Når jeg skal sige noget foran andre eller hvis jeg bliver irettesat, går min krop helt amok. Og jeg kan begynde at græde over ingenting.
Hej!
Jeg er en pige på 16, der går på efterskole. Det er rigtig godt, og jeg føler, jeg lærer mig selv meget bedre at kende. Men! Der er også nogle ting, der går mig på. Jeg har virkelig let til tårer. Det er begyndt indenfor de seneste 2-3 år, og her på efterskolen er det blevet værre.
Jeg kan huske en episode i 7. klasse, hvor jeg skulle fremlægge en billedanalyse foran klassen. Jeg har aldrig været vild med at fremlægge, men den dag rystede min stemme helt vildt og jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage. Det var første gang, jeg oplevede, at jeg ikke kunne styre min stemme og mine tårer. Siden da er det blevet værre. Til projektopgave fremlæggelse var jeg tæt på at måtte gå ud af klassen og nogle gange, hvis jeg skal sige noget i klassen, bliver jeg helt rød i hovedet og jeg får sådan en klump i halsen. Det går mig helt vildt meget på, for jeg tør ikke fremlægge, og jeg siger sjældent noget i timerne i frygt for, at jeg begynder at græde.
Jeg synes, det er underligt, for jeg er ikke som sådan mega nervøs for at fremlægge eller lignende, men i bestemte situationer er der som om min krop reagerer uafhængigt af mit hoved. Så selvom jeg prøver at tænke, at nu skal jeg ikke være så bange, og det er ikke så slemt, så går min krop i sådan en form for nedsmeltning lige meget hvad.
Jeg bliver også helt vildt rød i hovedet over ingenting. Det er mega pinligt, og selvom jeg ikke som sådan synes det er en pinlig situation, jeg står i, bliver jeg bare helt vildt rød i hovedet.
Men alle de her ting er blevet meget værre på efterskolen. Hvis en voksen irettesætter mig eller sådan noget, bliver jeg mega ked af det og flov, og så kan jeg slet ikke styre mig. Jeg får tårer i øjnene og en klump i halsen, selvom det ikke som sådan går mig på. Det er som om, jeg får lettere til tårer, hvis jeg er træt eller ikke har så meget overskud.
Jeg er helt vildt træt af det, og jeg føler, det påvirker min hverdag, fordi de “anfald” kommer selv når jeg mindst venter det. Jeg gad godt kunne tage mig sammen og kunne styre mig, for jeg er helt vildt bange for at sige noget i sociale sammenhænge i frygt for, at jeg rødmer eller begynder at græde.
Jeg vil rigtig gerne have nogle øvelser eller sådan noget, så jeg selv kunne gøre noget ved det, for det frustrerer mig helt vildt.
(Pige, 16 år)
Kære du
Jeg er glad for, at du skriver herind, for det lyder ikke rart, at du har så let til tårer for tiden. Og jeg vil selvfølgelig gøre det bedste for at hjælpe dig, så godt jeg kan.
Godt, at du lærer dig selv bedre at kende
Jeg er rigtig glad for at høre, at du godt kan lide at gå på efterskole, og at du synes, at du lærer dig selv rigtig godt at kende. Der skal noget til, at man kan tage hjemmefra i et år og bo et helt andet sted blandt andre fremmede unge. Det er sejt!
Jeg synes også, at det er flot, at du rent faktisk kan tænke, at du ikke skal være så bange i de situationer, hvor kroppen løber om hjørner med dig. Mange kan blive helt opslugt i den “farlige” situation og kan slet ikke trække sig væk fra situationen i deres tanker. Så det er sejt, at du kan det!
Nervøsiteten kan tæmmes med øvelse og tid
Du skriver, at der sker en nedsmeltning i din krop, når du bliver nervøs. Og det er du ikke ene om at opleve. Det er faktisk ganske normalt, når man er i en situation, der gør en nervøs.
Vi har en artikel, som jeg synes, du skal kigge på. Den handler om, hvorfor man i første omgang bliver nervøs, og den kommer med tips til, hvad man kan gøre for at skrue lidt ned for nervøsiteten. Som du også kan læse af artiklen, kan man gøre sin nervøsitet værre ved at fortælle sig selv, at det ikke er slemt, og at man bare skal tage sig sammen. I de situationer kan du prøve at fortælle dig selv, at det er okay, at du bliver nervøs. For det er faktisk svært at skulle sige noget højt. Alle bliver nervøse i forskellige situationer, og alle kan komme til at rødme. Jeg kan selv ligne en tomat i ansigtet, når jeg skal sige noget højt for en gruppe. Så du er bestemt ikke alene!
Er der et mønster?
Du siger, at det startede en dag i 7. klasse. Var der sket noget bestemt den dag eller i den periode lige op til? Og har du en idé om, hvorfor det er blevet værre på efterskolen? Det er ikke sikkert, at du kan finde frem til en specifik grund. Nogle gange kan bare én ubehagelig oplevelse gøre, at man oplever ubehag i andre lignende situationer.
Man kan også godt have lettere til tårer, hvis man er ekstra presset eller stresset i hverdagen. Måske har du oplevet, at du har lettere til tårer på nogle tidspunkter end andre? Det kan sagtens have noget at gøre med, hvor meget man er presset i den periode.
Mindfulness kan måske hjælpe
Du efterlyser nogle øvelser, som du kan afprøve. Her tænker jeg umiddelbart på nogle mindfulnessøvelser, hvor man øver sig i at have sin opmærksomhed på én ting. Det kan måske også hjælpe dig til at holde fokus på, det du skal gøre. Og tage fokus fra alt den ubehag og tanker, der popper op ved siden af.
Vi har skrevet en artikel, hvor der indgår nogle øvelser. Tag et kig på dem, prøv dem lidt af. Jeg tænker godt, at vejrtrækningsøvelserne kan hjælpe dig sådan, at kroppen ikke løber så hurtigt om hjørner med dig. Måske kan du bruge øvelserne, når du sidder i klassen eller måske hver aften inden du skal sove?
Tag en snak med en af dine lærere
Jeg kommer også til at tænke på, om der måske er en kontaktlærer på efterskolen eller en anden lærer, du kan snakke med? Dine lærere kender dig fra hverdagen og har måske også et godt råd i ærmet til dig. Og det vigtigste er, at du får mulighed for at fortælle dem, at du har det svært for tiden. Så kan du nævne de situationer, hvor det er særligt svært. Du kan også fortælle dem, at du bare ikke ved, hvorfor du har det sådan. Og på den måde, kan de også bedre hjælpe dig med dine problemer. Det er i hvert fald værd at prøve, mens du går på en skole, hvor lærerne kender dig godt.
Jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig, og at nogle af rådene giver mening for dig.
De bedste hilsner fra Mindhelper
