Her på det sidste er jeg blevet dårlig til at snakke med mennesker

Jeg kan sagtens forestille mig, at det ikke er særlig sjovt at føle, at man er dårlig til at snakke med mennesker og ikke kan finde de rigtige ord. Det kan hurtigt fylde meget for én, og man kan tænke, at alle lægger mærke til det.

Vi mennesker er opmærksomme på os selv
Jeg kommer til at tænke på, om det gælder alle mennesker eller mest fremmede? I dit brev lyder det, som om det mest gælder fremmede mennesker. Fx når du skal til byen eller med bussen. Hvis det er fremmede, vil jeg lige starte med at sige, at det bestemt ikke er unormalt, at man kan have det ligesom dig. Vi mennesker kan være utrolig opmærksomme på os selv. Og endnu mere når det handler om, hvordan andre (fremmede) mennesker opfatter os.

Du er også i en alder lige nu, hvor nogle er ekstra opmærksomme på dem selv. Og det vil kun være helt almindeligt, hvis det også er det, du oplever for tiden. Af samme grund lægger man meget mærke til, om man fik brugt nogle mærkelige ord eller fik formuleret sig fjollet.

For nogle fylder denne opmærksomhed så meget, at det kan være svært at være sammen med andre. Når det bliver så svært, kan det være, fordi man har det, man kalder social angst. Der er fire typiske tegn på social angst, som du kan kigge på. Du kan også læse om typiske tegn på angstlidelser lige her.

Spørg dem omkring dig
Du har helt ret i, at følelsen af, at man bliver nervøs og ikke kan finde ordene, er noget, der sker inde i en selv. Der er nok ikke særlig mange mennesker omkring dig, der lægger mærke til det. Hvis du vil teste det, kan du spørge nogle, du er tryg ved. Det kan fx være dine forældre eller nogle gode kammerater. Få dem til at fortælle dig, om de har lagt mærke til, at du er blevet dårligere til at snakke med mennesker.

Måske siger de, at de ikke har lagt mærke til noget. Det er fedt! For så ved du, at det nok kun er dig selv, der er opmærksom på det. Det kan nogle gange gøre det nemmere at tænke: “Pyt” og komme videre.

Måske fortæller de dig, at de godt har lagt mærke til, at det er blevet sværere for dig. Så kan man godt tænke: “Pis! Så kan andre sikkert også se det.” Det kan være rigtig ufedt, faktisk. Men her er det, at du lige skal tage et skridt tilbage. Hvad betyder det egentlig, hvis andre kan se, at det er svært for dig? Måske tænker de bare: “Tja, det er lidt svært for ham. Det kender jeg faktisk godt fra mig selv.” En ting er nok helt sikkert: De tænker måske på det i fem-ti minutter, og så er det glemt igen. Den, der tænker mest på det, er dig selv. Det tør jeg godt æde min gamle hat på.

Snak med dine forældre og venner
Nu har jeg allerede nævnt, at du kan spørge dine forældre og dine venner, om de har lagt mærke til noget. Før du kan gøre det, er det selvfølgelig vigtigt, at de ved, hvad du bokser med for tiden. Så hold dig endelig ikke tilbage med at fortælle dine forældre og dine venner om dine tanker. Det er nemlig vigtigt, at dem omkring os ved, hvad der er svært for os. På den måde kan de hjælpe os bedst muligt. Og så er der altid nogen, man kan komme til, når man har brug for at snakke.

Jeg håber, at du har fået nogle idéer til, hvad du kan gøre. Men mest af alt håber jeg, at du lærer at finde fred med, at du kan have det sådan. Og at der nok er mange andre, der kan genkende det, du oplever.