Jeg får flashback til overgrebet hver eneste dag

Jeg kan virkeligt godt mærke, at det slet ikke er sjovt at være dig for tiden. Derfor er jeg så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen imod at få det bedre.

Det kan blive bedre

Jeg får ondt i maven på dine vegne, når jeg læser dit brev. For der er ikke nogle mennesker, der bør opleve at blive udsat for et seksuelt overgreb. Det er en voldsom oplevelse, der kan sætte sig i ens krop og hjerne i mange år efter. Derfor er det også helt normalt, at du oplever stadig at være påvirket af det, selvom det er ved at være to år siden, det skete. Og mange af de ting du beskriver, er helt normale reaktioner på at være blevet udsat for et seksuel overgreb. Hos Center for voldtægtsofre kan du læse mere om reaktioner på at blive udsat for et overgreb.

Du reagerer sådan, fordi din krop og din hjerne er udviklet til at huske voldsomme og ubehagelige oplevelser. Det er de, fordi det har været smart for os, dengang vi boede på savannen. For hvis man én gang oplevede at blive overfaldet af en bjørn, så var det smart at kunne huske det næste gang, man mødte en bjørn, så man kunne komme væk i en fart.

Så når du bliver bange for, om din far kunne finde på at udsætte dig for de samme ting, som den fremmede mand gjorde. Så er det fordi, din hjerne og din krop tænker, at her er en situation, der minder det seksuelle overgreb. Og så sætter de gang i alle alarmer indeni og gør dig bange, fordi de forsøger at beskytte dig imod at blive udsat for et nyt overgreb.

Men det er super hårdt at gå rundt og være bange hele tiden, fordi ens krop og hjerne husker overgrebet så meget stadig. Derfor er det også vigtigt for mig at sige til dig, at det godt kan blive bedre igen. For du er desværre ikke alene om at være blevet udsat for et seksuelt overgreb. Det er der flere, end man måske skulle tro, der har oplevet. Og rigtigt mange af dem reagerer på det ved at få det rigtigt svært. Men heldigvis så får langt de fleste det også godt igen med den rigtige hjælpe.

Selvskade er en copingstrategi

Du skriver, at du cutter og brænder i dig selv. Det kalder man også selvskade. Det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til. Selvskade er altid en måde at håndtere nogle ting indeni, som er svære. Så selvskaden er din måde at håndtere dine reaktioner på overgrebet på.

Men selvom selvskaden holder alle de svære ting ude, lige når man selvskader. Så gør det alting sværere på den lange bane, fordi det ikke får de svære ting indeni til at fylde mindre. Og så har man lige pludseligt både selvskaden og de svære ting indeni at kæmpe med. Så det er hammer-vigtigt, at du får hjælp til de ting, du går og kæmper med, sådan så du ikke behøver selvskaden til at holde ud at være i det.

Hvorfor må din far ikke vide, du skal til psykolog?

Jeg kommer til at tænke på, hvorfor du ikke vil have, at din far skal vide, at du skal til psykolog? Er det mon fordi, du helst ikke vil have, at din far får at vide, hvad for nogle tanker du bliver ramt af, når han for eksempel giver dig et kram? Det giver rigtigt god mening, hvis det er derfor, du helst ikke vil have, at han får det at vide.

Men jeg tænker ikke, at din far behøver at få de ting at vide, hvis du ikke har lyst til at fortælle ham det. Måske I bare kan nøjedes med at fortælle din far, at du skal til psykolog, fordi du har fået det rigtigt svært, efter du blev udsat for det seksuelle overgreb. På den måde kan han få et vide, at du går til psykolog uden, at han får alle detaljerne om hvorfor. Ville det være rarere for dig? 

Snak med din mor

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er rigtigt vigtigt, at du får noget hjælp. For det er ikke meningen, at du skal gå rundt og have det så svært, som du har det. Og det er muligt at få det bedre med den rigtige hjælp, så tankerne omkring overgrebet ikke fylder det hele længere.

Derfor er mit allerbedste råd til dig også, at du skal snakke med din mor om alle de ting, som du har skrevet i dit brev til mig. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig at skulle fortælle din mor om endnu flere ting, der er svære for dig. Men du skal vide, at du ikke er et problembarn. Du er et barn, der reagerer på at have været udsat for et overgreb, og det er helt okay. Samtidigt så er det ens forældres opgave at være der til at hjælpe og støtte, når deres børn har det svært. Så du må gerne fortælle din mor om de andre ting, der fylder også.

Hvis det er for svært for dig at skulle sige alle tingene højt, så kan du vise din mor det brev, som du har skrevet herind. Der beskriver du nemlig så fint, hvordan du har det for tiden. Du kan også læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting, hvis du har brug for flere gode råd til at tage snakken.  

Snak med en anden voksen

Jeg kommer også til at tænke på, om der mon er en anden voksen end din mor tæt på dig, som du ville kunne snakke med om, hvordan du har det for tiden? Det kunne for eksempel være en lærer på din skole, en sød træner til din sport eller en helt tredje person. Hvis der er det, så kan du nemlig også prøve at snakke med dem, hvis det er lettere for dig. For så kan de hjælpe dig med at få snakket med din mor. Det kan nemlig nogle gange være rigtigt rart at have en anden voksen, som man er tryg ved til at hjælpe sig, når man skal fortælle sine forældre om noget svært.

Kender du Center for voldtægtsofre?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon kender til Center for voldtægtsofre? Center for voldtægtsofre er nemlig et sted, hvor man kan få hjælp, hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb. Man kan få hjælp der uanset, hvor længe det er siden, man blev udsat for overgrebet. Og de mennesker der sidder hos Center for voldtægtsofre er uddannet til at hjælpe mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Så de ved godt, det kan være svært at tage det første skridt mod at få hjælp. Og de skal nok gøre deres allerbedste for at prøve at hjælpe.

Tag en snak med din læge

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtigt god idé, hvis du snakkede med din læge. Din læge er nemlig en af dem, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at få det bedre henne. Og selvom det nogle gange kan virke svært og grænseoverskridende at fortælle lægen om, at man har det rigtigt svært. Så er ens læge vant til at snakke med unge og voksne, der ikke har det godt. Så din læge skal nok gøre sit bedste for at forsøge at hjælpe dig.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg sådan fingre for, at du får noget hjælp til at få det bedre. Så du ikke skal gå rundt og slås med alle de her ting alene. Det fortjener du nemlig ikke.