Kære brevkasse.

Jeg er en pige på 20 år, som startede på studie i september i år. De første par måneder gik rigtig godt og jeg mødte nogle søde mennesker, som jeg virkelig synes jeg kunne godt med. Nu er vi i gagn med projekt og har ikke længere forelæsninger dette semester. Min projektgruppe er en gruppe på 6 mennesker, som jeg slet ikke har kendt før vi startede med projektet. Jeg er generelt dårlig i nye og uvante situationer, så det har været meget svært for mig at komme ind i gruppen. 4 af dem, kendte hinanden i forvejen fra tutorholdet og kunne derfor sammen fra start af. Den sidste person kom bare hurtigt med i det fællesskab. Jeg har så været lidt udenfor synes jeg. Jeg har været rigtig stille og kæmper rigtig meget med at komme ind i diskussionerne, men det har været så svært og jeg føler nu, at de har mistet respekt for mig og ikke vil lytte når jeg så endelig har noget at sige. Jeg går tit bare hjem og græder efter vores møder, fordi jeg har mistet al motivation for at fortsætte. Hvad skal jeg gøre? Hvordan holder jeg modet højt og hvordan kan jeg lære at tro mere på mig selv og dermed kunne deltage mere og føle mig mere sikker i det jeg siger?

(20 år)


Hej 20 årig

Det er rigtigt hårdt, når man ikke føler, at samarbejdet i et gruppearbejde fungerer. Derfor er jeg super glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Gruppearbejde er svært

Det lyder som om, du er rigtigt ramt af, at du ikke rigtigt føler, at samarbejdet i din projektgruppe fungerer. Og det kan jeg sagtens forstå. For det er ikke særligt sjovt at være i en gruppe, hvor man føler sig udenfor og ignoreret. Vi mennesker er nemlig designet til at have brug for at være en del af flokken. Derfor gør det hammer-ondt, når vi føler os udenfor i en gruppe. 

Men du skal også vide, at du langt fra er den eneste, som synes, at gruppearbejde er svært. For det er bare kompliceret at arbejde sammen med andre om et projekt. Især i starten af studiet, hvor man ikke rigtigt kender de andre så godt og stadig er lidt usikker og utryg omkring dem. Og når man så oveni det havner i en gruppe, hvor de andre kender hinanden godt, så bliver det tit endnu sværere. For så skal man nogle gange kæmpe lidt for at komme ind i fællesskabet. 

Øv dig

Det er helt normalt at føle sig på udebane, når man er i gruppe med nogen, man ikke kender så godt. For når vi er sammen med nye mennesker, så vil vi tit gerne gøre et godt indtryk på dem, vi er sammen med. Sådan så de forhåbentligt kommer til at kunne lide en og får lyst til at blive ved med at være sammen med en. Derfor er det også helt normalt, at man kan blive usikker, når man er omkring mennesker, man ikke kender. Og når man bliver usikker, så er det helt naturligt, at det kan være svært at sige noget. For hvis man ikke siger noget, så kan man heller ikke komme til at sige noget, som kan få de andre til ikke at kunne lide en

Men den eneste måde man kan blive bedre til det, er ved at øve sig i at prøve at sige noget, også selvom man føler sig usikker. For jo mere man får sagt noget, også selvom man er usikker og føler sig på udebane, jo lettere bliver det at gøre det med tiden. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort. Så hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om, hvordan man lige så stile kan give slip på sin usikkerhed. Der er nemlig nogle gode råd til, hvordan man kan bryde opgaven ned i nogle lidt mindre og overskuelige opgaver. 

Kan du snakke med dem?

Jeg kommer til at tænke på, om det er en mulighed for dig at prøve at snakke med din projektgruppe om, hvordan du har det? For selvom det er helt normalt at gruppearbejde kan være svært, så skal det ikke være sådan, at du går hjem og græder, hver gang din projektgruppe har været samlet. 

Jeg ved godt, det kan være super grænseoverskridende at skulle italesætte, at der er noget i et samarbejde, der ikke fungerer for en. Især hvis det er overfor nogle mennesker, som man ikke kender ret godt, og som man ikke er særligt tryg ved. Men det er tit den bedste måde at få løst problemet på, når der er knas i samarbejdet med en gruppe. For det er slet ikke sikkert, at det er med vilje, din gruppe ikke lytter til dig, når du siger noget. Og selvom det nogle gange kunne være rart, så er vi mennesker ikke tankelæsere. Så hvis du ikke siger noget, så kan din gruppe ikke gøre noget anderledes. 

Det kan være en rigtigt god idé at holde sig på sin egen banehalvdel, når man skal snakke om noget, der ikke helt fungerer i et samarbejde. Det vil sige, at man holder sig til at fortælle om sine egne oplevelser. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “jeg har en oplevelse af, at der ikke bliver lyttet til mig, når jeg kommer med nogle forslag til vores projekt” i stedet for: “det er skide træls, I aldrig nogensinde lytter til mig.” På den måde får man nemlig for det meste åbnet op for en samtale, hvor det bliver lettere at tale åbent og ærligt sammen, fordi man ikke beskylder hinanden for noget. 

Tag fat i en studievejleder

Når der er noget, der er svært på ens studie, så kan man altid tage fat i en studievejleder. Studievejledere er nemlig uddannede til at hjælpe, hvis man ikke trives på sit studie. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rart for dig at snakke med en studievejleder på dit studie. Hvis du ikke ved, hvor du finder en studievejleder henne, så tænker jeg, at der er en studenterinformation et sted på dit studie, du kan spørge. 

Snak med nogen andre

Jeg tænker også på, om du mon har nogle andre omkring dig, du kan snakke om det her med? Det kunne for eksempel være nogle på dit studie, som du er kommet til at snakke godt med. Men det kan også være nogle venner fra en anden sammenhæng, dine forældre eller en helt fjerde person. For selvom det måske ikke direkte kan løse problemet med din projektgruppe, så kan det være rigtigt rart at have nogle at dele sine tanker og frustrationer med, når man er i en gruppe, hvor samarbejdet er svært. På den måde får man nemlig lidt luft for sine tanker, så de ikke bare går og bygger sig op og fylder mere og mere inde i en. 

De vil altid lytte hos Headspace

Hvis du har brug for at snakke med nogen om din projektgruppe, så kan du også altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige klar til at snakke med dig og lytte til dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder hos dig, for hos Headspace er der ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får løst situationen med din projektgruppe.

De bedste hilsner fra en Mindhelper