det ad h til og cutter, men der er ingen, der ved det. Jeg går i langærmede trøjer, fordi man familie ikke ved det, og jeg har svært ved at sige det til dem.

Hejsa

Jeg ville gerne have nogle råd og hjælp
Jeg har det af h til og cutter men det er der ingen der ved jeg går med langærmet trøjer pga min familie ved det ikke og har svært ved af fortælle det😭

(Pige, 14 år)


Kære pige på 14 år

Du har det bestemt ikke nemt for tiden. Så jeg er så glad for, at du har skrevet herind. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vej imod at få det bedre igen. 

Cutting er en copingstrategi 

Det lyder som om, du har det mega svært lige for tiden. Og at du faktisk ikke rigtig har nogen, du kan snakke om det med. Det må være super hårdt at skulle gå rundt og have det så svært helt alene. Og derfor tænker jeg også, at det faktisk giver rigtigt god mening, at du også cutter. For cutting – eller selvskade som man også kalder det – er en copingstrategi. Det vil sige en strategi, man bruger til at forsøge at overleve i noget, der er rigtigt svært for en. Og det virker også på den korte bane. For når man skærer i sig selv, så forsvinder de svære følelser i et øjeblik. Men problemet er bare, at det ikke virker på den længere bane. For når man holder op med at skære i sig selv, så kommer de svære følelser tilbage igen. Og så har man lige pludseligt to mega svære ting at kæmpe med i stedet for den ene, som man havde inden, man begyndte at cutte.

Flyt tankerne over på noget andet

Jeg kommer til at tænke på, om du nogle gange har prøvet at gøre noget andet end at skære i dig selv, når du har lyst til at cutte? Det kunne for eksempel være at sætte en god serie på, tegne eller at gå en lang tur? Og hvis du har gjort det, om der så er noget af det, der har hjulpet dig med at flytte tankerne lidt fra lysten til at cutte? Hvis der er det, så synes jeg, du skal skrive de ting, som du har fundet ud af virker ned på en liste. Du kan også skrive ting ned på listen, som du tror kunne hjælpe med at flytte tankerne væk fra at cutte, men som du ikke har prøvet af endnu. Næste gang du opdager, at du har lyst til at cutte, så kan du nemlig prøve at gøre nogle af de ting af, som står på din liste, inden du skærer i dig selv. På den måde kan man nemlig ofte udsætte den næste gang, man skærer i sig selv lidt.

For når man får flyttet sine tanker over på noget andet, fordi man for eksempel går i gang med at se en serie, så forsvinder lysten til at skære i sig selv tit også lige så langsomt. Vores hjerner er nemlig ikke så gode til at fokusere på flere ting på en gang. Så når man flytter sit fokus over på noget andet, så glemmer ens hjerne tit alt om det, man var i gang med at gøre før. Men prøv at lade være med at blive for hård ved dig selv, hvis det ikke altid lykkedes at lade være med at cutte. For det er mega svært at bryde en vane. Og det tager tid at lære at gøre noget andet end det, man er vant til at gøre. Hvis du har lyst til det, så kan du finde flere gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man cutter i den artikel, som jeg har linket til.

Fortæl det til dine forældre

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med dine forældre om, at du går rundt og har det rigtigt svært. For det er bare så hårdt at gå rundt og tumle med alle de svære ting alene. Når man gør det, så skal man også finde en løsning på alle de svære ting selv. Men det er der ingen mennesker, der kan holde til i længden. Når man har det rigtigt svært, så har man brug for hjælp til at få det bedre igen. Men den hjælp kan man kun få, hvis man fortæller nogen, at man har det hammersvært. For selvom det kunne være mega rart, så er mennesker desværre ikke tankelæsere. Så folk omkring en kan ikke se alle de svære følelser, man går rundt med.

Jeg kan godt forstå, at det er hammersvært at skulle fortælle, at du ikke har det godt. For det kan være super grænseoverskridende. Der er for eksempel rigtigt mange, der beskriver, at de ikke har lyst til at være for meget til besvær. Eller at de er bange for at fortælle, at de har det svært, fordi de skammer sig over det. Er det også noget, du kan genkende? Uanset hvad skal du i hvert fald vide, at det er helt normalt at have det svært. Vi har næsten alle sammen et eller andet, vi går og kæmper med. Og jeg er også næsten sikker på, at dine forældre gerne vil vide, at du går rundt og har det svært. Fordi de holder mega meget af dig, så de vil gerne kunne hjælpe dig, når du har det svært. Hvis det er for svært for dig at sige det til dem ansigt til ansigt, kan du prøve at skrive det til dem i et brev, som de så kan læse. Der er nogle, der synes, det er nemmere, fordi de har tid til at tænke over, hvad de gerne vil sige. 

Tag fat i LMS

Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, du ikke kender, så kan du tage fat i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – eller bare LMS. Hos LMS hjælper de nemlig blandt andet folk, der kæmper med selvskade. Hos LMS kan du komme til at snakke med en frivillig rådgiver. Mange af de frivillige rådgivere har selv kæmpet med enten spiseforstyrrelse eller selvskade, så de ved godt, at det kan være mega svært at snakke om. Og de skal nok hjælpe dig så godt, de overhovedet kan med at få sat ord på de ting, som du har brug for at få sagt. Der er mange forskellige muligheder for at komme til at snakke med en af deres frivillige rådgivere, så du kan vælge den, der passer dig bedst. Og du kan være helt anonym, hvis du helst vil det.

I Headspace er de altid klar til at hjælpe

Du kan også tage fat i Headspace. Der sidder der nemlig altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med den frivillige rådgiver om alle de ting, der fylder for dig. I Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. De frivillige i Headspace har snakket med rigtigt mange unge, der har haft det rigtigt svært. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal også nok hjælpe dig så godt, som de overhovedet kan. Du kan også være helt anonym i Headspace.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med dine forældre, så du kan få noget hjælp. For du fortjener at få det godt igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper.