Hej

Jeg går rundt med rigtig mange tanker. Så mange at det ikke længere hjælper at skrive dem ned, eller snakke med mine veninder om det. Jeg vil gøre mit bedste for at forklare det så enkelt som muligt.

For en uge siden gik jeg og min kæreste fra hinanden. I forvejen havde jeg ikke set ham siden starten af februar, da han begyndte sin værnepligt, og grundet corona-situationen, har vi heller ikke set hinanden, så break-up’et skete pr. telefon. Det har ikke været noget problem for mig, at han har været væk, da vores forhold altid har været stabilt og godt, men grunden til bruddet bunder i, at han er blevet så grebet af at være i værnepligten, at han har tænkt sig at fortsætte og blive sergent, og dermed ikke ønsker et langdistance forhold under de vilkår, da han i forvejen havde svært ved at være væk fra mig. Hans beslutning kom bag på mig, og gjorde mig frygteligt ked af det, men jeg har altid sagt, at jeg ikke ville stå i vejen for hans drømme, og lod ham gå med beskeden om, at jeg ønsker ham alt det bedste. Jeg er dog i tvivl om, om jeg skal kæmpe mere for ham; sige til ham at han kan få både mig og sin uddannelse, da jeg har rigtig svært ved at acceptere det hele. Jeg har ikke lyst til at give slip på ham. Omvendt vil jeg heller ikke tvinge ham til noget, han ikke har lyst til, da jeg ikke ønsker et ulykkeligt forhold for nogen af os.
Som følge af dette, har jeg dog mærket en pludselig omvæltning i min adfærd – hvis ikke jeg holder mig beskæftiget, bryder jeg fuldstændig sammen, og jeg holder mig vågen til langt ud på natten, for at blive træt nok til at falde i søvn, så snart jeg går i seng, så jeg ikke skal ligge og tænke. Jeg spiller musik, maler og går ture – alt sammen ting jeg normalt gør af ren livsglæde, men som jeg nu gør af ren overlevelse. Derfor er jeg blevet rigtig bekymret for mig selv.
Jeg føler, at min opførsel skyldes mere end blot mit nylige brud, og mit umiddelbare bud er, at jeg generelt har haft rigtig svært ved at have sabbatår grundet den manglende struktur, og nu har muligheden for at reagere på det, fordi jeg alligevel er trist. Jeg har haft svært ved at finde job, og da jeg i forvejen har det svært med min tætteste familie, føler jeg at jeg har mistet det gode i mit liv. Jeg har stadig en masse vidunderlige venner og veninder, men jeg har brug for en succesoplevelse ovenpå det hele..

Mvh Tankepigen

(Pige, 20 år)

Kære tankepigen

Det lyder virkeligt hårdt, at din kæreste har slået op med dig så pludseligt. Det kan være rigtigt overvældende. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Break-uppet

Øv altså, hvor er det bare ærgerligt, at din kæreste er gået fra dig, når du slet ikke havde det på samme måde. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du overvejer, om du skal kæmpe mere for ham og forholdet. Og jeg tænker sagtens, at du kan prøve at snakke med ham om, at i ikke behøver slå op pga. hans uddannelse. Men jeg tænker også, at der er en stor risiko for, at han stadig ikke vil være kærester. Så du må mærke godt efter i maven, om du har lyst til at have sådan en samtale med risikoen for, at du bliver afvist. For det kan være et ret hårdt slag at få i maven, hvis man i forvejen er super sårbar.

Krise

Når man går igennem et break-up, så er det også en slags krise. Og hvis man også blev totalt chokeret og super ked af det, så er det helt normalt, at man kan reagere voldsomt på det. Derfor tænker jeg også, at det giver rigtig god mening, hvis du oplever, at der sker en stor omvæltning i din adfærd. Det er helt normalt at opleve ovenpå et break-up. Og hvis man så i forvejen måske har været rigtig presset på grund af nogle andre ting i ens sabbatår, så kan det sagtens ramme endnu hårdere. Du kan prøve at læse vores artikel om kærestesorger, der står nogle rigtigt gode tips til, hvordan man kan komme igennem den svære tid. Og så er det en rigtig god idé, at give sig selv god tid til at komme ovenpå igen. Det er kun en uges tid siden, at din kæreste slog op med dig, så der er ingen der kan forvente, at du allerede er okay igen. Det er helt naturligt, at det tager noget tid får det sår heler. Det skal der også være plads til.

Jeg tænker, at det er rigtigt godt, at du holder dig igang i øjeblikket, men det kan også være en god idé, lige at stoppe op engang imellem og mærke efter, hvordan du egentligt har det. Og hvis det får dig til at bryde sammen og græde, så er det måske også helt okay? Man behøver ikke lade som om, at man er glad, når man har det super svært.

Snak med nogen om det

Jeg tror mit bedste råd til dig er, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Selvom du måske allerede har gjort det, så er det en god idé, at blive ved med at snakke sammen. For det er en mega hård periode du går igennem og det behøver du ikke gøre alene. Det lyder til, at du har nogle super gode veninder, som du snakker med. Måske kan i aftale at ringe lidt mere sammen i øjeblikket. Og måske bare snakke om alt muligt og ikke kun break-uppet, hvis du har brug for en pause fra tankerne. Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine veninder, så er der måske en anden i din omgangskreds, som du godt kan lide at snakke med. Det kunne være en moster, en lærer, en søster eller helt 4. person.

Tag fat i Headspace

Nogle gange har man brug for at snakke med nogen, som ikke kender en. Og som har tid og overskud til at snakke om det svære. Hvis du tænker, at det kunne være rart, så kan jeg anbefale Headspace. Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor man kan få snakket om det der fylder for en – intet problem er for stort eller småt. Herunder Corona-tiden kan man ringe og chatte med Headspace, men når landet åbner op igen, kan man også komme nede hos Headspace og få personlige samtaler. Det kan være super rart at have det pusterum og støtte til at få snakket det svære igennem. Der ligger en Headspace i de fleste større byer og jeg kan varmt anbefale dem.

Det er mega svært at gå igennem et break-up. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at du snart kommer ovenpå igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper