Hej Mindhelper.
Jeg bor i en familie, hvor vi er 6 personer, hvoraf den ene er flyttet hjemmefra.
Min storebror og jeg kan slet ikke enes, fordi vi har så korte lunter, det samme med min storesøster når hun er hjemme på weekend.
Nevermind…søskendekærlighed er populært hjemme hos os. Den ældste driller den mindste, den mindste driller den midterste osv, men synes nogen gange det tager overhånd.
Vores forældre skal blive vrede på os, før vi forstår et nej 🙁
Så bliver vores forældre sure på hinanden..
Som den første i vores familie, vil jeg gerne tage et ansvar. Jeg ønsker, at blive en bedre version af mig selv, med længere lunte, mere taknemmelighed osv, I ved!
Jeg håber I har opskriften på det, ellers ved jeg ikke hvad der kunne hjælpe!?
Hilsen den fortvivlede 15 årige pige.
(15 år)
Hej 15 årig
Det er ikke særligt sjovt, når der er nogen derhjemme, som man let kommer op at skændes med. Derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Konflikter i familien er ikke unormale
Det lyder som om, der er en masse drilleri blandt dig og dine søskende, som nogle gange tager overhånd og bliver til konflikter i stedet. Er det rigtigt forstået? Det kan være hårdt at være derhjemme, når der er mange konflikter. For det er utrygt og ikke særligt rart, hvis man hele tiden kommer op at skændes med sine søskende og forældre. Eller hvis ens forældre hele tiden går og er sure på hinanden.
Men du skal også vide, at det ikke er unormalt, at der kan opstå konflikter i familien ind imellem. Det er næsten umuligt at undgå, når er så meget sammen, som man er med sin familie. Så vil der være ting, man bliver uenige om og situationer, der nogle gange koger lidt over. Samtidigt så er ens familiemedlemmer også tit dem, der kan gå en allermest på nerverne. Måske fordi de kender en så godt, at de ved lige nøjagtigt hvilke knapper, de skal trykke på for at være allermest irriterende. Men det skal selvfølgeligt heller ikke være sådan, at konflikterne fylder det hele, når man er der hjemme.
Læg mærke til, hvornår det ikke er sjovt mere
Det lyder som om, at det der sker mellem dig og dine søskende er, at I nogle gange starter nogle uskyldige drillerier. Men på et tidspunkt er der en, der kommer til at træde over en grænse, hvor det ikke er sjovt længere. Og så bliver I sure på hinanden. Er det rigtigt forstået? Det tror jeg, der er rigtigt mange søskende, der kender til. For nogle gange er grænsen mellem, hvornår det er et uskyldigt drilleri, og hvornår det ikke længere er sjovt for den ene part ikke særligt stor. Og så kan det være let at komme til at krydse den ved et uheld.
Jeg kommer til at tænke på, om du opdager, hvornår dine søskende er gået over din grænse, så du bliver sur? Hvis du ikke gør det, så kan du måske prøve at lægge mærke til, hvad der sker inde i dig, inden du bliver vred, og når du er vred. Det kan måske være, at dit hjerte begynder at hamre hurtigere. Eller måske får du svedige håndflader og lyst til at råbe. For hvis man er god til at mærke i sig selv, hvornår drilleriet holder op med at være sjovt. Så bliver det også lettere at trække sig fra situationen, når den er ved at koge over. Det kan man for eksempel gøre ved at sige: “jeg kan mærke, at jeg er ved at blive vred nu, så jeg går lige en tur for at trække vejret.”
Hvis du har lyst, så kan du også prøve at læse vores artikel om at blive bedre til at håndtere sin vrede. Der er nemlig nogle flere tips til, hvad man kan gøre for ikke at blive for vred, hvis man har en kort lunte. Så måske er der noget i den, du kan bruge.
Nogle gange begår vi fejl
Du slutter dit brev af med at skrive, at du håber, at vi har opskriften på, hvordan du kan få en længere lunte og blive mere taknemmelig. Og til det er jeg nødt til at skrive, at der ikke findes nogen bestemt opskrift på, hvordan man gør. Det der virker for et menneske, virker ikke nødvendigvis for en selv. Og det der virker i en situation, virker måske ikke i en anden situation. Så det handler om at prøve nogle ting af og se, hvad der virker og, hvad der ikke virker.
Og så også om at acceptere, at man ikke altid kan være den bedste udgave af sig selv. Det er et alt for stort pres at lægge på sig selv. Derfor kommer der sikkert også til at være dage, hvor du alligevel kommer til at blive hurtigt sur, selvom du har øvet dig i at lade være. Og det er helt okay. For vi er alle sammen bare mennesker, og mennesker begår fejl og fucker op ind imellem. Men hvis du har lyst, så kan du prøve at læse vores artikel om taknemmelighed. Det kan være, der er nogle tips i den, der kan hjælpe dig med at få lidt mere taknemmelighed ind i hverdagen. Bare husk, at det er helt okay, hvis det ikke altid lykkedes.
Snak med dine forældre
Når jeg læser dit brev, så synes jeg, du lyder som et super omsorgsfuldt menneske. For du har lagt mærke til, at der er noget i din familie, der ikke helt fungerer. Og det vil du gerne tage ansvar for at løse, så det kan blive rarere for jer alle sammen at være derhjemme. Men når jeg læser dit brev, virker det som om, det er alle i din familie, der bidrager til, at tingene nogle gange eksploderer. Så det er et alt for stort ansvar at give dig selv, at du skal løse det her problem selv. For det kan du ikke gøre alene. Det er alle i din familie nødt til at hjælpe til med at gøre.
Samtidigt så skal du også vide, at der er nogle ting, man selv kan gøre for, at man ikke kommer i så mange konflikter derhjemme. Så er det i sidste ende dine forældres opgave at sørge for, at det er rart for jer alle sammen at være derhjemme. Derfor tænker jeg også, at det allerbedste du kan gøre, er at snakke med dine forældre om de ting, du har skrevet i dit brev. Så kan I nemlig få snakket om, hvordan I sammen som familie kan arbejde imod, at der ikke opstår helt så mange konflikter hjemme hos jer. Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal starte samtalen, så kan du kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre. Der er nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan få taget hul på de lidt svære snakke.
De vil altid lytte hos Headspace
Hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen, der ikke kender dig og din familie om alle de ting, du skriver i dit brev. Så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke. Nogle gange kan det nemlig være rigtigt rart at snakke med nogen, der slet ikke kender en. For de kan tit se nogle lidt andre ting i det, som man beskriver, fordi de kan se situationen lidt mere udefra. Og de frivillige rådgivere i Headspace er vant til at snakke med unge, hvor der er knas i familien. Så de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe. Samtidigt kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.
Jeg håber, der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du sammen med din familie finder ud af, hvordan der kan komme lidt flere konflikter hjemme hos dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper