Hej Mindhelper

Hvad mener du er den vigtigste del, der former unges selvopfattelse i dag?

Hvordan har du set unges selvopfattelse udvikle sig over tid, især med det stigende brug af sociale medier?

Hvilken rolle spiler sociale medier i forhold til unges selvværd og identitetsdannelse?

Er der forskelle i, hvordan forskellige generationer har oplevet deres selvopfattelse, og hvad tror du forklarer disse forskelle?

Hvordan kan man som forældre eller lære bedst støtte unge i at opbygge en sund selvopfattelse, især når de konstant for ind puds af de sociale medier?

Har du observeret en tendens til at unge føler et større pres for at præsentere, både i virkeligheden men også online end tidligere generationer?

Hvordan kan unge blive bedre til at håndtere den samlingen der opstår på sociale medier?

Er der en visse gruppe af unge, som er særlig udsat for at udvikle en negativ selvopfattelse, og hvad kan årsagerne være?

Hvilke tegn ser du hos unge, der kæmper med deres selvopfattelse?

(15 år)


Kære dig,

Det virker til, at du har rigtig mange forskellige spørgsmål. 

Spørgsmålene er meget overordnede, og det virker ikke til, at de nødvendigvis handler så meget om dig selv, men er mere generelle. 

Her vil jeg blot minde dig om, at brevkassen er til for unges personlige spørgsmål. Altså spørgsmål der handler om problemer i deres eget liv. 

Du stiller ni spørgsmål, som alle virker til at være mere generelle end personlige. Desværre har vi ikke nok plads til at svare på alle ni spørgsmål. 

Vi vil altid gerne svare på personlige spørgsmål 

Ligesom vi ikke svarer på spørgsmål til skole og projektopgaver, så er det også svært for os, at kunne svare dig på de spørgsmål du har sendt os, da de er meget generelle. 

Dog virker det til, at du vil kunne finde svar på mange af dine spørgsmål på vores hjemmeside. Faktisk har vi et helt emne der hedder Identitet, her tror jeg du vil kunne finde en masse nyttige artikler og svar. 

Her har vi for eksempel en artikel om perfektionisme og en om lavt selvværd. Dem vil jeg anbefale dig at tage et kig på, for det virker til, at de kan svare på flere af dine spørgsmål. 

Vi vil altid gerne hjælpe, så godt vi kan. Jeg håber derfor, at hvis du har et spørgsmål der handler om dig selv, som du har brug for hjælp til, at du vil sende det ind til os. 

Jeg håber du kan finde nogle af svarene på vores hjemmeside, og så ønsker jeg dig en rigtig god dag.

De bedste hilsner fra en Mindhelper